En grønlandsk hvalfanger spærrede formentlig øjnene op, da han for 30 år siden skød og trak en noget anderledes hval op af vandet.
Og det er der god grund til. For den hval, han hev op for 30 år siden, er nemlig en hybrid mellem en hvidhval og en narhval, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Det viser et nyt studie af det 30 år gamle hybridkranie. Et kranie, der i 30 år samlede støv i kælderen under Statens Naturhistoriske Museum.
Det er et forskerteam fra Københavns Universitet, der via analyser af DNA og stabile isotoper har bevist, at kraniet har tilhørt en hanhval, som var en førstegenerations-hybrid mellem en hun-narhval og en han-hvidhval.
»Så vidt vi ved, er dette det første og eneste bevis i verden på, at disse to arktiske hvalarter parrer sig med hinanden. Det var man ikke klar over før. Man har overvejet det på grund af kraniets udformning, men man har ikke kunnet fastslå det. Det kan vi nu,« siger Eline Lorenzen, som er DNA-forsker og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet og leder af studiet, der netop er publiceret i Scientific Reports.
LÆS OGSÅ: Forskere finder spøjs forhistorisk hval, der havde fire ben og lignede en odder
Det er særligt tandsættet, der skiller sig ud. En narhval har nemlig kun én eller to snoede stødtænder, hvor hvidhvalen har et sæt af mange små ensartede tænder i lige rækker.
Hybridkraniet har et sæt af længere, snoede og spidse tænder med en helt anden vinkel, fremgår det af pressemeddelelsen.
»Der er bare et supermærkeligt tandsæt på den her hval. Og vi kan se via isotoperne, at den har haft et helt anderledes fødevalg sammenlignet med både narhvaler og hvidhvaler – muligvis har dens tandsæt påvirket dens måde at leve på, fortæller Mikkel Skovrind, ph.d.-studerende ved Statens Naturhistoriske Museum og førsteforfatter til forskningsartiklen.
Han fortsætter:
»Mens de to andre arter lever af føde, der findes højere oppe i vandsøjlen, har hybriden levet mere af bundlevende dyr.«
Det er stadig uklart for forskerne, hvorfor de to arter har valgt at parre sig, men Eline Lorenzen tror imidlertid ikke, at det er et enestående tilfælde.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.
nan
LÆS OGSÅ: Hvordan vejer man en hval?
LÆS OGSÅ: Hvorfor strander hvaler?
