Tre vaginaer og sær adfærd: Mindst tre ting, du ikke vidste om kænguruer

Kænguruen er et spøjst dyr.

Den ligner en Tyrannosaurus rex med sin krumme ryg, korte arme og lange hale. Samtidig med at de strittende ører giver associationer til en hare, og øjnene med de lange, buede vipper minder om et dådyrs.

Men ud over et særligt ydre har kænguruer også en meget spektakulær indre anatomi.

»Hunkænguruer har faktisk hele tre vaginaer,« fortæller Carsten Grøndahl, der er ph.d. og seniordyrlæge i København Zoo, da Videnskab.dk møder ham på hans arbejdsplads.

Han uddyber, at hunkænguruen, som de fleste andre pattedyr, har én skedeåbning, men at den forgrener sig i tre veje: én i midten, én til højre og én til venstre.

»Typisk bruger hankænguruerne de to forgreninger til højre og til venstre, når de parrer sig. For den i midten bruges kun som fødekanal,« forklarer Carsten Grøndahl.

Hvis ikke det var vildt nok at have tre skeder, har hunkænguruen endnu flere særlige kendetegn. Hun har nemlig også to livmodere.

Det har den formentlig fået gennem evolutionen, så hunkænguruen kan blive gravid mange gange hurtigt efter hinanden, lyder buddet på en forklaring fra Carsten Grøndahl.

»Når en hunkænguru lige har født et lille foster fra den ene livmoder, får hun hurtigt også et befrugtet æg, der vil ligge og vente på sin tur i den anden. Det gør, at hun kan få unger med meget kort mellemrum, fordi der altid er et foster nummer to lige på trapperne,« siger han.

For én særlig kænguruart er der endda forskning, der peger på, at hunkænguruen er konstant gravid i hele dens fertile periode på flere år. Det gælder for den såkaldte swamp wallaby (Wallabia bicolor), som på dansk nogle gange omtales som tofarvet wallaby, der blandt andet lever i den nordøstlige del af Australien,

Australsk forsker: Kænguruer danner mødregrupper

Ud over en vild anatomi er der også noget helt særligt over hunkænguruers adfærd.

Ifølge et studie fra 2023, udført af forskere fra University of Sydney, samler hunkænguruer sig i en form for mødregrupper.

Det afslører fotografier af kænguruer over en seksårig periode fra 2015 til 2020.

»Vi opdagede, at hunner med unger var mere sociale end de andre kænguruer i flokken. Vi så også tegn på, at hunkænguruerne med deres afkom dannede relationer til hinanden over længere tid,« fortæller Nora Campbell, der er ph.d.-studerende på University of Sydney, og som står bag studiet, til Videnskab.dk.

Kænguruer er nogle meget sociale dyr, medgiver Holger Wisbøl, der er dyrepasser, og som har ansvaret for kænguruerne i Zoologisk Have i København.

»Vores kænguruer ligger typisk sammen i store klumper, men det er både hanner, hunner, teenagere og det hele,« siger han.

Holger Wisbøl har ikke oplevet decideret mødregruppe-adfærd, men understreger også, at der kan være forskel på dyrenes adfærd i Zoologisk Have og ude i naturen.

»Herinde har kænguruerne svært ved at komme langt væk fra hinanden og dele sig skarpt op. Så jeg kan bestemt ikke afvise, at kænguruer ude i de vilde miljøer kan danne en form for mødregrupper,« uddyber dyrepasseren.

Selvom Holger Wisbøl ikke har oplevet, at hunkænguruerne med unger har et særligt socialt fællesskab med hinanden, kan han se andre tegn på familiære relationer i flokken af kænguruer i Zoo.

»Når en hununge er blevet voksen, kommer den faktisk tilbage til sin mor og drikker mælk hos hende. Også selvom den selv har en unge. Så sidder de sammen, moren, ungen og bedstemoren, og patter hos hinanden. Det, er der mange i publikum, der synes, ser ret sært ud,« fortæller han.

Kænguruer kan måske bede om hjælp

Èn ting er at være tætte og knytte sociale bånd med hinanden internt i flokken.

Noget andet er, hvordan man kommunikerer med andre uden for flokken, for eksempel med mennesker.

I et studie fra 2020 konkluderer britiske og australske forskere, at kænguruer faktisk kan bede mennesker om hjælp på lige fod med hunde, geder, heste og andre tamdyr.

Forskerne testede kænguruer fra forskellige dyreparker i Australien i forhold til deres evne til at kommunikere ved at stille en gennemsigtig beholder med mad op foran dem. Beholderen var låst, og der stod et menneske ved siden af.

Til forskerens store overraskelse begyndte kænguruerne at kommunikere med mennesket for at finde en vej ind til maden.

Kænguruerne havde forskellige taktikker. Én var at stirre intenst på beholderen med mad og derefter på mennesket. Andre var mere modige og forsøgte at skubbe til mennesket med snuden og derefter til beholderen for at indikere, at den ønskede handling.

Dog er det svært at sammenligne hunde og kænguruers adfærd, mener dyrepasser Holger Wisbøl.

»Personligt ville jeg ikke sammenligne kænguruers måde at kommunikere på med hverken hunde, katte, aber eller grise. De er nemlig helt anderledes i deres adfærd end kænguruer og søger menneskelig kontakt meget mere,« forklarer han.

Holger Wisbøl nævner, at når han kommer med madvognen, stirrer kænguruerne koncentreret på den, men de har aldrig forsøgt at henvende sig til ham for at få det til at gå hurtigere.

»De går ikke over mod mig og beder om hjælp. Og de kigger heller ikke på mig som i: 'Kom i gang'-agtigt,« siger han og tilføjer:

»Kænguruer er ikke problemknusere, som jeg oplever det. Samtidig ved jeg, at dyr – og også kænguruer – kan lære rigtig meget. Sikkert også at kommunikere med mennesker.«