Tanken om, at der skulle gemme sig biologisk liv i Venus’ atmosfæren - en planet, der er så brændende varm (465 grader i gennemsnit!), at bly og tin når sit smeltepunkt - virker vild.

Men efter forskere i 2020 fandt uforklarlige spor af gasarten fosfin, der udskilles af bakterier og derfor associeres med liv, højt oppe i planetens skyer er muligheden blevet debatteret.

Nu er der dog kedelige nyheder til dem, der havde et spinkelt håb om, at der kunne være liv på vores søsterplanet. I et nyt studie fastslår et hold biologer, at den vand, der findes i Venus’ skyer, er så utilgængelig for liv, at forestillingen om liv i planetens atmosfære - for nu - må erklæres død. 

»For mig afgør studiet debatten. Jeg mener ikke længere, at det giver mening at diskutere, om der kan være liv på Venus, ud fra hvad vi ved om planeten,« siger Kai Finster, der er professor ved Institut for biologi på Aarhus Universitet og forsker i astrobiologi, til Videnskab.dk.

Helt så langt går seniorforsker hos DTU Space João Mendonça, der forsker i Venus, ikke i sin konklusion på baggrund af det nye studie:

»Jeg vil ikke sige, at noget af afgjort, men det virker endnu mere usandsynligt nu end før, at der skulle være liv i Venus atmosfære,« siger João Mendonça til Videnskab.dk. Ingen af de to forskere har været involveret i det nye studie. 

100 gange under grænsen for liv

I studiet, der netop er bragt i tidsskriftet Nature Astronomy, har forskerne målt den såkaldte vandaktivitet i Venus’ atmosfære. Vandaktiviteten er et mål for, hvor tilgængeligt vand er for mikrobiologisk liv. 

»Vand er ikke et tegn på liv i sig selv. Det er en forudsætning for, at der kan være liv. Hvis vandaktiviteten er tilpas høj kan mikroorganismer trives i vandet, men hvis vandaktiviteten er for lav, kan mikroorganismer ikke trives,« forklarer Kai Finster og fortsætter:

»Det har vi vidst i årtusinder. Det er derfor, at vi har saltet mad, inden vi fik køleskabe, og derfor vi tilføjer sukker, når vi laver syltetøj. Salt og sukker nedsætter vandaktiviteten og gør vores fødevarer utilgængelige for mikroorganismer, der kan nedbryde maden.«

Ifølge det nye studie er vandaktiviteten i Venus’ skyer mere end 100 gange under grænsen for, hvad der kræves for, at der kunne være liv.

Laboratoriestudier har vist, at biologisk liv har brug for en vandaktivitet på allermindst 0,585. Vandaktiviteten i Venus’ skyer er i hvert fald under 0,004, blandt andet på grund af den svovlsyre, der er i skyerne. 

Og for at sætte tingene i en sammenhæng, så har fødevarer som frysetørrede grønsager, cornflakes og nogle typer kiks, der simpelthen ikke kan gå til, fordi de ikke kan nedbrydes af bakterier, en vandaktivitet på mellem 0,300 og 0,200. 

Kogt suppe på en bisætning

At Venus’ atmosfære alligevel ser ud til at være utilgængeligt område for det liv, vi kender fra Jorden, kommer ikke bag på Kai Finster:

»Jeg har hele tiden været meget tvivlende overfor idéen om, at fundene af fosfin fra Venus, skulle være et tegn på liv. Det har været baseret på et meget svagt signal,« siger han.

Debatten begyndte i 2020 med en artikel, hvor forskere skrev, at de havde fundet små mængder af fosfin højt oppe i Venus’ noget køligere atmosfære. Fosfin-fundene kunne ikke forklares kemisk, og derfor skrev forskerne, at en biologisk forklaring på fundet ikke kunne udelukkes.

»Hele den efterfølgende diskussion har baseret sig på den lille bisætning, som der er kogt så meget suppe på, at den så at sige har fået sit eget liv,« forklarer Kai Finster.

Siden har forskere diskuteret frem og tilbage, hvorvidt det kan forklares, at der skulle være liv i Venus’ fjendtlige atmosfære, eller om fosfin-fundene kunne være baseret på en fejlmåling. 

»Der har været en stor diskussion, hvor det er blevet negligeret, at vi faktisk ved meget lidt om den mærkelige biokemiske proces bag, hvordan fosfin opstår på Jorden. Derfor har det på mange måder også været en lidt absurd diskussion,« siger Kai Finster. 

»Det forfriskende i den nye artikel er, at de ikke går ind i debatten om fosfin-fundene, men at de angriber debatten fra en helt anden vinkel. Det er et meget godt og vigtigt bidrag,« tilføjer han. 

Det erklærer seniorforsker João Mendonça sig enig i. Han var »meget overrasket« over fosfin-fundene i 2020 og har siden savnet indspark til debatten fra forskellige fagområder, siger han:

»Vi astronomer har ikke den grundlæggende viden om vilkårene for liv. Derfor er det væsentligt, at biologerne kommer på banen, og siger, at ‘ud fra, hvad vi ved om liv på Jorden, så er det meget usandsynligt med liv i Venus’ atmosfære’.«

Muligheder for liv i Jupiters atmosfære

Mens forskerne i denne omgang lægger låg på spekulationerne om muligt liv i Venus’ atmosfære, åbner deres undersøgelse til gengæld op for, at Jupiters atmosfære kan indeholde biologisk liv.

Forskerne har således målt på vandaktiviteten i alle planeterne i vores solsystem, og her kom de frem til, at vandaktiviteten i nogle dele af Jupiters atmosfære kan være over 0,585 - minimumsgrænsen for liv på Jorden. 

Der er i øvrigt også fundet fosfin i Jupiters atmosfære, men her har forskere kunnet finde en kemisk forklaring bag fundene. Så det har aldrig været tolket som et tegn på liv. 

Forskerne i det nye studie skriver dog også, at andre forhold i sammensætningen af Jupiters skyer udfordrer idéen om, at der kan være liv i Jupiters atmosfære. Derfor skal man passe på med at overfortolke det fund.

En illustration af de stormfulde skyer i Jupiters atmosfære. Atmosfæren består primært af brint og helium, og så består den blandt andet af 0,1 procent vanddamp. (Illustration: NASA/JPL-Caltech/SwRI/MSSS/Gerald Eichstädt/Heidi N. Becker/Koji Kuramura)

Forskerne fandt i øvrigt også, at vandaktiviteten i atmosfæren af resten af vores solsystems planeter - det vil sige Mars, Saturn, Uranus og Neptun - var for lav til at understøtte liv. 

»Man skal holde sig for øje, at al snak om muligt liv på andre planeter bygger på de forhold, vi kender fra Jorden. Og det er helt rimeligt, for ellers ender vi ud i diskussioner, hvor der ikke er nogen grænser for fantasien,« påpeger Kai Finster.

»Når det er sagt, så er der stadig god grund til at udforske andre planeter og blive klogere på, hvordan fosfin eksempelvis fungerer på Venus. På den måde lærer vi også noget om Jorden,« siger han. 

Spændende nyt værktøj

Den store nyhed i det nye studie er i virkeligheden forskernes metode. At måle vandaktivitet som ét af flere elementer, når vi undersøger vilkårene for liv i andre planeters atmosfære, åbner for nye perspektiver i rumudforskningen.

»Det er ikke en metode, som jeg har beskæftiget mig med før, men som forskerne skriver, kan den også bruges til at undersøge forholdene på exoplaneter (planeter, der kredser om en anden stjerne end Solen, red.), og det skaber nogle spændende perspektiver,« siger Kai Finster og uddyber:

»Det er vigtigt skridt frem mod at vurdere exoplaneters potentiale for liv. Først skal man selvfølgelig finde vand i atmosfæren, og så skal man undersøge, hvad atmosfæren består af, og derfra kan man så undersøge, om vandet på planeten er tilgængeligt for liv.«

João Mendonça fra DTU Space kalder metoden for »et nyt redskab i værktøjskassen« i jagten på lede efter liv på andre planeter. Det er nemlig meget svært at undersøge de fleste planeters overflade, og derfor leder astronomerne ofte efter tegn på liv i planeters atmosfære.

»Tidligere har vi astronomer set meget på temperaturer, når vi har undersøgt, om der skulle være muligheder for liv i en planets atmosfære. Men vi bliver nødt til at kigge på flere faktorer. Her virker vandaktivitet som et meget nyttigt redskab,« siger han og fortsætter:

»Så det er bestemt et nyt værktøj i værktøjskassen. Ikke mindst i fremtiden, når vi skal lede efter liv i planeter udenfor vores solsystem. Jeg er sikker på, at det kan give os et glimrende input til vores arbejde.«

Mens vi har kortlagt næsten 4.500 exoplaneter udenfor vores solsystem, ved vi endnu ikke, hvordan atmosfæren på Jord-lignende exoplaneter ser ud. Det er dog planlagt, at James Webb-teleskopet og European Extremely Large Telescope i henholdsvis 2022 og 2024 vil give os nye observationer af atmosfæren fra Jord-lignende exoplaneter.

»Når vi har den data, vil vi helt bestemt kunne bruge det nye værktøj her,« slutter João Mendonça.