Arten indeholder nemlig det svagt giftige og skarptsmagende stof anemonol, som findes i mange ranunkelplanter.
Insekterne elsker dem.
Der er heftig aktivitet omkring de gule støvblade, der blottes mellem de violette blomsterblade.
Insekter er til gult, og konkurrencen fra andre blomsterplanter på overdrevet er kun lille på dette tidspunkt af året.
Resultatet af bestøvningen er tydelig.
På tuerne rejser den ene alfeparyk sig efter den anden. Under frugtmodningen retter stænglen sig ud, vokser til flerdobbelt længde og lader alfehåret blafre i vinden.
På denne måde føres de hårede nødder med deres lange, fjerlignende griffel væk fra moderplanten.
Arten holder af åbne, næringsfattige levesteder som for eksempel Mols Bjerge. Sådanne steder er desværre blevet sjældne i Danmark – de bliver kvalt af næringsstoffer.

































