Hvordan vejer man en hval?
En blåhval kan blive 30 meter lang, og havets gigant er derfor naturligvis ret svær at håndtere. Så hvordan vejer man egentlig et dyr, der er så stort? Et af forskernes gode råd er: vent på rigor mortis.

Pukkelhvaler bliver omkring 15 meter lange og vejer ca. 30 ton. Men hvordan vejer man egentlig sådan en krabat? (Foto: Christopher Michel)

Pukkelhvaler bliver omkring 15 meter lange og vejer ca. 30 ton. Men hvordan vejer man egentlig sådan en krabat? (Foto: Christopher Michel)

 

Hvaler er enorme dyr. Blåhvalen er det største dyr på Jorden, og vi hører ofte om, hvor lange, tunge og massive disse dyr er. De største blåhvaler kan blive op mod 30 meter lange og veje over 180 ton.

Spørgsmålet er dog, hvordan man præcist vejer noget så stort og uoverskueligt?

For at finde frem til svaret, ringer forskning.no til Einar Jahn Strømnes, der er zoolog ved Naturhistorisk Museum i Oslo.

Skær hvalen op, og vej den stykvis

Han siger, at der er flere måder at veje store dyr på, men de største blåhvaler kan være lidt tricky at få nøjagtige målinger på.

»Man kan dele en død blåhval op og veje den stykke for stykke,« fortæller Einar Jahn Strømnes.

»Til selve vejningen bruges der kraner som en slags kæmpestore fiskevægte, der vejer hvalen stykvis«.«

Disse kraner kan også bruges til at veje hele, mindre hvaler, men når det kommer til den gigantiske blåhval, må man begynde at skære.

Vent på rigor moris

Problemet med denne metode er, at en masse blod og kropsvæske går tabt under parteringen, og målingen bliver derfor ikke så nøjagtig.

»Det bliver temmelig griset under dissektionen, og der vil være en masse spild, hvis man skærer i en nyligt død hval.«

Einar Jahn Strømnes fortæller, at det er bedre at vente, indtil rigor mortis sætter ind, og blodet er koaguleret inde i hvalen. Så er det nemmere at partere den, og målingerne bliver mere nøjagtige.

Elefanter og giraffer er nemmere at veje

Der findes også andre, mere skånsomme metoder. For eksempel kan man bruge et stort bassin og måle, hvor meget vand hvalkadaveret fortrænger og bruge Archimedes' lov til at beregne massen.

I så fald skal du have adgang til et stort nok bassin og ikke mindst muligheden for at flytte og løfte 180 ton hval ned i bassinet.

Det er svært at veje en stor hval. Vælger man at skære hvalen op i mere håndterbare stykker, risikerer man, at der bliver spildt en masse blod og kropsvæske ligesom her på billedet, hvor en kaskelothval, der strandede på Henne Strand, bliver parteret og sendt til interesserede forskere rundt om i Danmark. (Foto: Bo Christensen)

Det er nemmere med andre store landdyr som elefanter, giraffer og okser.

»Der findes store, flade vægte, som kan bruges til at veje den slags dyr. Det er som en kæmpe køkkenvægt,« fortæller Einar Jahn Strømnes.

 

Kloge kinesere vejede elefant på en båd

Han fortæller en vandrehistorie fra oldtidens Kina, hvor en lokal leder fik en asiatisk elefant som gave fra en nabostat. Lederen ville vældig gerne vide, hvor meget elefanten vejede og satte sine lærde på sagen.

Først blev det foreslået at bygge en kæmpe balancevægt, men en klog person skulle være kommet med ideen om at sætte elefanten på en båd.

Dermed kunne de lærde notere, hvor meget båden sank ved at se på vandlinjen på rælingen. Bagefter var det bare at fjerne elefanten og fylde båden op med sten, indtil den lå lige så lavt i vandet, og veje stenene til sidst.

»Det er også en variation af Archimedes lov,« siger Einar Jahn Strømnes.

 

Hvirveldyrs kropsbygning er ganske ens

Han fortæller også, at kropsvægtsestimaterne, som forskerne kan levere på de store dyr, er ganske gode.

»Forholdet mellem for eksempel muskler, kropsvæsker og organer er ganske ens hos hvirveldyr, og det vil gælde både på land og til vands.«

»Organsystemernne er helt ens, og mængden af væske ligger på omkring 70 procent hos de fleste,« siger Einar Jahn Strømnes.

Har du selv et spørgsmål, som du gerne vil have videnskabsfolk til at besvare, så send det til os på mail-adressen sv@videnskab.dk. Hvis spørgsmålet er så godt, at det bliver udvalgt til besvarelse, bliver du præmieret med Videnskab.dk-T-shirten, som kan ses og købes her.

© forskning.no Oversættelse: Jonas Salomonsen

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk