Nye danske kartofler med en smag af PFAS

Jeg har et sommerhus på Samsø. I det sommerhus er jeg kommet, siden jeg var barn, og min mor er kommet der, siden hun var barn, og hendes mor er kommet der, siden hun var barn.

Fra haven kigger vi lige ud på en kartoffelmark, og vi køber kartofler i boderne ved vejene og spiser dem med koldt smør. Nye Samsø-kartofler!

Min mor fortæller, at hun som barn blev sendt op for at hente kartofler til aftensmaden hos naboen, der var kartoffelbonde.

Men da hun tog kartoflerne, blev hun irettesat af bonden: »Nej, dem der skal du ikke tage – de er fra i morges.« Man spiser ikke gamle kartofler.

Sådan er det på Samsø, kartoflerne er ny-opgravede, og de smager af dansk sommer.

Men de har fået en bismag.

En bismag af PFAS

De danske kartofler bliver nemlig sprøjtet med PFAS. Og mængden, der er blevet brugt, er bare steget og steget. I går meldte Miljøstyrelsen ud, at 23 ud af 33 sprøjtemidler med PFAS vil blive forbudt, og at de resterende ti bliver vurderet.

Skulle du have glemt, hvad PFAS er – eller bare undgået at have hørt om det indtil nu – kommer her en kort opsummering.

PFAS er en gruppe af kunstigt fremstillede kemikalier, der bruges i industrien, i forbrugerprodukter og i landbruget (se mere i faktaboksen om lidt).

På grund af den udbredte anvendelse er de nu overalt; i jorden, i havet, i regnen og i vores blod.

De er i moderkagen hos gravide og i den modermælk, kvinderne efterfølgende giver til deres børn, fordi PFAS er stabile og ikke nedbrydes, ophobes de i både miljø, dyr og mennesker.

Dét er ikke godt for os. PFAS er blandt andet hormonforstyrrende. De påvirker brystudviklingen og kvinders evne til at amme, som jeg tidligere har beskrevet her på Videnskab.dk:

Og så er de skadelige for immunsystemet, hvilket er vist både i forsøg uden for levende organismer (in vitro forsøg), i dyremodeller og hos mennesker.

Hos børn ser vi, at jo mere PFAS, de har i blodet, des mindre effektivt reagerer deres immunsystem, når de bliver vaccineret – og des flere infektioner får de.

Som det ser ud lige nu, er det disse immun-toksiske effekter, vi er mest bekymrede for, fordi effekterne opstår, selv når man er udsat for meget lave koncentrationer af PFAS.

De typer af PFAS, der bruges i pesticiderne, kender vi ikke ret godt endnu, men vi ved, at de har det til fælles, at de bliver nedbrudt til trifluoreddikesyre (TFA).

TFA er en kortkædet PFAS, som både er meget mobil og meget stabil.

Det betyder, at den nemt kommer ned i vores grundvand og er meget svær at komme af med igen. Og på baggrund af dyrestudier har de tyske myndigheder vurderet, at TFA skader både fertilitet og fostre.

Selvom vi stadig mangler viden om TFA i mennesker, gælder efter min bedste vurdering det samme som for de øvrige PFAS:

Der findes ikke et ’sikkert niveau’. Det er ikke meningen, at vi skal have de her kemikalier i vores kroppe. Det er ikke dét, de er beregnet til.

Brug af PFAS-pesticider sætter ny rekord

Tilbage til bismagen: Nej, jeg kan ikke ægte smage PFAS på kartoflerne. Men jeg kan ikke slippe tanken om, at de kartofler, jeg elsker så højt, er blevet produceret med de kemikalier, som min og andres forskning viser er sundhedsskadelige.

Og at den traktor, der kører rundt på marken, sprøjter med PFAS – lige ved siden af den have, hvor mine børn leger.

PFAS forsvinder nemlig ikke, når de er sprøjtet ud over markerne. Kemikalierne siver langsomt ned, og på et tidspunkt ender de i vores drikkevand.

I Danmark har vi siden 2020 forbudt PFAS i fødevareemballage, fra 2023 måtte det ikke længere bruges i skum til brandslukningsøvelser, og fra i år må det ikke bruges i tøj og sko.

Danmark har desuden, sammen med andre medlemslande, foreslået en kraftig regulering af PFAS i EU.

Sideløbende arbejder forskere, rensningsanlæg og vandværker på højtryk for at finde ud af, hvordan vi bedst muligt håndterer alt det PFAS, der allerede er kommet ud i miljøet, så mindst muligt ender i vores drikkevand, vores mad og vores kroppe.

I det lys virker det skørt, at der samtidig er landmænd – i hele Danmark – der sprøjter nye mængder af PFAS ud over markerne, og at Danmarks Naturfredningsforening i juni 2025 kunne berette, at ’forbrug af PFAS-pesticider sætter ny rekord’.

Men der er håb

Heldigvis har Miljøstyrelsen og Miljøministeriet altså nu meldt, de vil forbyde 23 pesticider, der indeholder PFAS. For nogle af pesticiderne er der dog en udfasningsperiode på 15 måneder.

Og her sidder jeg tilbage – på den ene side glad, fordi vi nu begrænser udbredelsen af PFAS, men på den anden side kan jeg ikke helt slippe af med den bismag, der er kommet ved mine Samsøkartofler.

Jeg håber sådan, at vi bliver klogere. Vi bruger i dag alt for mange ressourcer på at rense vores miljø og drikkevand for stoffer, som man tidligere troede var uproblematiske.

Selv vil jeg bare gerne nyde min sommer med udsigt over Samsøs kartoffelmarker, mens jeg spiser ny-opgravede kartofler uden PFAS.

Og jeg cykler gerne lidt længere for at få en øko-kartoffel til min kartoffelmad.