Virus er den mest almindelige biologiske enhed på Jorden.
Eksperter formoder, at der findes omtrent 10.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000 af dem, og hvis de alle stod på række efter hinanden, ville de små partikler strække sig fra den ene side af galaksen til den anden.
Du kan tænke på dem som naturens egen nanoteknologi: Molekylære maskiner, der kun kan måles på nanometer-skala, rustet til at invadere andre organismers celler og få dem at reproducere virussen.
Er virusser levende?
Virusser er afhængige af andre organismers celler for at overleve og reproducere sig selv, fordi de hverken kan lave eller holde på energi selv.
Med andre ord kan de ikke fungere udenfor en værtsorganisme.
Det gør, at man anser virus som noget ikke-levende.
Udenfor en celle laver virussen sig om til en uafhængig partikel kaldet et virion.
Sådan én kan 'leve' i et miljø i en bestemt tidsperiode, hvilket betyder, at virussen kan bevare sin struktur i samme periode og dermed være i stand til at inficere en passende organisme, hvis sådan én kommer i kontakt med virussen.
Når et virion påhægter sig en passende værtcelle – hvilket afhænger af proteinmolekylerne på henholdsvis virionets og cellens overflade – så er det muligt for den at penetrere cellen.
Indefra cellen kan virussen 'hacke' den og få den til at producere flere virioner.
Virionerne finder på sigt ud ad cellen for at inficere flere celler, og som regel ødelægger den cellen i processen.
Gør denne 'livscyklus' ikke virussen til et levende væsen?
Det er et filosofisk spørgsmål, men ligemeget hvad må vi blive enige om, at virussen har en enorm indvirkning på levende organismer.
Hvad er virusser lavet af?
I viruspartiklens kerne findes genomet, som er det lange molekyle lavet af DNA eller RNA.
Den indeholder de genetiske instruktioner, der gør det muligt at reproducere virussen.
Genomet er gemt i en slags kåbe lavet af proteinmolekyler ved navn capsid, som beskytter det genetiske materiale.
Nogle virusser har også et ydre lag lavet af lipider; fede, organiske molekyler.
Corona-virussen, der forårsager sygdommen COVID-19, er én virus med sådan et ydre lag.
Sæbe kan opløse det fede, ydre lag, hvilket ødelægger hele viruspartiklen. Det er derfor, det er så effektivt at vaske dine hænder med sæbe!
Hvad angriber virusser?
Virusser er en form for rovdyr, kan man sige, der går efter et helt særligt bytte, som de er byggede til at finde og angribe.
Virusser, som ikke kan genkende vores celler, er helt harmløse, og andre vil inficere os, men uden at det vil have nogle konsekvenser for vores helbred.
Mange dyr og planter har deres egne virusser.
Katte har Feline Immunodeficit Virus, FIV, en katteversion af HIV, som giver mennesker sygdommen AIDS.
Flagermus har mange forskellige coronavirus, én af dem, formoder man, har været kilden til sen nye coronavirus, der forårsager COVID-19.
Bakterier har også deres egne unikke virusser kaldet ’bakteriofager’, der i nogle tilfælde kan bruges til at nedkæmpe bakterieinfektioner.
Virusser kan mutere og kombineres med andre virusser. Nogle gange, som det er tilfældet med COVID-19, betyder dét, at de kan angribe nye arter.
Hvorfor er virusser så dødbringende?
De vigtigste virusser for mennesker er dem, der inficerer os.
Nogle virusfamilier, for eksempel herpes-virussen, kan forblive i kroppen i længere perioder, uden at man nødvendigvis får symptomer.
Hvor meget skade en virus eller et andet patogen forårsager beskrives ofte med termet ’virulens’.
’Virulens’ beskriver ikke kun det niveau af skade, en virus kan påføre den smittede person, men også virussens evne til at forbigå kroppens forsvarsmekanismer, kopiere sig selv og dermed sprede sig til andre bærere.
I evolutionære termer er der ofte en afvejning for virussen, når det kommer til at skade sin vært eller kopiere sig selv.
En virus, der kopierer sig selv i et absurd tempo og dræber sin vært hurtigt, har måske ikke en særlig stor mulighed for at sprede virus til en ny vært.
På den anden side kan en virus, der kopierer sig selv meget langsomt og forårsager lidt skade, have en større chance for at nå at sprede sig.
Hvordan spreder virusser sig?
Når en person er blevet inficeret med en virus, bliver kroppen til et reservoir af viruspartikler, som kan udløses igennem kropsvæsker – for eksempel nys og host – eller ved at sprede døde hudceller, og i nogle tilfælde ved at røre ved overflader.
Viruspartiklerne ender så enten i en ny, potentiel vært eller på en livløs genstand.
De smittespredende genstande kan spille en stor rolle, når det kommer til at sprede en sygdom.
Hvad er en coronavirus?
Coronavirus COVID-19 er et medlem af virusfamilien coronaviridae, eller coronavirusser.
Navnet stammer fra, hvordan virus-partiklens ser ud under et mikroskop: Små protein-fremspring på overfladen får virussen til at se ud, som om den er omringet af en glorie-agtig korona.
Andre coronavirusser var ansvarlige for dødbringende udbrud af Serious Acute Respiratory Syndrome (SARS) i Kina i 2003 og Middle East Respiratory Syndrome (MERS) i Mellemøsten fra 2012.
Disse virusser muterer relativt ofte til versioner, der gør det muligt for dem at smitte mennesker.
Lotti Tajouri hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Thea Kjærulff Torp.
