Verdens koralrev er langt mere end blot et smukt sted at besøge. Revene er blandt klodens mest artsrige økosystemer og hjem for omkring en tredjedel af alle marine arter.
Koralrevene gavner også direkte mere end en milliard mennesker ved at sikre levebrød og fødevaresikkerhed samt ved at fungere som en beskyttelse mod storm og kyst-erosion.
Verden vil med andre ord være langt fattigere uden koralrevene. Derfor bliver der gjort mange forsøg på at genoprette revene, når koraller dør eller bliver beskadiget. Men opgaven bliver stadigt større, i takt med at klimaet bliver varmere.
Vores nye forskning undersøger alle eksisterende projekter for genopretning af korallerne verden over.
Vi har set på, hvad der driver henholdsvis succes eller fiasko, og hvor meget det reelt vil koste at genoprette de koralrev, der allerede er gået tabt.
Tab på globalt plan
Genopretning af de rev, vi på verdensplan allerede har mistet, vil koste op til 109 billioner danske kroner.
For desværre lider koralrevene over hele verden. Den globale opvarmning og marine hedebølger er de største syndere, men overfiskeri og forurening forværrer situationen yderligere.
Når havtemperaturen overstiger det sæsonmæssige gennemsnit i længere perioder, kan korallerne blive blegede.
De mister deres farve, når de under stress udstøder deres symbiotiske alger, hvilket afslører det hvide skelet nedenunder. Alvorlig blegning kan dræbe koraller, og koralblegning og massevis af døde koraller er efterhånden et meget udbredt problem.
Siden begyndelsen af 2023 er der sket omfattende koralblegning i tropiske områder og dele af Det Indiske Ocean.
Og for nyligt mistede store områder af Ningaloo-revet på Australiens nordvestkyst sin farve som følge af de høje temperaturer. Det samme skete for store områder af den nordlige del af Great Barrier Reef.
I løbet af de seneste 40 år er udbredelsen af koralrevene halveret. I takt med at klimaforandringerne fortsætter, vil blegningshændelser og koraldød blive mere almindelige.
Vi risikerer, at det vil stå værre til i mere end 90 procent af koralrevene inden udgangen af dette århundrede.
Direkte intervention
Genopretningen af koralrev kan antage mange former, blandt andet fjernelse af koral-ædende arter som papegøjefisk, udplantning af koral-æg eller endda manipulation af det lokale mikrobielle samfund for at forbedre korallers overlevelse.
Men den mest almindelige form for genopretning er uden tvivl udplantning af koraller, såkaldt mikrofragmentering, hvor man forsigtigt skærer stykker af levende koral i mange små stykker, som så dyrkes i tanke for senere at blive transplanteret tilbage til revet.
Problemet er omfanget: Genopretning af koraller kan kun udføres med succes i lille skala, og de fleste projekter dækker kun få hundrede eller tusinde kvadratmeter. Til sammenligning gik næsten 12.000 kvadratkilometer rev tabt eller blev skadet mellem 2009 og 2018.
Genopretningsprojekterne er slet ikke i nærheden af det, der skal til, for at opveje tabet fra klimaforandringer og andre trusler.
Skyhøje omkostninger
Genopretning af koraller er dyrt og koster mellem cirka 42.000 og 945 millioner danske kroner per hektar. Den store variation afspejler forskelle i teknik, tilgængelighed og arbejdskraftomkostninger.
For eksempel er koralopdræt (stykker af koral dyrket i tanke og transplanteret tilbage til revet) relativt billigt:
- Medianprisen er knap 2,3 millioner danske kroner per hektar.
- Til sammenlignind koster udplantning af koral-larver en medianpris på knap 3,5 millioner kroner per hektar.
- Opbygning af kunstige rev kan koste op til 945 millioner kroner per hektar.
Vi estimerer, at det vil koste mere end 6,7 milliarder danske kroner at genoprette blot 10 procent af de forringede koralområder globalt – og det er med den laveste pris per hektar og under antagelse af, at alle projekter lykkes.
Selv vores konservative estimat er fire gange højere end den samlede investering i koralgenopretning over det seneste årti (1,7 milliarder kroner).
Men det er rimeligt at bruge den højeste pris per hektar i betragtning af den høje risiko for fejl, behovet for at anvende flere teknikker på samme sted og de store udgifter ved at arbejde på fjerntliggende rev.
Genoprettelse af 10 procent af de truede koralområder globalt til en pris på 945 millioner kroner per hektar ville koste 109 billioner kroner.
Det er derfor økonomisk umuligt at håndtere det vedvarende tab af koralrev gennem genopretning, selvom lokale projekter stadig kan gøre gavn.
Tre gange lokation
Vores forskning undersøgte også, hvad der driver valget af genopretningssteder.
Vi fandt, at det primært afhænger af, hvor tæt et rev ligger på menneskelige bosættelser, hvilket i sig selv ikke nødvendigvis er en dårlig ting.
Men vi fandt også, at genopretningsindsatsen oftere sker på rev, der allerede er truede af menneskelig aktivitet og har færre koralarter.
Det betyder, at vi ikke nødvendigvis fokuserer på de steder, hvor genopretning har størst sandsynlighed for succes eller størst økologisk betydning.
En anden begrænsning er, at koralopdræt normalt kun involverer få koralarter – dem, der er nemmest at opdrætte og transplantere. Selvom det kan øge koraldækningen, genskaber det ikke den mangfoldighed af koraller, der er nødvendig for sunde og robuste økosystemer.
En tredjedel af genopretningen slår fejl
En anden trist realitet er, at mere end en tredjedel af alle koralgenopretningsprojekter slår fejl. Årsagerne kan være dårlig planlægning, uafprøvede teknologier, utilstrækkelig overvågning og efterfølgende hedebølger.
Desværre er der ikke en standardmetode til at indsamle data eller rapportere om genopretningsprojekter.
Det gør det svært – eller endda umuligt – at identificere de forhold, der fører til succes, og det bremser udviklingen.
Succes nu, fiasko senere
De fleste koraludplantninger bliver overvåget i mindre end 18 måneder. Selv hvis de overlever denne periode, er der ingen garanti for, at de overlever længere. På længere sigt kender vi ikke succesraten.
Da vi undersøgte sandsynligheden for ekstreme varmehændelser umiddelbart efter genopretning og i de kommende årtier, fandt vi, at de fleste genoprettede steder allerede havde oplevet alvorlig blegning kort tid efter genopretningen.
Det er svært at finde steder, der vil blive skånet for fremtidig global opvarmning.
Ingen erstatning for klimahandling
Genopretning af koraller kan være et værdifuldt redskab under visse omstændigheder – når det fremmer lokalt engagement og imødekommer lokale behov.
Men det er endnu ikke – og bliver måske aldrig – muligt at skalere processen op i en grad, der har en meningsfuld og langsigtet positiv effekt på koralrevenes økosystemer.
Denne øjenåbner bør skabe en konstruktiv debat om, hvornår og hvor genopretning er umagen værd.
Hvis vi ikke bremser tempoet og omfanget af klimaforandringerne, har vi kun begrænset mulighed for at redde koralrevene fra massive tab i det kommende århundrede og derefter.
Andre bevaringsmetoder – som at etablere, vedligeholde og håndhæve beskyttede havområder samt forbedre vandkvaliteten – kan øge sandsynligheden for, at et koralgenopretningsprojekt lykkes. Disse indsatser kan også støtte de forskellige lokalsamfund med incitamenter til naturbeskyttelse.
Ved at styrke komplementære strategier kan vi øge økosystemernes modstandsdygtighed og udvide rækkevidden og koralgenopretningsprojekternes succesrate.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
