Derfor er flagermus nogle af naturens bedste smittebærere
Coronavirusserne COVID-19, SARS og MERS stammer formentlig alle fra flagermus. Et toptunet immunforsvar gør flagermusen til den perfekte smittebærer.
flagermus-smittebærer-økosystemer

Foruden at være smittebærere udfylder flagermusen også mange vigtige roller i verdens økosystemer som for eksempel blomsterbestøvning, frøspredning, samt regulering af verdens insektpopulationer. (Foto: Shutterstuck)

Foruden at være smittebærere udfylder flagermusen også mange vigtige roller i verdens økosystemer som for eksempel blomsterbestøvning, frøspredning, samt regulering af verdens insektpopulationer. (Foto: Shutterstuck)

Coronavirussen (SARS-CoV-2) har forårsaget den største nedlukning af verden i nyere tid, og er af FN's generalsekretær blevet beskrevet som den mest udfordrende krise siden 2. verdenskrig.

Over 1,3 millioner er eller har været registreret som smittede, og dødstallet ligger i skrivende stund omkring 70.000

Men hvor kommer virussen fra? Et svar, der går igen i både nyhedsmedier og den videnskabelige litteratur, er flagermus.

Flagermus var smittespreder ved både SARS, ebola og MERS, og er også videnskabens i øjeblikket bedste bud på en smittespreder ved corona-pandemien (se her, her, her og her).

Mange forskere havde forudset faren

Mange flagermus bærer rundt på virusser uden selv at blive alvorligt syge af det, og man har vidst i mange år, at de faktisk bærer på diverse coronavirusser.

Zoonoser: 'Normal' influenza kommer også fra dyr

De fleste nye sygdomme er såkaldte zoonoser – det vil sige, at de kommer til os fra dyr.

Influenzavirussen findes normalt også hos fjerkræ og andefugle, hvorfra den smitter grise, som igen smitter mennesker. Herefter kan virussen smitte fra menneske til menneske.

Kilde: Sundhed.dk

Helt nøjagtigt begyndte man at alarmere om dette faktum allerede tilbage i 2005, hvor en artikel blev udgivet med titlen: 'Flagermus er naturlige reservoirs for SARS-lignende coronavirusser' (vores oversættelse).

Sidenhen er der gentagne gange kommet lignende advarsler i videnskabelige tidsskrifter. Her vil vi blot fremhæve to eksempler, først fra 2007:

»Tilstedeværelsen af et stort reservoir af SARS-CoV-lignende virusser i den hesteskonæsede flagermus er, i kombination med tendensen til at spise eksotiske dyr i det sydlige Kina, en tikkende bombe.

Risikoen for endnu en fremkomst af SARS og andre nye virusser fra dyr eller laboratorier og det følgende behov for beredskab bør ikke ignoreres,« (vores oversættelse).

Og her fra marts 2019, altså ni måneder før udbruddet af coronavirus:

»Det er den generelle overbevisning, at CoV-virusser fra flagermus vil fremkomme igen og skabe det næste sygdomsudbrud. I denne forbindelse er der stor sandsynlighed for, at det vil ske i Kina. Udfordringen er at forudsige hvor og hvornår, så vi kan gøre vores bedste for at forhindre den type udbrud,« (vores oversættelse).

flagermus

Forskere har længe advaret om risikoen for, at den hesteskonæsede flagermus (Rhinolophus smithersi) kunne forårsage et større corona-udbrud. (Foto: Taylor, Stoffberg, Monadjem, Schoeman, Bayliss & Cotterill / CC BY-SA 4.0)

Flagermus har immunforsvar i topklasse

Hvordan kan det være, at flagermus kan bære disse virusser uden at blive påvirkede, og hvorfor er de virusser, de bærer rundt på, så smitsomme og farlige?

Kort sagt lader flagermus til at have et enormt godt immunsystem. Det er desuden meget aktivt, så når der er en virus, der angriber flagermus, skal den udvikle sig hurtigt for at holde trit med deres celler.

Når virussen spredes videre fra flagermusen, har den udviklet sig til at kunne konkurrere med et overordentlig godt immunsystem, og de fleste andre dyrs immunsystemer (heriblandt menneskers) er til sammenligning nemt at få lagt ned.

Med andre ord: Hvis en virus formår at etablere sig i flagermusen, er stort set alle andre immunforsvar den rene barnemad.

Hvordan kommer virus fra flagermus til menneske?

Virus, der findes i flagermus, har en genetisk konstellation, der gør, at de ikke er egnede til at smitte mennesker. Derfor skal der ske mutationer i virussen, som gør, at den kan interagere med receptorer i mennesker og derved komme ind i vores celler.

Disse mutationer vil sandsynligvis ikke ske i flagermus, da virussen allerede er toptunet til at inficere flagermus, og der er derfor ikke et evolutionært pres på virussen til at ændre sig på den front.

Hvis virussen inficerer et såkaldt mellemværtsdyr, vil virussen derimod være evolutionært presset til at optimere sin inficering for at formere sig i dette nye dyr.

Dette evolutionære pres kan så i sidste ende forårsage, at virussen er i stand til at inficere mennesker, som er det, man forestiller sig, der er sket med SARS-CoV-2.

For at dette kan ske, skal der en række af tilfældigheder til, hvilket kan forekomme på mange forskellige måder.

'Wet markets' er gunstige for virusser

Vores fokus her er smitte på 'wet markets', da det netop er på disse, at SARS-epidemien i 2003, samt den nuværende corona-pandemi, lader til at være opstået.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

På wet markets, der sælger ferske varer i dele af Asien (i modsætning til 'dry markets', der også sælger tørre goder såsom elektronik og krydderier), er der et stort udvalg af vilde, eksotiske dyr, og ferskheden er en topprioritet.

Der er ofte mange dyr i små bure på meget lidt plads, og der er dermed rig mulighed for smittespredning dyrene imellem.

Da der på disse markeder ofte handles med både flagermus og en række kendte mellemværter (slanger, desmerkatte, pangoliner, skældyr med flere), er der altså ganske gunstige forhold for, at de førnævnte tilfældigheder kan opstå, hvilket kan resultere i smitte af de markedsbesøgende mennesker.

Hvad kan vi gøre for, at flagermus ikke smitter?

Hvad gør vi så nu, når vi har disse smittebærende og potentielt farlige dyr i naturen? Det bedste og sikreste for alle parter ville være at lade dem være i fred.

Det kan yderligere anbefales, at man ikke har 'wet markets', hvor flagermus kan komme i kontakt med en bred vifte af mellemværtsdyr og mennesker.

Alternativt kunne man kigge på sundhedsreguleringer på sådanne markeder, så man for eksempel ikke har forskellige arter af dyr stablet ovenpå hinanden i tætpakkede bure, som så ellers bare kan stå og uddelegere sygdomme til højre og venstre.

Men den overordnede anbefaling er stadig, at hvis du lader farlige dyr være i fred, er risikoen for, at de skader dig på den ene eller den anden måde mindre, end hvis du ikke gør.

Flagermus er vigtige for økosystemer

Afslutningsvis er det værd at nævne nogle få af de mange positive funktioner, som flagermus har på verdens økosystemer, så man ikke får idéer om at udrydde flagermus for at fjerne smittefare.

Flagermus udfylder mange vigtige roller i verdens økosystemer – heriblandt blomsterbestøvning, frøspredning, samt regulering af verdens insektpopulationer.

Faktisk tyder meget på, at insektspisende flagermus er blandt de vigtigste naturlige midler til at holde skadedyrs-insektbestande nede.

Blomsterbestøvning er blandt andet beskrevet i den videnskabelige artikel med det fine navn 'Save our bats, save our Tequila' fra 2016.

Her beskriver forskerne, hvordan særlige arter af flagermus bestøver Agave tequilana's blomster, og de bidrager således til, at tequila-oplevelsen består af mere end blot salt og citron.

 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.