Videnskab.dk’s læsere giver navn til ny art

Igennem årtier har et bevinget dyr fløjet rundt i Danmark og andre lande uden at være blevet opdaget og anerkendt.

For nyligt blev der endelig rådet bod på sagen, da dyret blev videnskabeligt beskrevet og således fik papir på, at det var sin egen art.

Nu har arten fået yderligere oprejsning, idet Videnskab.dk’s læsere har givet den et dansk navn.

I en konkurrence om at finde det bedste navn til den nye art, har læserne indsendt mere end 400 forslag, og vindernavnet er…. trommehvirvel, fanfare og stor spænding...: 'Navrmøl'.

»Der er kommet rigtig mange gode bud på et navn, og det er dejligt, at der har været så stor interesse for historien. Først og fremmest synes jeg, at det vidner om en stor kreativitet hos jeres læsere,« siger Ole Karsholt, som er forsker emeritus ved Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.

Han står bag opdagelsen af den hidtil oversete navrmøl (på latinsk kaldet Anarsia innoxiella), og han har været dommer i konkurrencen om at finde på et dansk navn til dyret.

\ Læs mere

Sjælden opdagelse: Ny sommerfugleart fundet i Danmark

Navn efter levevis

I alt har 22 læsere foreslået navnet 'navrmøl', og dermed må de tilsammen dele æren af at have navngivet Danmarks nyeste sommerfugleart.

Ole Karsholt fortæller, at navnet navrmøl har vundet blandt de mange navneforslag, fordi navnet tager udgangspunkt i dyrets levevis.

Før navrmøl bliver til voksne sommerfugle, bor deres larver nemlig på træarten navr (se billedet længere nede i artiklen).

Hvis man gerne vil finde en navrmøl, skal man derfor lede i områder med navr-træer.

»Navnet navrmøl er kort, nemt at huske, og det siger noget om arten. Og så er det ikke brugt om andre arter,« fortæller Ole Karsholt om begrundelsen for navnevalget.

Læser: Kald den Prins Henrik

Sidstnævnte pointe er vigtig, for en del læsere har foreslået et navn, som allerede er blevet givet til andre sommerfugle.

»Rigtig mange forslag indeholder noget med ’fjer’; fjermøl, fjervinge og så videre. Imidlertid er ’fjermøl’ allerede optaget af en anden gruppe småsommerfugle med fjerformede vinger,« siger Ole Karsholt.

En række læsere har også foreslået at opkalde navrmøllen efter den nyligt afdøde prinsgemal, H.K.H. Prins Henrik. Blandt forslagene lyder, at man kan ære prinsen ved at kalde dyret for ’Stolt Henriksværmer’, ’Henrik dobbeltvinge’ eller slet og ret ’Prins Henrik’.

Den slags forslag er helt i tråd med en trend, som er blevet ekstra udbredt i de senere år, hvor forskere opkalder nye arter efter kendte personer – enten for at ære personerne eller for at skabe opmærksomhed om deres nyfundne art.

For nyligt blev en nyopdaget art af møl, som er i samme familie som navrmøl, faktisk opkaldt efter den amerikanske præsident Donald Trump. Men Ole Karsholt mener, at det er vigtigt, at møllets navn rent faktisk afspejler møllet, som bærer det – derfor har han valgt navnet navrmøl.

\ Læs mere

Se her ti dyr, der er opkaldt efter filmfigurer og kendisser

Fundet vækker glæde

65-årige Anne Marie Frørup fra Nykøbing Falster er en af de 22 læsere, som har foreslået navnet navrmøl. Hun er med egne ord en ivrig natur- og dyreentusiast og blev derfor begejstret, da hun læste Videnskab.dk’s historie om en nyopdaget art fra Danmark.

»Normalt læser man næsten kun historier om, at vores fauna bliver fattigere og fattigere, og at arter rundt omkring i verden uddør hver eneste dag. Derfor syntes jeg, at det var rigtig positivt, at der trods alt stadig kan findes nye arter herhjemme,« siger Anne Marie Frørup, som bliver endnu gladere, da hun hører, at hendes navneforslag har vundet.

»Jeg foreslog navnet, fordi jeg kunne læse, at møllet typisk lever på navr. Så synes jeg, at det var helt naturligt at kalde den for navrmøl,« siger hun.

Uretfærdig historik

I forbindelse med navne-konkurrencen har en række af Videnskab.dk’s læsere også bidt mærke i, at sommerfuglen, som nu er navngivet navrmøl, bærer rundt på en temmelig uretfærdig historie.

Igennem årtier er arten nemlig blevet beskyldt for at være et skadedyr. På et tidspunkt overvejede myndighederne sågar at tage drastiske metoder i brug for at udrydde navrmøl i Danmark.

Da navrmøl første gang blev fundet i Danmark i 1959, troede man nemlig, at der var tale om en anden møl-art, kaldet ferskenmøl (Anasia lineatella).

Ferskenmøl er et forholdsvist frygtet skadedyr fra Sydeuropa, fordi det kan angribe ferskner, blommer, mirabeller og andre frugtplantager. Derfor ønskede de danske myndigheder at stoppe spredningen af ferskenmøl – eller i hvert fald stoppe spredningen af det, man troede var ferskenmøl.

»Dengang overvejede myndighederne seriøst at fælde alle blommetræer i området (Sydsjælland, red.). Det var jo helt hen i vejret, især når vi nu i dag ved, at der var tale om en helt anden art, som er uskadelig og slet ikke lever i blommetræer,« har Ole Karsholt tidligere fortalt i en artikel på Videnskab.dk.

Ingen ferskenmøl i Norden

Ferskenmøl findes slet ikke findes i de nordiske lande, viser studiet, som er lavet af Ole Karsholt og vennen Keld Gregersen. I Danmark, Storbritannien og andre lande nord for Tyskland er der i stedet tale om navrmøl, påpeger forskerne.

Selvom navrmøl til forveksling ligner ferskenmøl, gnasker den nyopdagede art ikke løs på ferskner, blommer og andre frugttræer, sådan som ferskenmøllet gør.

Den uretmæssige beskyldning om at være skadedyret ferskenmøl har inspireret Gregersen og Karsholt til navrmøllets videnskabelige navn Anarsia innoxiella. Innoxiella kommer nemlig fra det latinske innoxus, som betyder 'harmløs'.

\ Læs mere

Derfor kan møl ikke slås ihjel

Møl har urimeligt dårligt rygte

Mange læsere har også ladet sig inspirere af historien, og de har foreslået, at det danske navn til Anarsia innoxiella kunne være ’uskyldsmøl’, ’gylden uskyld’, ’englevinge’ ’harmløs møl’ eller ’fredelig løvmøl’.

Disse forslag afspejler på fin vis navrmøls forvekslings-historie, men Ole Karsholt mener alligevel forslagene »sender et forkert signal om møl.«

For hvis man kalder en enkelt art af møl for uskadelig, kan det fejlagtigt lyde som om, at alle andre mølarter er skadedyr.

»Møl bliver typisk opfattet som nogle forfærdelige dyr, der spiser vores tøj. Men i virkeligheden er møl små sommerfugle, og der er fundet mere end 1.500 arter af møl. Langt størstedelen af dem er helt uskadelige, og nogle af dem gør ligefrem gavn,« siger Ole Karsholt.

»Derfor er det urimeligt, når møl bliver regnet som skadedyr og sat i bås sammen med dyr som flåter og lignende.«

Et bedre navn?

Selvom Ole Karsholt er rigtig godt tilfreds med navrmøls nye danske navn, påpeger han dog, at navnet måske kunne have været endnu mere dækkende.

»Man kan indvende, at det ville være mere korrekt at kalde arten Navr-jordmøl, da Anarsia innoxiella tilhører familien Gelechiidae (på dansk jordmøl), men det er ikke blandt de indkomne forslag,« siger Ole Karsholt.

Der findes ingen klare regler for, hvordan man navngiver nyeopdagede dyre- eller plantearter på dansk.

Når det gælder om at finde artens latinske, videnskabelige navn, skal forskerne derimod følge nogle klare navngivningsregler, som afspejler dyret eller plantens slægtskab med andre arter – det kan du læse mere om i denne artikel.

»Når man skal finde på et dansk navn, er man ikke underlagt de samme videnskabelige regler som ved det latinske navn. Der er på en måde frit slag, og det handler mere om, hvorvidt navnet bliver accepteret og brugt,« forklarer Ole Karsholt.

Kun få møl har dansk navn

I virkeligheden tilhører navrmøl nu en eksklusiv klasse af sommerfugle, som har opnået at få tildelt et dansk navn.

Langt de fleste arter af sommerfugle, som lever i Danmark og andre lande, har nemlig kun et latinsk navn, fortæller Ole Karsholt.

Umiddelbart kan det lyde skørt, at vi kun har latinske betegnelser for vores sommerfugle - det svarer til, at vi i dagligdagen gik rundt og kaldte en blåmejse for Cyanistes caeruleus, en hveps for Vespula vulgaris eller et rådyr for Capreolus capreolus.

Men der er fundet mere end 2.500 arter af sommerfugle i Danmark, og det kræver ekspertviden at kunne identificere mange af dem.

Derfor er behovet for almindelige danske betegnelser til sommerfuglene ikke særlig stort i vores daglige sprog, forklarer Ole Karsholt.

»Vores småsommerfugle udgør cirka tre femtedele af alle 2.590 sommerfuglearter i Danmark. Et slag på tasken er, at det kun er omkring 100 småsommerfugle, som har et dansk navn. Og de fleste af dem har kun fået et navn, fordi de er skadedyr ligesom ferskenmøl eller klædemøl,« siger Ole Karsholt.

Opdagelse gik verden rundt

Det er relativt sjældent, at ukendte arter bliver opdaget i Danmark – sidste gang en ny sommerfugleart blev opdaget i Danmark var ifølge Ole Karsholt i 2010.

Videnskab.dk’s historie om fundet af navrmøl har da også nået stor udbredelse. Historien er blevet oversat til vores engelsksprogede site Sciencenordic.com, og herfra har navrmøllen fundet vej ud i internationale medier.

»Det har været sjovt at opleve, at historien er gået verden rundt. Min nevø, som bor i Texas, skrev hjem og fortalte, at han havde læst en lille artikel i en amerikansk avis, som fortalte, at der var blevet fundet en ny sommerfugl i Danmark,« fortæller Ole Karsholt.

Med en omtale i både danske og internationale medier – og nu også et dansk navn fundet af Videnskab.dk’s læsere – kan man vist ikke sige så meget andet, end at navrmøllen har formået at træde ud af skyggen fra ferskenmøllets blakkede ry.