To nyuddannede ingeniører fra Aalborg Universitet går til kamp mod vandet med en visionær udviklingsplan for et udsat slumområde i Mozambiques hovedstad.
Der tales i disse dage meget om klimaforandringer, men for langt de fleste af os er det en problemstilling, som vi forventer, at politikere og hjælpeorganisationer tager sig af.
Sådan er det ikke for de to nyuddannede kandidater inden for Urban Design, Anne Lærke Jørgensen og Stine Sonne. De har fået nok af snakken.
»I klimadebatten under COP15 gik en af diskussionerne på, hvem der havde det største ansvar for udledningen af CO2, og hvem der skulle ‘betale’ for konsekvenserne. Mens debatten fortsætter, betaler millioner af udsatte mennesker i verdens fattigste lande allerede prisen,« forklarer Stine Sonne.
Anne Lærke Jørgensen uddyber:
»Det var vigtigt for os at sætte fokus på problemernes alvor og give et bud på, hvordan vi kan indtænke klimaforandringerne i eksisterende planlægning og udviklingsprojekter.«
Vandet æder sig ind på byen
Stine Sonne og Anne Lærke Jørgensen har derfor lavet en byudviklingsplan for den nordøstlige del af Mozambiques hovedstad, Maputo, der er ramt af konsekvenserne af klimaforandringerne.
Ved at gennemføre deres plan vil man kunne nedsætte risikoen for oversvømmelser i området. Samtidig forbedres infrastrukturen i den fattige del af byen og skaber rammerne for en mere sikker udvikling af området.
»Det nordøstlige Maputo er placeret på gammel havbund og ligger kun et par meter over havets overflade. Den hurtigt voksende befolkning er derfor ekstremt udsat for den stigning i havstanden på 0,7 til 1,2 meter, som eksperterne anslår vil komme over de næste hundrede år,« forklarer Anne Lærke Jørgensen.
»Samtidig er området et nedstrømsområde for regnvand fra store dele af den øvrige by, hvilket har skabt dybe erosionskløfter i landskabet,« forklarer Anne Lærke Jørgensen.
Som mange andre afrikanske byer oplever Maputo en kraftig befolkningsvækst.
I mangel på andre muligheder bosætter tilflytterne sig i slumkvartererne, hvor den tætte bebyggelse øger presset på eksisterende veje og dræn – og skaber usikre forhold for befolkningen.
En af farerne består i spredning af sygdomme, som kan blive en af konsekvenserne af oversvømmelserne.
Fleksibel byplanlægning
Med så massive udfordringer koncentreret i et område, der er på størrelse med Randers, har der været nok at tage fat på for Anne Lærke Jørgensen og Stine Sonne, siden de i februar besøgte Maputo for at lave research til specialet.
De har ikke kunnet anvende det vestlige plansystem med dets detaljerede tilgang til byplanlægning, da det tager udgangspunkt i nogle helt andre værdinormer, end dem der hersker i Maputo.
Derfor var det vigtigt at finde en angrebsvinkel, der ville løse problemerne på en stor skala, uden at de har behøvet at overplanlægge og bruge mange ressourcer, som myndighederne ikke nødvendigvis besidder.
»Vi ville gerne gribe planlægningen af det hurtigt voksende område an på en fleksibel måde, da området både socialpolitisk og økonomisk er temmelig ustabilt, ligesom klimafordringerne er en ustabil størrelse,« siger Anne Lærke Jørgensen.
»Vi har lavet en overordnet strategi for hele området, hvor byudvikling og tilpasningen til klimaforandringerne er i centrum. Den er delt op i en række enkeltelementer, som kan realiseres uafhængigt af hinanden og tilpasses de enkelte situationer. Det betyder, at finansieringen kan søges hjem til hvert enkelt projekt,« forklarer Anne Lærke Jørgensen.
Vi ville gerne gribe planlægningen af det hurtigt voksende område an på en fleksibel måde
Anne Lærke Jørgensen
»FN kan finansiere et projekt, en NGO et andet, EU-midler et tredje og så videre. Hvert tiltag arbejder overordnet frem mod det fælles mål at forbedre de fysiske og sociale rammer for lokalbefolkningen,« siger hun.
Integreret design tilgodeser lokale
Det særlige ved deres fleksible plan er, at den ikke kun leverer en teknisk løsning på, hvordan området kan inddæmmes og tørlægges, men tillige integrerer en social opgradering af området.
Løsningen på de store regnskyl består eksempelvis i etableringen af afvandingskanaler, de såkaldte wadier, der udmunder i nogle permanente søer anlagt i landskabet.
Wadierne udformes på en måde, så de indgår som urbane byrum i bydelen, og områderne omkring søerne tjener som rekreative udearealer for lokalbefolkningen.
Stine Sonne og Anne Lærke Jørgensen har givet et konkret designforslag til, hvordan én af disse wadier kan integreres i det omkringliggende lokalsamfund.
De kombinerer det fysiske design med sociale tiltag i et lokalt center for nabolaget. Dette initiativ vil danne grobund for nye mikroøkonomier i området og afhjælpe problemer med forurening, arbejdsløshed og sygdom og dermed hæve den generelle levestandard i området. Centeret huser blandt andet værkstedsfaciliteter, børnepasning, lægeklinik og affaldssorteringscentral.
Perspektiverne i projektet
De unge ingeniører har fået et imponerende 12-tal for deres speciale. Især det forhold, at de både har løst et teknisk problem og samtidig skabt rammerne for en social udvikling, blev bemærket under evalueringen. Med projektet ønsker Stine Sonne og Anne Lærke Jørgensen først og fremmest at skabe bevågenhed omkring konsekvenserne af klimaforandringerne og skalaen af de tiltag, der er nødvendige for at sikre den igangværende udvikling.
Derfor har de sendt deres rapport til både universitetet i Maputo og den lokale FN-Habitat afdeling, der har et stærkt samarbejde med de lokale myndigheder.
»Projekter af det omfang er svære at finde finansiering til, og derudover er den administrative planlægning i Mozambique ung, og visionerne og strategierne for området er først lige begyndt at tage form. Det er derfor uvist, om der i Maputo kan mobiliseres midler og vilje til at gennemføre de tiltag, vi foreslår. Men håbet lever,« afrunder Stine Sonne.
