Lyden af et sundt koralrev tiltrækker babykoraller
Det kan være nøglen til at redde vores trængte koralrev.
Det kan være nøglen til at redde vores trængte koralrev.

Når du tænker på et koralrev, forestiller du dig måske et undersøisk skovområde fyldt med sprudlende farver og et pulserende dyreliv.
Men omkring 14 procent af verdens koraller gik faktisk tabt mellem 2009 og 2018 som følge af blandt andet klimaforandringer, overfiskeri og forurening, hvilket øger risikoen for, at vi i stedet for en farverig undervandsskov finder en enorm mængde hvidblegede koraller.
Den globale afblegning af koraller er alarmerende. Især i betragtning af at koralrev understøtter mindst 25 procent af alle kendte marine arter på et eller andet tidspunkt i deres levetid, og desuden er yngleplads for mange andre.
Der er gjort adskillige forsøg på at redde de sårbare koralrev, blandt andet ved at udsætte og opdrætte koraller, dog med blandet succes.
Men nu er en ny og noget overraskende løsning muligvis fundet, eller måske snarere hørt. Forskere har nemlig opdaget, at babykoraller bliver tiltrukket af lydene fra et sundt koralrev.
Men hvordan kan babykorallernes lydpræferencer redde verdens koralrev, tænker du måske. Det vil vi gerne forklare her.
I 2020 foreslog FN's miljøprogram International Coral Reef Initiative syv metoder til koralgenopretning.
De fleste af metoderne er forbundet med høje omkostninger, hvilket potentielt begrænser udbredelsen af løsninger, især i lavindkomstlande.
Ydermere fokuserer de to fremherskende metoder, som tilsammen udgør mere end to tredjedele af den globale indsats for at genoprette koralrev, nemlig direkte udsætning og koralopdrætning, udelukkende på specifikke koralarter i stedet for at se økosystemet som helhed.
Så hvad skal vi gøre i stedet?
På trods af en redningsindsats på mange millioner dollar for at genoprette koralrevene, ser det ikke ud til at give det ønskede resultat.
For eksempel havde 'Mission: Iconic Reefs' i det sydlige Florida til formål at sætte en halv million opdrættede koralkolonier ud til syv truede koralrev. Desværre endte den rekordvarme undersøiske hedebølge i 2023 med at blege og dræbe de fleste af de koraller, der var blevet sat ud.
Med klimaforandringer, der fører til stadig mere ekstreme havtemperaturer, vil tilliden til årtier gamle genopretningsmetoder, som koraludsætning, sandsynligvis falde. Derfor er der behov for en drastisk opfordring til handling for at sikre disse sårbare naturvidundere.
Ny forskning udforsker brugen af lyde fra sunde koralrev til at lokke nye koraller til at slå sig ned i et rev.
Vi kan potentielt bruge babykorallernes unikke lydpræferencer til at guide dem mod truede rev eller områder af revet, hvor forholdene er mere optimale for både korallernes og revets overlevelse.
For at forstå, hvordan vi kan lokke et væsen uden ører med lyden af noget, vi ofte forbinder med stilhed (havbunden), er vi nødt til at dykke ned i, hvordan korallerne lever og, endnu vigtigere, formerer sig.
Koraller ligner ved første øjekast en blanding mellem en sten og en plante, men de er faktisk dyr.
Koraller er såkaldte 'immobile dyr', der er permanent fæstnet til havbunden, næsten som om de har 'slået rod'.
De har bittesmå fangarme, som de bruger til at føre næring fra havet ind i deres mund.
Disse fangarme er hjem for 'zooxantheller' (alger), som lever i symbiose med korallerne. Det vil sige, at de har et partnerskab, der gavner dem begge.
De bittesmå alger lever i korallernes væv, hvor de ligger beskyttet og kan bruge korallens metaboliske affaldsprodukter til fotosyntese (den proces, som planter bruger til at omdanne sollys, vand og luft til næring).
Til gengæld fjerner algerne korallernes affald, tilfører ilt og forsyner korallen med næringsstoffer fra fotosyntesen, som korallen skal bruge for at vokse.
Koralblegning, hvor de engang farvestrålende koraller bliver hvide, sker, når korallerne udstøder de symbiotiske alger, der lever i deres væv.
Det sker typisk, når algerne på grund af stress bliver giftige for korallerne. Stressen opstår som følge af forandringer i forhold som temperatur og lys.
De blegede koraller er dog ikke døde (endnu), og en del er i stand til at komme sig.
Koraller har en livsfase, som de bruger på at flyde i vandet (trin to til fem i figuren nedenfor), efterfulgt af et stadie, hvor de fæstner sig permanent på revet (trin et og seks i figuren).
Voksne koraller frigiver æg og sædceller, der danner larver, som frit kan svømme rundt i vandet (det pelagiske stadium).
Ved hjælp af deres fine fimrehår (cilier) skaber larverne små vandstrømme for at styre dem hen til den ønskede lokation.
Når de har fundet et område på revet, som de kan lide, slår koral-larverne sig ned og sætter sig fast på revet for at danne nye koral-rekrutter, der til sidst bliver til voksne koraller og bidrager til revets strukturer.
Du kan se processen i illustrationen nedenfor.

I 2010 opdagede forskere, at forskellige koral-larvearter blev tiltrukket af lyde, som man typisk finder i sunde koralrev.
Det var blandt andet den smældende lyd af snappende rejer, støj fra fisk og lyde af dyrekald, fodring og bevægelse.
Resultaterne pegede endda på, at larverne foretrak at følge disse lyde frem for at svømme længere ned for at bosætte sig.
Det kan virke ejendommeligt, da korallarverne ikke har specialiserede anatomiske egenskaber til at registrere lyde (som vores ører), men de er måske i stand til at registrere og reagere på undervandslyde gennem deres fimrehår.
I 2018 viste et felteksperiment, at eksponering for lyde fra sunde koralrev øgede larvebosættelsen af en bestemt art af korallarver i Caribien.
Særlig interessant var hovedforskellen i lyd mellem et sundt koralrev og de andre testlokationer (blandt andet et truet rev og en sandbanke). Der var lavfrekvente lyde (som typisk inkluderer fiskekald og lyden af rejer) i det sunde rev, som manglede på de øvrige testlokationer.
Det peger på en sammenhæng mellem kvaliteten af revet, revets produktion af lyd og korallernes ’lyst’ til at bosætte sig.
Det er dog stadig uvist, hvilke specifikke lyde og kombinationer af lyde der er vigtige, og om lyd også kan bruges til at ’fortælle’ andre koralarter, at det er et godt sted at slå sig ned.
Resultaterne indikerer, at nødlidende koralrev har svært ved at tiltrække de koral-larver, der er nødvendige, for at revene kan komme sig.
Hvis vi kan identificere de specifikke lyde, der fremmer bosættelse af korallarverne, kan kunstig afspilning af lavfrekvente lyde af revfisk bruges til genopretningen af koralrev.
Brugen af lyde er stadig i de tidlige udviklingsstadier, men kan dog potentielt blive et mere tilgængelig og overkommelig løsning fremfor de ineffektive, dyre og invasive løsninger, såsom udsætning og opdrætning af koraller.
Metoden vil desuden fremme den naturlige tiltrækning af samtlige koralarter på samme tid, snarere end udelukkende at fokusere på genopretning af én enkelt art, som det er tilfældet med størstedelen af de nuværende tiltag.
På samme måde som popikonet Taylor Swift kan få sine fans til at rejse langt for at høre hendes musik, kan velkomponerede ’koncerter’ med sunde revlyde muligvis hjælpe koral-larverne med at finde et nyt hjem de steder, hvor de kan overleve, og hvor der er allermest brug for dem.