Planter uddør nu op til 350 gange hurtigere end den historiske norm
Udryddelseshastigheden har katastrofale konsekvenser for unikke arter.
Planter arter hotspots coldspots slægter uddød udryddelse udslettelse hastighed udryddelsesgæld endemiske destruering habitater klimaforandringer estimater

De seks arter af baobab, der findes på Madagascar, er langt mere truede end den afrikanske baobab, som har en vid udbredelse. Der findes desuden en slægtning i Australien, nemlig boab-træet fra Kimberley regionen i det nordvestlige Australien. (Foto: Shutterstock)

De seks arter af baobab, der findes på Madagascar, er langt mere truede end den afrikanske baobab, som har en vid udbredelse. Der findes desuden en slægtning i Australien, nemlig boab-træet fra Kimberley regionen i det nordvestlige Australien. (Foto: Shutterstock)

Her på Jorden oplever vi et hidtil uset tab af arter, som miljøforskerne har navngivet den 6. masseudryddelse.

I maj 2019 slog en FN-rapport fast, at 1 million arter er truede, og for nylig blev 571 plantearter erklæret uddøde.

Udryddelser har fundet sted lige så længe, som der har været liv på Jorden.

Det afgørende spørgsmål er, om det sker hurtigere end hidtil.

Vores forskning, som blev publiceret for nylig i Current Biology, fandt, at visse planter uddør helt op til 350 gange hurtigere end det historiske gennemsnit - med katastrofale konsekvenser for unikke arter.

Beregning af udryddelseshastigheden

»Hvor mange arter uddør?«

Det er ikke et let spørgsmål at svare på. De fleste steder i verden mangler vi nøjagtige data for nutidige udryddelser. 

Arterne er heller ikke jævnt fordelt: 

  • På Madagaskar, som er hjem til cirka 12.000 plantearter, er cirka 80 procent endemiske (det vil sige, at de kun findes på Madagaskar og ingen andre steder i verden). 
  • I England, som er hjem til 1.859 plantearter, er blot 4 procent endemiske.

Områder som Madagaskar, hvor der er en særlig høj biodiversitet, som er truet af menneskelige aktiviteter, kaldes også 'hotspots'. 

Hvis vi udelukkende ser på tallene, kan vi forvente, at disse hotspots mister flere arter end 'coldspots' som for eksempel England.

Men det betyder ikke, at verdens coldspots ikke er værd at passe på - de er nemlig ofte hjem for helt enestående planter.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Destruering af habitater

Vi er en del af et internationalt team, som for nylig granskede 291 nutidige plante-udslettelser mellem hot- og coldspots.

Vi så på de underliggende årsager til, at planterne uddøde, hvornår de uddøde, samt hvor unikke arterne var.

Bevæbnet med denne viden, granskede vi forskellen mellem udryddelser i henholdsvis biologisk mangfoldige hot- og coldspots.

Ikke så overraskende fandt vi, at hotspots mister flere arter - og hurtigere - end coldspots.

Landbrug og urbanisering er vigtige drivkræfter bag planternes uddøen i både hot- og coldspots, hvilket bekræfter vores teori om, at destruering af habitater er hovedårsagen til de fleste udryddelser.

Græsser er især sårbare

Generelt set, er én- eller flerårige urteagtige planter (det vil sige ikke træagtige) planter som græsser især sårbare over for udryddelse.

Men verdens coldspots står til at miste flere unikke arter end hotspots. For eksempel førte syv coldspot-udryddelser til, at syv planteslægter forsvandt; i ét tilfælde uddøde en hel plantefamilie.

Så coldspots repræsenterer tydeligvis også vigtige områder med unik biodiversitet, der skal værnes om og bevares.

Vores forskning viser også, at den nylige udryddelseshastighed - når den var højest - var 350 gange højere end historiske udryddelseshastigheder.

Hvorfor er vores estimater så lave?

Forskere har tidligere fremsat en teori om, at nutidige og fremtidige planteudryddelser vil overgå tidligere hastigheder flere tusind gange i løbet af de kommende 80 år. Så hvorfor er vores estimater så lave?

For det første begrænser manglen på udførlige data de konklusioner, vi kan drage om nutidige udryddelser.

For det andet er planter unikke. Visse planter lever ufatteligt længe, og mange af dem overlever på trods af, at der kun er ganske få eksemplarer af dem i verden som følge af unikke tilpasninger, som at være i stand til at formere sig på trods af et fravær af partnere.

Lad os tage et hypotetisk eksempel: Der er kun fem levende eksemplarer af Madagaskars ikoniske baobab-træer (Adansonia grandidieri) tilbage i naturen. Træerne er en ud af ni levende arter i slægten, og de kan leve i flere hundrede år. 

Derfor er et par af træerne muligvis i stand til at overleve i en periode, så udryddelsen ikke bliver opdaget i lang tid, hvilket ofte kaldes 'udryddelsesgæld', men træerne vil uafværgeligt uddø i fremtiden.

'Uddøde' plantearter blev genopdaget

Det kan være noget af en udfordring at erklære, at en planteart er uddød, fordi de til tider kan være meget vanskelige at finde, og fordi vi ikke kan være sikre på, at vi har fundet det sidste eksemplar.

En nylig rapport fandt, at 431 plantearter, som man troede var uddøde, er blevet genopdaget.

Så udryddelseshastigheden og fremtidige udryddelser vil sandsynligvis overgå de nuværende estimater.

Der er ikke tvivl om, at tabet af biodiversitet sammen med klimaforandringerne er to af de største udfordringer, menneskeheden står overfor.

Katastrofekurs

Sammen med menneskeskabt destruering af habitaterne, forventes klimaforandringernes effekter at få særligt store konsekvenser for plantebiodiversiteten.

De nuværende estimater for planteudryddelsen er uden tvivl alt, alt for lave. Alle tegn i sol og måne er imidlertid helt klare. 

Hvis vi kondenserer Jordens 4,5 milliarder år lange historie til et kalenderår, så udviklede livet sig på et tidspunkt i juni måned, dinosaurerne dukkede op omkring jul, og antropocæn startede i løbet af nytårsaftens allersidste millisekund.

At udryddelserne sker flere hundrede gange hurtigere i løbet af en så kort periode, sætter hele kloden på katastrofekurs.

Jaco Le Roux modtager støtte fra South African National Research Foundation. Florencia Yanelli modtagerstøtte fra Working for Water Programme (SA) og Centre for Invasion Biology, Stellenbosch University (SA). Heidi Hirsch modtager støtte fra Centre for Invasion Biology, Stellenbosch University. Maria Loreto Castillo modtager støtte fra Centre for Invasion Biology, Stellenbosch University. José María Iriondo Alegría and Marcel Rejmánek hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Første internationale kortlægning af uddøde planter: »Tallet er meget højere end tidligere anslået«

LÆS OGSÅ: Rådvilde forskere: Ikoniske baobab-træer dør på stribe i Afrika

The Conversation

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.