Klimaforandringerne får fugle til at flytte mod nord

Når fuglekvidder fylder den danske forårsluft, er det ikke nødvendigvis de samme fugle, der synger, som det var for 30 år siden.

Klimaforandringerne har nemlig allerede gjort en stor forskel for, hvilke fugle der lever hvor, ifølge et nyt omfattende studie.

En lang række forskere fra forskellige lande, heriblandt Danmark, har deltaget i studiet, der viser en stærk sammenhæng mellem forandringer i fuglebestande og klimaforandringer i løbet af de sidste 30 år.

Studiet fremlægger et indeks over Europa og Nordamerika, der afslører, at nogle fuglearter har 'rykket sig nordpå', sådan at der er blevet færre af arterne i de sydlige lande, men til gengæld flere længere mod nord.

»Hovedformålet er at give klarhed over effekterne af de klimaforandringer, der er sket indtil videre. Vi kan se, hvordan de allerede har en effekt, og så kan vi kun forestille os, hvordan det bliver i fremtiden,« siger postdoc Philip Stephens fra Durham University i England, som er førsteforfatter på studiet.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science.

Fuglene rykker sig mod nord

Philip Stephens forklarer, at hvis man ser på et helt kontinent, er der ikke nødvendigvis blevet færre af den enkelte fugleart. Men i studiet er fokus på forandringerne i specifikke lande eller stater, og her er der sket en klar forskydning.

»Det, der ikke er vist før, er, at selv når du ikke rigtig kan se, at antallet ændrer sig overordnet set, så er der ofte nedgange i Sydeuropa, mens der kommer flere fugle til i Nordeuropa. Så der sker virkelig store forandringer i sammensætningen i forskellige områder. Vi kan ikke forudse, hvad konsekvenserne bliver, men vi ved, at det vil betyde mindre stabile miljøer i fremtiden,« siger Philip Stephens.

Studiet viser meget tydeligt, at nogle fuglearter inden for et bestemt land eller stat er blevet færre i takt med klimaforandringerne, mens andre har nydt godt af varmere temperaturer mod nord og er blevet flere.

Faktisk har de fugle, som drager fordel af klimaforandringerne i et bestemt område, siden 1980 klaret sig hele 40 procent bedre, end de fugle, som ifølge forskerne har taget skade af ændringerne af klimaet. Sådan helt groft sagt.

»Imponerende analyse«

Studiet får positive kommentarer med på vejen fra danske forskere, der ikke har deltaget i studiet.

»Det er en imponerende analyse, baseret på tusinder og atter tusinder af feltornitologers tællinger gennem 30 år. Det er imponerende, hvordan de har delt det op sådan, at én art både kan gå frem i en del af udbredelsesområdet og tilbage i en anden, så det ikke bare er et samlet indeks for, hvilke fuglegrupper der går frem eller tilbage,« siger seniorrådgiver Hans Meltofte fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, der dog påpeger, at studiet ikke påviser, hvad det er ved klimaforandringerne, der påvirker de enkelte fuglearter.

For ph.d. Peter Søgaard Jørgensen er det vigtigste ved studiet, at det viser de samme tendenser både i Europa og i USA.

»Det øger sandsynligheden for, at der er tale om generelle globale ændringer, nu hvor vi ser det på to forskellige kontinenter. Det kan virke som en lille forskel, men det er et vigtigt videnskabeligt skridt,« siger Peter Søgaard Jørgensen, som selv forsker i klimaforandringernes betydning for fugle ved Royal Swedish Academy of Sciences.

På sigt bliver fuglebestanden måske mindre

Men når visse fuglebestande bliver mindre i nogle områder, men til gengæld bliver større andre steder – er klimaforandringerne så overhovedet et problem for de fjerklædte sangere?

»Vi ser store forandringer på relativt kort tid, hvilket, vi ved, generelt er en dårlig ting, fordi det tager tid for områder at stabilisere sig og begynde at levere de tjenester, de leverer til mennesker og miljøet generelt,« siger Philip Stephens.

Hans Meltofte mener, at klimaforandringerne på sigt vil mindske mange fuglebestande.

»Mange analyser viser, at det samlede udbredelsesområde bliver mindre, fordi jordens areal så at sige skrumper ind jo længere, du kommer nordpå. Så når arter bliver skubbet nordpå, og de arktiske arter nærmest bliver skubbet helt ud i Polhavet, så er den jo gal. Jo mindre udbredelsesområde, der er at yngle på, jo mindre vil bestandene alt andet lige blive,« siger Hans Meltofte.

Peter Søgaard Jørgensen forventer ikke, at vi på global skala helt mister de temmelig almindelige fuglearter, som er med i dette studie. Alligevel er han enig i, at det kan have konsekvenser for nogle arter, når udbredelsesområdet bliver mindre.

»Vi bruger sådanne studier som indikator for, hvordan klimaforandringerne ændrer biodiversiteten. Det giver grund til bekymring, fordi vi ved, at klimaforandringerne truer andre arter,« forklarer Peter Søgaard Jørgensen.

Er det virkelig klimaforandringernes skyld?

Det store tvivlsspørgsmål ved studier, som viser sammenhæng mellem to faktorer, er, om andre faktorer kan have indflydelse på resultaterne. I dette tilfælde: er det virkelig klimaforandringerne, der er skyld i ændringerne i fuglebestanden?

Det, mener alle de tre forskere, Videnskab.dk har talt med, virker meget sandsynligt.

I studiet har forskerne taget højde for faktorer, der kan have betydning for, om arterne overlever. For eksempel ændringer i omgivelserne, jagt og trækfugles forhold i for eksempel Afrika.

»Vi fandt ud af, at selv når vi tager højde for alle de forskelle mellem fugle, er effekterne af klimaforandringer stadig klar,« siger Philip Stephens.

Peter Søgaard Jørgensen medgiver, at studiet ikke i sig selv viser, om det er klimaforandringernes skyld, at fuglene flytter sig, selvom sammenhængen mellem de to ting er stærk.

Sammenligner man imidlertid med andre studier på området, bliver det endnu mere sandsynligt, at det virkelig er klimaforandringerne, der er synderen.

»Man kan se på ændringerne fra år til år, og det gør vi i en analyse, som viser samme mønster, som vi ser i dette studie. Så når vi kombinerer studier, der bruger forskellige teknikker, kan vi være ret sikre på sammenhængen,« siger Peter Søgaard Jørgensen.

Studiet kan bruges som lobby-værktøj

Philip Stephens håber, at resultaterne, udover at give et overblik over de hidtidige konsekvenser af klimaforandringerne, vil motivere politikere til at gøre mere for at kæmpe mod klimaforandringerne.

»Indekset er et godt lobby-værktøj, hvis man kan sige det sådan. Det illustrerer, hvor stor effekten er. På den måde er det en god motivation for mere handling for at begrænse klimaforandringerne. Jeg håber, det vil opmuntre regeringer til at holde sig til deres forpligtelser og måske blive en smule mere ambitiøse med at reducere udledningen,« siger Philip Stephens.