Når sommeren går på hæld, og vinteren står for døren, krymper spidsmusen (Sorex araneus) sin hjerne med 30 procent for at spare på energien.
Når foråret gør sit indtog gennem det kolde og grå vinterlandskab, genopbygger spidsmusen sin hjerne med neuronerne intakte, skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Molecular Biology and Evolution med bidrag fra blandt andet Aalborg Universitet .
Forskere har nu fundet den evolutionære oprindelse og gener bag denne sjældne funktion.
Det kan potentielt bidrage til forståelsen og behandlingen af den menneskelige hjerne og de nedbrydende sygdomme, der kan ramme den.
Funktionen, hvor dyr kan skrumpe og få sin hjerne til at vokse, kaldes for Dehnels fænomen. Og selvom fænomenet er sjældent, er spidsmusen ikke ene om at udøve det.
Europæiske muldvarper (Talpe europaea), væsler (Mustela nivalis) og lækatte (Mustela erminea) reducerer også deres hjernestørrelser efter årstiderne.
Samtidig har de alle et hurtigt stofskifte, og de går ikke i dvale, hvilket kan forklare, hvorfor de gør noget så drastisk som at reducere deres hjerner for at reducere deres energibehov, når der opstår mangel på mad.
Forskerne foretog en undersøgelse for at kortlægge spidsmusens genom for at sammenligne det med andre pattedyrs, der også udviser Dehnels fænomen.
Her fandt forskerne, at gener forbundet med dannelsen af hjerneceller var forhøjet på tværs af disse arter.
Spidsmusen havde specifikt forstærket udtrykket af et gen kaldet VEGFA, som kan forbedre næringsstofoptagelsen i hjernen.
Samtidig var spidsmusens genom også rigt på gener, der er forbundet med DNA-reparation og levetid samt vandregulering.
Det understøtter teorien om, at spidsmus opnår et genopretteligt tab af hjernemassen ved at reducere væske, og ikke ved at reducere antallet af hjerneceller.
