Se, hvor meget havet vil stige i København, Aarhus, Esbjerg og Hirtshals

Forestil dig en gammeldags tavlesvamp.

Giver du den et håndkantsslag på midten, vil den blive tynd lige, hvor du rammer, men hæve sig og blive endnu højere ude i siderne.

Fjerner du din hånd igen, vil det tyndeste sted hæve sig igen, mens yderkanten vil sænke sig til normalt niveau igen.

Hvad har det med klimaskabte havstigninger at gøre? En hel masse. Det kommer vi tilbage til om lidt.

Nye beregninger viser, at vi lokalt lige her i Danmark kan forvente en langt større havstigning frem mod 2150 end hidtil antaget.

Forskere fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) har stået i spidsen for undersøgelsen, der viser, hvor galt det vil gå i fire danske havnebyer, hvis ikke klimakrisen bliver håndteret.

»Det er nogle virkelig vigtige tal, vi får her, fordi det er globale tal, der er regnet om til lokale danske tal,« lyder reaktionen på tallene fra professor Christine Schøtt Hvidberg fra Sektionen for Is, Klima og Geofysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

»Havniveaustigninger er noget, vi klimaforskere ser med meget stor alvor på. Der kommer katastrofer i fremtiden. Også i Danmark. Derfor er der virkelig brug for de her fremskrivninger,« tilføjer professoren, der ikke har haft med de nye beregninger fra GEUS at gøre, men selv forsker i is-, klima- og geofysik.

Værre end før antaget

Konkret er der tale om nye forudsigelser for fire danske byer: København, Aarhus, Esbjerg og Hirtshals.

Beregningerne viser, at hvis verdenssamfundet fortsætter med store udledninger af drivhusgasser, og vi rammer en global temperaturstigning på fem grader, kan vi her i Danmark forvente havniveauændringer på 123 cm ved Esbjerg, 117 cm i København, 115 cm ved Aarhus og 99 cm ved Hirtshals i 2150.

»Når vi taler om havniveaustigninger, er det på et globalt plan, de er regnet ud. Men der er store regionale og lokale forskelle. Derfor har vi taget de globale data videre ind i en dansk kontekst,« forklarer Kristian Kjellerup Kjeldsen, seniorforsker i glaciologi og klima ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.

Her har man lavet beregninger på fem klimascenarier. Fra hvor vi gør mest for at stoppe klimaforandringer, til hvor vi ingenting gør.

Prognosen er, som det fremgår af tabellen herover, dyster på tværs af dem alle.

»Der er større stigninger end før antaget i havniveauet frem mod 2050, 2100 og 2150 på tværs af alle fem scenarier,« konstaterer Kristian Kjellerup Kjeldsen, der er en af forskerne bag de nye danske prognoser, der er udgivet i GEUS Bulletin.

Selv hvis vi opfylder eller overgår ambitionerne i Paris-klimaaftalen i klimascenariet med de laveste udledninger af drivhusgasser – og en global temperaturstigning på blot 1,4 grader - kan vi her i Danmark forvente havniveauændringer på mellem 29 og 55 cm på tværs af de fire danske havnebyer, viser beregningerne.

Landet hæver og sænker sig

Det bringer os tilbage til tavlesvampen.

De danske beregninger har parametre med, som ikke er usædvanlige for den slags prognoser, men som er særligt tankevækkende i et dansk lys.

GEUS har taget udgangspunkt i både historiske observationer af havniveau og de ændringer, som FN's klimapanel, IPCC, forudsiger, i deres seneste rapport, AR6.

Men man har også taget data om jordskorpebevægelser med. Netop jordskorpens bevægelser gør det særligt interessant at beregne lokale danske prognoser for havstigninger.

I den seneste istid lå Danmark nemlig under det store skandinaviske isskjold. Det trykkede på landoverfladen, så Danmark i visse områder blev trykket fladere, men andre steder hævet, nemlig i udkanten af isskjoldet. Derfor billedet af tavlesvampen.

Da isskjoldet smeltede ved istidens ophør, begyndte Danmark at hæve sig de steder, hvor skjoldet havde ligget tungest og trykket os flade, mens andre steder i Danmark - i udkanten af isskjoldet - sænkede landet sig lidt igen, da isen forsvandt.

Dén udvikling er stadig i gang i dag, så der er landområder herhjemme, der også nu hæver eller sænker sig.

Hvorfor er det vigtigt?

Fordi de lokale landhævninger er en kompenserende faktor, mens de lokale landsænkninger er en forværrende faktor for havniveaustigningerne.

»Det betyder, at jordskorpebevægelserne lokalt i Danmark har stor betydning for, hvordan vi kommer til at mærke havniveaustigningerne. Derfor er det vigtigt at beregne de globale estimater om til lokale,« forklarer GEUS-forsker Kristian Kjellerup Kjeldsen.

Kompenserer ikke nok

I det sydlige Danmark synker landet sammen, mens landet hæver sig i det nordlige Jylland.

Det er årsagen til, at der selv i et lille land som Danmark er væsentlige forskelle i estimaterne for havniveaustigningerne.

Men selv med udgangspunkt i det bedste scenarie, hvor verden følger eller overgår målene i Paris-aftalen, kan jordskorpebevægelserne ikke forhindre havstigninger.

»Den lokale påvirkning fra landhævninger er ikke nok til at kompensere for havniveaustigningerne, selv de steder i Danmark, hvor den er størst,« slår Kristian Kjellerup Kjeldsen fast.

Bør ikke bebygges

Forskerne har også undersøgt den indvirkning, som havniveaustigningerne kan få lokalt for stormfloder.

I Aarhus vil en stormflod, hvor vandstanden stiger til +163 cm over havets gennemsnitlige niveau, statistisk set kun finde sted én gang hvert 100. år.

Men efterhånden som havniveauet omkring Danmark stiger, forventes ekstreme hændelser som stormfloder at ske langt oftere.

Tager man det værste scenarie med uforandret høj udledning af drivhusgasser, vil ekstreme hændelser forekomme mindst hvert femte år allerede i år 2100, forklarer Kristian Kjellerup Kjeldsen.

»Derfor er det vigtigt, at lokale beslutningstagere i Danmark har de nyeste data og beregninger at forholde sig til. Mit bud er, at der er rigtig mange danskere, der bliver berørt af det her, måske allerede inden for en overskuelig årrække,« advarer han.

Kristian Kjellerup Kjeldsen tilføjer, at der er en lang række andre faktorer, som også kan blive påvirket af et stigende havniveau, heriblandt håndteringen af vand, der løber fra land, og vores grundvand.

Professor Christine Schøtt Hvidberg fra Niels Bohr Institutet påpeger i samme spor, at det, der tidligere var 100-års hændelser, bliver meget mere almindelige hændelser i fremtiden.

»Men der er ikke taget højde for de her fremskrivninger lokalt i hele Danmark, selvom vi har mange udsatte områder. Der er steder, vi allerede ikke burde bebygge i Danmark«, siger hun uden at ville nævne konkrete eksempler.

»Vi har brug for at lave den slags beregninger af hele Danmark,« slutter hun.