Suez-kanalen: Sådan trækker man det kæmpestore containerskib fri igen

Et af verdens allerstørste containerskibe - det 400 meter lange og 59 meter brede 'Ever Given' - er gået på grund på tværs af Suez-kanalen.

De første forlydender var, at kraftig vind fik slynget skibet ud af kurs tidligt om morgenen 23. marts (egyptiske myndigheder mener dog nu, at det ikke skyldtes vind, men måske en teknisk eller menneskelig fejl, red.).

Skibet blokerer nu for trafikken i en af verdens travleste handelsruter i begge retninger.

Siden uheldet har flere hundrede tankskibe ligget i kø, og rederierne skal nu træffe en beslutning: Er det klogest at vente på, at det strandede containerskib bliver trukket fri, eller er det smartere at sejle rundt om Kap Det Gode Håb i sydspidsen af det afrikanske kontinent?

Beslutningen afhænger selvfølgelig af, hvor lang tid det vil tage at få Ever Given trukket fri og sat på ret kurs igen ved at frigøre fartøjet fra sandbankerne.

Tidligere anvendte metoder

Flere maritime bjærgningsfirmaer med erfaring med at redde ulykkesramte skibe er allerede til stede - men det er uklart, hvor lang tid de har brug for at trække skibet fri.

De metoder, de vil bruge til at trække skibet fri, vil ligne tidligere brugte metoder.

Et strandet skib vil uanset størrelse få brug for yderligere opdrift, hvis bjærgningsfolkene skal gøre sig håb om at trække det fri igen, fra hvor det sidder fastklemt.

I Ever Givens tilfælde vil en vandret kraftpåvirkning leveret af slæbebåde være nødvendig for at kunne bugsere begge ender af det gigantiske skib væk fra Suez-kanalens bredder.

Hvordan skete det?

Det 400 meter lange Ever Given-containerskib kan fragte mere end 20.000 containere.

Det var netop containerne, som stod stablet højt på dækket, som er under mistanke for - at som sejlene på en sejlbåd - have fanget vindstødene, som tvang skibet ud af kurs.

Det ser ud til, at Ever Given mistede kontrollen, mens fartøjet bevægede mod nord langs Suez-kanalen, så det blev ledt ud af kurs på en sådan måde, at den ene af skibets ender ramte én af kanalens bredder.

Derefter blev hele det gigantiske skib tvunget rundt, til den anden ende ramte den modsatte bred - ganske vist langsomt, men med enorm kraft.

Det er vigtigt for bjærgningsholdene at forstå helt præcist, hvordan Ever Given blev fastklemt, for det er almindeligvis lettest at trække noget fri samme vej, som det blev klemt fast - ligesom når vi fjerner en splint.

Bjærgning af skibe

Bjærgning har altid været en vigtig del af den maritime drift. Specialisterne bliver tilkaldt, når store containerskibe eller tankskibe går på grund. Processen med at frigøre strandede skibe kaldes ofte 'refloating'.

I 2016 tog det 6 dage at sætte CSCL Indian Ocean, et skib på størrelse med Ever Given, fri igen, efter det stødt på grund i Elbe-floden i Tyskland.

Man vil formentlig benytte de samme bjærgningsteknikker som dengang, omend forholdene i den smalle kanal er mere restriktive.

Der er i bund og grund to tilgange, man bruger til at trække et strandet fartøj fri:

• Først skal bjærgningsberedskabet forsøge af øge fartøjets lodrette opdriftskraft, så skibet flyder højere i vandet.
• Så skal slæbebådene bruge tilstrækkelig vandret kraft til at overvinde den statiske friktion, der bliver genereret af det materiale, båden hviler på.

Jo større og tungere skibet er, desto mere kraft skal der til for at trække fartøjet fri.

En hær af slæbebåde

Det er hurtigst at mobilisere en hær af slæbebåde, og der er allerede otte til stede ved det grundstødte skib i Suez-kanalen.

Rapporteringer fra ulykkesstedet indikerer, at slæbebådene allerede har forsøgt at trække skibet fri uden held.

Det betyder, at bjærgningsteamet først og fremmest skal fokusere på at få Ever Given til at flyde højere i vandet i stedet.

Det gør man ved blandt andet ved at fjerne sand og mudder ved bredden, hvor skibet er stødt på grund for at øge skibets opdrift.

I tidligere bjærgningsaktioner er opdrift-airbags blevet fastgjort til den del af skroget, som ligger under vand, for at få fartøjet til at flyde.

Aflæsningen er en særlig stor udfordring

Men i dette tilfælde skal det ske samtidigt med, at skibets last bliver læsset af og al ballastvand samt brændstof om bord bliver drænet for at gøre skibet lettere og bedre flydende, inden slæbebådene endnu engang forsøger at trække fartøjet fri.

Aflæsningen af lasten er en særlig stor udfordring i dette tilfælde.

Fordi det er svært at komme til ved Suez-kanalens sandede bredder, kan det blive nødvendigt at benytte en flydende kran, som det vil tage tid at få transporteret ud til skibet, og som kun kan fjerne én container ad gangen.

Det kan vise sig at være hurtigere at pumpe brændstoffet ud af skibet i stedet for at fjerne containerne, hvilket vil kræve et lille tankfartøj, som kan dræne brændstoffet.

Bjærgningsberedskabet vil få adgang til computermodeller af fartøjet for at afdække nøjagtigt, hvilken strategi der vil være mest effektiv i forbindelse med, at man fjerner lasten.

Højvande

På trods af alle foranstaltningerne afhænger en forøgelse af opdriften i løbet af bjærgningen som regel af stigende tidevand, som leverer et ekstra boost i havet, som potentielt hjælper skibet til at flyde.

Desværre er forskellen mellem høj- og lavvande i Suez-kanalen begrænset sammenlignet med kystnære farvande, hvilket vil hæmme forsøg på 'refloating'.

Det er, på trods af at der er varslet 'forårstidevand' i weekenden, som normalt forårsager højere højvande.

Det er vanskeligt at forudsige, hvor hurtigt de forskellige komponenter i bjærgningspuslespillet kan bringes sammen i Suez-kanalen.

Det er ikke en standard-bjærgningsaktion: Tidspresset, og de mange skibe, som ligger i kø i begge ender af Suez-kanalen, vil utvivlsomt være i redningsteamets tanker.

Men nu hvor specialiserede bjærgningsmandskaber er ved hånden med gennemprøvede opdriftsmetoder, vil der sandsynligvis kun være tale om få dage - og ikke flere uger - før Ever Given er trukket fri at Suez-kanalen.

Stephen Turnock hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.