Øget risiko for nye epidemier: Dyr er blevet 'klimaflygtninge'
Antallet af ‘virus-spring’ fra et dyr til et andet vil fordobles de næste 50 år ifølge ny forskning.

Især flagermus vil stå for sprede og smitte farlige nye virus, når flere pattedyr i fremtidens drives på flugt og støder på hinanden for første gang. Det viser et nyt studie, der har set  nærmere på, hvordan hele 3.870 pattedyr frem mod 2070 vil flytte sig rundt på kloden som følge af forskellige klimascenarier. (Foto: Shutterstock)

Især flagermus vil stå for sprede og smitte farlige nye virus, når flere pattedyr i fremtidens drives på flugt og støder på hinanden for første gang. Det viser et nyt studie, der har set  nærmere på, hvordan hele 3.870 pattedyr frem mod 2070 vil flytte sig rundt på kloden som følge af forskellige klimascenarier. (Foto: Shutterstock)

Når temperaturen stiger i en mørk grotte et sted i Asien, vil det tvinge hele kolonier af flagermus til at flytte hundredvis af kilometer væk fra deres gamle hjem til nye områder, de aldrig før har beboet. 

Mange andre pattedyr vil lide samme skæbne. 

Når dyr på den måde bliver til ‘klimaflygtninge’, vil nye arter mødes på kryds og tværs i helt nye miljøer for allerførste gang. 

Dyrene vil tage bakterier, parasitter og patogener med sig, som de vil udveksle med hinanden, og det vil sætte gang i store smittefester, hvor nye og farlige vira opstår, og risikoen for nye epidemier unægteligt vil stige. 

Sådan lyder konklusionerne i et nyt studie i tidsskriftet Nature, der har set nærmere på, hvordan den globale opvarmning vil føre til, at pattedyr - såsom virusbefængte flagermus - flytter sig og skaber flere situationer, hvor virus hopper fra et dyr og over i et andet dyr. 

Ligesom det sandsynligvis skete med corona. 

Studiets konklusioner springer i øjnene på lektor Elizabeth Le Roux, der forsker i biodiversitet på Aarhus Universitet.

»Det overrasker mig, hvor voldsom en stigning (i overførslen af nye sygdomme, red.), der vil ske,« lyder reaktionen fra lektoren, der ikke har været involveret i den nye forskning men har læst den for Videnskab.dk.  

15.000 nye virus-udvekslinger frem mod 2070

Forskerne bag studiet forudser, at der som følge af klimaforandringerne vil ske mindst 15.000 nye virus-udvekslinger blandt forskellige arter de næste knap 50 år.  

Det svarer til en fordobling af de virus-udvekslinger, der sker mellem pattedyr i dag, påpeger Elizabeth Le Roux.

»Og de ‘mindst 15.000’ virus-udvekslinger er faktisk et forsigtigt bud. Deres forudsigelser giver egentlig et noget større tal, men de runder ned,« forklarer Elizabeth Le Roux, der påpeger, at man ikke skal stirre sig blind på tallet. 

Forskernes metode: 316.436 nye møder mellem dyr frem mod 2070

I studiet har forskerne mere konkret set nærmere på, hvordan hele 3.870 pattedyr frem mod 2070 vil flytte sig rundt på kloden som følge af forskellige klimascenarier. 

I det mest optimistiske klimascenarie, hvor den globale opvarmning holder sig under 2 grader inden 2070, når de frem til, at de udvalgte pattedyr vil støde på hinanden 316.436 gange for første gang, hvilket vil lede til 15.311 nye virussmittetilfælde.

Forudsigelserne er selvfølgelig ikke 100 procent præcise. De skal ses som et statistisk slag på tasken. 

Forskerne bruger i deres studie en kendt model, der er udviklet til at forudse, hvordan virus smitter blandt pattedyr. Modellen bruger de til at regne sig frem til, hvilke dyr der vil krydse hinanden veje og dermed risikerer at smitte hinanden med nye vira. 

En model, der sætter tal på globale udviklinger langt ud i fremtiden, skal ikke læses som eksakte spådomme om fremtiden. 

»Det skal man have i baghovedet. Men det er et helt legitimt stykke arbejde, de har lavet. Det er et slag på tasken, men et meget brugbart ét af slagsen,« vurderer lektoren.

»Vi ved, at dyr vil migrere på grund af klimaforandringerne. Det er sådan set veletableret viden. Det er også helt forventeligt, at de mange nye møder mellem dyr, vil øge risikoen for overførslen af nye sygdomme,« tilføjer hun.

Vi har kendt til problemet i 20 år

Konklusionen fra det nye studie overrasker heller ikke professor i biologi Carsten Rahbek. Han har ikke læst studiet, men forholder sig til dets overordnede konklusioner.

»Jeg og andre lavede forskning i 2000’erne, hvor hovedkonklusionen var, at risikoen for pandemier er stigende, fordi kontakten mellem vilde dyr og mennesker rykker tættere sammen,« pointerer professoren, der leder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.  

Så sent som i 2020 advarede Carsten Rahbek sammen med flere danske forskere mod, at risikoen for spredning af ny vira sandsynligvis øges af klimaforandringer og naturødelæggelser. 

Advarslen blev bragt i en correspondence-artikel i Ugeskriftet for Læger. Det er en slags kommentar fra forskere, der vil rejse en diskussion ud fra forskellige forskningsresultater. 

Derfor glæder Carsten Rahbek sig også til at læse det nye studie:

»Der er stadig brug for at få bedre videnskabelig dokumentation af problemerne,« understreger han. 

Flagermus vil stå for mest farlig smitte

Forskerne når også frem til, at det i »overvejende grad« vil være flagermus, der bærer på vira, der kan springe over i mennesker.  

Flagermus er notorisk kendt for at sprede nye virus, hvilket du kan læse mere om i artiklen ‘Derfor er flagermus nogle af naturens bedste smittebærere’.

Ældgammel balance til genforhandling

Carsten Rahbek påpeger desuden, at det ikke kun er klimaforandringerne, der øger risikoen for nye pandemier.

Biodiversitetskrisen og ødelæggelserne af dyrs levesteder, der giver mindre plads til vild natur, gør også, at vi kommer mere kontakt med hinanden.

»For bare 1.000 år siden fyldte vi mennesker og vores husdyr under 1 procent af kloden. I dag fylder vi omkring 95 procent. Så basalt set er vi ved at rode rundt i det hele på Jorden, og så er den ældgamle balance mellem mikrober og husdyr og mennesker til genforhandling,« uddyber Carsten Rahbek.

»Klimaforandringer forstærker de negative effekter af dette,« forklarer professoren.

Afrika og Asien bliver smitte-hotspots

De nye mange virus-hop dyrearter imellem forventes at tiltage på hele kloden. Men de nye virus-reservoirer vil især opstår i områder med stor befolkningstæthed i det tropiske Afrika og Sydøstasien. Steder, der i forvejen er knudepunkter for de fleste nye vira i dag. 

En konklusion, som Elizabet Le Roux, kalder for »virkeligt bekymrende«: 

»Fremtidens smitte-hotspots opstår i områder, der allerede er meget sårbare overfor klimaforandringerne, og det bekymrer mig,« lyder det fra lektoren, der håber, at det nye studie kan sætte fokus på at dedikere flere områder til vild natur i fremtiden. 

Langt fra alle virus-hop fører til alvorlig sygdom

Mens det alt sammen lyder bekymrende, skal man holde sig for øje, at langt fra alle virus-hop mellem dyr vil føre til alvorlig sygdom. Men virus-bytteriet øger alt andet lige risikoen for, at nye og farlige vira vil opstå:

»Mange mikrober og sygdomme og virus, der florerer og skifter vært, gør ikke noget væsen af sig. Men hvis springet sker oftere og oftere, så medfølger en risiko for, at alvorlig sygdom, der kan føre til pandemier, er stigende,« lyder det fra Carsten Rahbek.  

Klassisk virus-overvågning er en ambulancetjeneste

Forskerne bag den nye artikel hejser dog ikke kun røde flag. Løsninger har de også. 

Vi bør komme de potentielt farlige virus-udvekslinger i møde ved at kombinere virus-overvågning med vurderinger af, hvordan arter flytter rundt som følge af klimaforandringerne, lyder anbefalingen fra forskerne.

Carsten Rahbek efterlyser ligeledes nye - og mere langsigtede - løsninger på problemet: 

»Klassisk virus-overvågning interesserer sig først for en sygdom, når den er kommet ind i mennesket og er begyndt at sprede sig. For mig at se, er det lidt en form for ambulancetjeneste: Livsnødvendigt, men vi kan gøre mere,« siger professoren og tilføjer:  

»Jeg har selv foreslået, at vi i højere grad skal monitorere og forstå, under hvilke omstændigheder virus spreder sig og se på, hvor risikoen er størst, så vi i bedre tid kan forholde os til, hvad kan vi gøre for at minimere oprindelsen farlige virus,« slutter han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk