Nyt studie kortlægger de sære ligheder mellem universet og menneskehjernen
kosmisk væv cosmic web hjernen ligheder

Zoomer man tilpas langt ud, kan man se de såkaldte superhobe, nogle af de største strukturer i universet, hvor utallige galakser ligger spredt som tråde i et umådeligt stort væv. (Billede: Volker Springel/Max Planck Institute For Astrophysics/SPL)

Zoomer man tilpas langt ud, kan man se de såkaldte superhobe, nogle af de største strukturer i universet, hvor utallige galakser ligger spredt som tråde i et umådeligt stort væv. (Billede: Volker Springel/Max Planck Institute For Astrophysics/SPL)

Kilde: 
18 november 2020

Visse mønstre lader til at gå igen i naturen. Et klassisk eksempel er, hvordan den logaritmiske spiral kan ses i både spiralgalakser og sneglehuse.

Nu har to italienske forskere lavet et tankevækkende studie, som sammenligner hjernens og universets strukturer, og tilsyneladende har de to ret meget tilfælles, skriver ScienceAlert.

Universet er propfyldt med galakser, flere end vi kan se, og på en stor nok skala ser de ud til at dække tomrummet som en slags kosmisk væv.

De steder, hvor særligt mange galakser er samlet, kaldes superhobe.

Rent fysisk er hjernens neurale netværk og superhobene så forskellige som nat og dag: den ene er et system af neuroner i et organ lavet af kød og blod, og den anden er et system af stjerner og planeter i det ydre rum.

Men der lader ifølge studiet til at være nogle regler, som styrer, hvordan information og energi struktureres i sådanne systemer, skriver ScienceAlert.

Til venstre ses en mus’ neurale netværk, til højre en superhob af galakser. (Billeder: Mark Miller/Virgo Consortium/Visual Complexity)

For det første er begge typer systemer organiserede i veldefinerede netværk samlet omkring centrale knudepunkter, udgjort af neuroner i hjernen og galakser i det kosmiske væv.

Disse knudepunkter er forbundet via tråde, som fordeler sig på næsten identisk manér og med sammenlignelig flow af energi og information mellem knudepunkter, skriver ScienceAlert.

Hjernen har 69 milliarder neuroner, det kosmiske væv (i det synlige univers) har 100 milliarder galakser.

Sammensætningsmæssigt er hjernen er 77 procent vand, universet lader til at være 72 procent mørkt stof.

Det måske mest imponerende faktum er, at universet lader til at lagre information ligesom hjernen, bare i et andet format, skriver ScienceAlert.

»Denne lighed i hukommelseskapacitet betyder, at al den information, som findes i en menneskehjerne (eksempelvis alle de livserfaringer, en person har), også kan kodes ind i fordelingen af galakser i vores univers,« som forskerne selv beskrev det i 2017, ifølge ScienceAlert.

De to forskere påpeger dog, at det ikke er ensbetydende med, at universet er en stor hjerne, blot at der findes visse regler, som styrer, hvordan den slags systemer er strukturerede.

Forskningen blev publiceret i tidsskriftet Frontiers in Physics.

cll

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.