Nordøstgrønland taber seks gange mere is end troet, viser mest præcise måling
Afsmeltningen kan være kraftigt undervurderet i flere andre steder, lyder det fra dansk forsker bag nyt studie.
Forsker på Indlandsisen

Data fra GPS-stationer flere hundrede kilometer inde på indlandsisen giver den mest robuste viden, vi har om afsmeltningen så langt inde på land. (Foto: Khan et al.)

Data fra GPS-stationer flere hundrede kilometer inde på indlandsisen giver den mest robuste viden, vi har om afsmeltningen så langt inde på land. (Foto: Khan et al.)

Vandet fra en stor og central strøm af is i Nordøstgrønland er de seneste 20 år begyndt at fosse hurtigere og med tiltagende mængder vand fra Grønlands indlandsis og ud i havet. 

Konsekvenserne af den accelererende isstrøm fra området har hidtil været ukendte.

Nu bidrager et dansk forskerhold med nye og uset præcise detaljer om, hvordan denne afsmeltning spænder af - og hvordan det vil bidrage til den globale havstigning i fremtiden. 

Og resultaterne er… ikke opløftende:

Den Nordøstgrønlandske Isstrøm vil alene bidrage til, at verdenshavene stiger med mellem 13,5 og 15,5 millimeter frem mod 2100, anslår forskerne i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Nature.

  • De 15,5 millimeters havstigning svarer til, hvad hele Grønlands indlandsis har bidraget med de seneste 50 år
  • Det er samtidig en seksdobling af afsmeltningen fra området i Nordøstgrønland end, hvad tidligere modeller har antaget

»Inden vi lavede vores målinger, havde jeg gættet på, at Den Nordøstgrønlandske Isstrøm ville miste omtrent 50 procent mere is, end hvad der tidligere var målt, fordi vi vidste, at det var underrapporteret,« siger studiets førsteforfatter, professor Shfaqat Abbas Khan, til Videnskab.dk.

»Men en seksdobling er meget markant.«

Den Nordøstgrønlandske Isstrøm


Den Nordøstgrønlandske Isstrøm består af en over 600 kilometer lang hovedstrøm, der er mellem 30 og 50 kilometer bred.

Isstrømmen løber fra langt inde fra indlandsisen og ud i de to gletsjere Nioghalvfjerdsfjords-gletsjeren og Zachariae-gletsjeren - de største gletsjere i Nordøstgrønland, der tilsammen dræner 12 procent af den grønlandske indlandsis.

Afsmeltning vil også være undervurderet andre steder

Afsmeltningen fra området er med andre ord blevet voldsomt undervurderet. 

Og det samme gælder sandsynligvis for mange andre steder på kloden end Den Nordøstgrønlandske Isstrøm: 

»Nordøstgrønland er bare ét eksempel på et område, vi har kigget på med vores nye metode,« lyder det fra Shfaqat Abbas Khan.

»Der vil formentlig være en masse andre steder, som vi også har underestimeret meget kraftigt,« tilføjer forskeren, der er professor ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet.

Hvis andre målinger fra andre steder er lige så underrapporterede som Nordøstgrønland, vil havniveauet med al sandsynlighed været steget med over en meter før 2100, vurderer Shfaqat Abbas Khan.

Dermed bakker han op om en række andre klimaforskeres forudsigelser.

I en artikel på Videnskab.dk vurderer flere danske forskere, at det globale havniveau i 2100 vil være steget med mere end de cirka 75 centimeter, som FN's klimarapport ellers skønner.  

Du kan se forskellen på forskernes nye fremskrivelser for området i 2100 (til venstre) sammenlignet med tidligere fremskrivelser (til højre). Desto røde farven bliver, desto varmere bliver det.

giphy

Kan ‘tipping point’ være nået for Grønland? 

Studiet begejstrer lektor Mads Faurschou Knudsen, der mener, at det kan gøre os klogere på mere end blot Den Nordgrønlandsk Isstrøm i fremtiden. 

»Meget af usikkerheden om havstigninger handler om, at det er notorisk svært at finde ud af, hvad der sker under isen. De anviser en vej til, hvordan vi kan blive bedre til at løse det her. Så det er et vigtigt problem, de adresserer,« siger Mads Faurschou Knudsen, der forsker ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.

Geolog og klimaforsker Vivi Kathrine Pedersen er enig:

»Det er virkeligt et vigtigt, robust og unikt studie. Og det er netop sådan nogle studier, vi har brug for, hvis vi skal reducere usikkerheden i vores viden om fremtidige havstigninger og vores klimamodeller helt generelt,« siger Vivi Kathrine Pedersen, der også forsker ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet

Hun og mener ikke, at det er usandsynligt, at afsmeltningen andre steder i Grønland kan være undervurderet:

»Det her studie kunne pege i retning af, at man når de klimatiske tipping points i Grønland hurtigere, end vi havde regnet med. Eller at de rent faktisk er nået,« siger Vivi Kathrine Pedersen, der ikke været involveret i det nye studie, men har læst det for Videnskab.dk.

Et klimatisk ‘tipping point’ referer til det punkt, hvor en proces - i dette tilfælde afsmeltningen af indlandsisen - er eskaleret og har passeret en grænse, hvorefter processen ikke kan bremses.

Læs eksempelvis mere om ‘tipping points’ i artiklen: Klimatiske 'tipping points' kan fastlåse ustoppelige forandringer på kloden – hvor tæt på er de?’

Graf, der sammenligner tidligere modeller med den nye måling

Grafen her viser, hvor markante de nye målinger er sammenlignet med tidligere modeller for området. Den grønne streg viser, hvor stor en ismasse, det tidligere var forudset, at Den Nordgrønlandske Isstrøm ville miste. Den gule streg er det nye, mere præcise estiamt. (Graf: Khan et al.)

Isen er blevet 2-3 meter tyndere

Men forskerne ser ikke kun langt frem i tiden i det nye studie. 

Deres forskning anslår også, at Den Nordøstgrønlandske Isstrøm langt inde i landet - mellem 100 til 200 kilometer fra gletsjerens udløb i havet - er blevet 2-3 meter tyndere de seneste 10 år. 

»Det er temmelig voldsomt,« konstaterer Shfaqat Abbas Khan.

Han fortæller, at isen generelt set er blevet 5-6 meter tyndere lige omkring gletsjernes udløb det seneste årti. At afsmeltningen har fortyndet islaget med flere meter så langt inde på land, overrasker ham.

»Der har hersket en antagelse om, at isen mere eller mindre var i balance så langt inde på land - det vil sige, at isen er blevet 0 meter tyndere. Det er det, man har regnet med i diverse modeller,« tilføjer professoren.

Alt i alt bidrager forskningen med ny viden om, hvor tæt forbundne effekterne ved gletsjernes udløb er med indlandsisen langt inde på land.

»Det, vi kan se med vores målinger, er, at de ændringer og den afsmeltning, der er sket omkring fronten, trækker flere hundrede kilometer ind på isen,« forklarer Shfaqat Abbas Khan.

Du kan se, hvordan isen er smeltet i området omkring Zachariae-gletsjeren de seneste 10 år her:

Tilbagetr-kning-af-Zachari-Isstr-m

Kan det bremses?

Den nye viden om afsmeltningen i Nordøstgrønland er helt indlysende bekymrende, medgiver Shfaqat Abbas Khan. 

Men kan vi rent faktisk gøre noget for at bremse de hurtigt-smeltende poler? 

»Hvis man skal gøre noget, så skal man gøre det hurtigere. I det her studie, kan vi se, at systemerne bliver ved med at kollapse. Det handler om at reducere CO2-udledningen i atmosfæren hurtigste muligt,« lyder budskabet fra Shfaqat Abbas Khan.

Professoren tror dog ikke på, at afsmeltningen af Grønlands indlandsis kan bremses i dette århundrede.

»Det, der sker i Nordøstgrønland, er i gang. Det er enormt svært at bremse afsmeltningen, selv hvis vores nettoudledning af CO2 rammer nul«.

»Men vi har en masse store gletsjere i Antarktis, hvor afsmeltningen ikke er accelereret endnu, men hvor vi antager, at det kommer til at ske i en nær fremtid. Det kan få en stor betydning. Så det skal vi have fokus på at få bremset,« siger Shfaqat Abbas Khan. 

Har målt langt inde på indlandsisen

For Shfaqat Abbas Khan skal den store videnskabelige nyhed findes i den metode, som forskerne har udviklet til at lave de nye og præcise målinger. En metode, der har gjort det muligt for forskerne at få direkte mål for isens udvikling langt inde på indlandsisen. 

Normalt måler is- og klimaforskere på isen cirka 50 kilometer inde i landet fra en gletsjers udløb. I sjældne tilfælde måler man 100 kilometer inde på land, forklarer Shfaqat Abbas Khan. 

Forskerne bag det nye studie har til sammenligning lavet målinger, der strækker sig 190 kilometer inde på land fra de to gletsjeres udløb. 

»Det er et sted, hvor det simpelthen er så svært at komme til,« lyder det fra Shfaqat Abbas Khan.

GPS-station på indlandsisen

En GPS-station i ingenmandsland. Det er - helt simpelt - en opstilling af tre GPS-stationer langt inde på indlandsisen, der har gjort det muligt for forskerne at få bedre data om, hvordan isen smelter. (Foto: Shfaqat Abbas Khan)

GPS-udstyr måler millimeter-præcist

Alligevel lykkedes det forskerholdet i 2016 og 2017 at opstille tre stativer med GPS-måleudstyr mellem 90 til 190 kilometer inde på grundfjeldet i det nordøstlige Grønland. Her har stativerne i fem års tid kunnet indsamle unik data til forskerne.

»Vi har kunnet måle små ændringer på isen ved at se, hvordan GPS-stativerne har flyttet sig. Selv hvis isen bevæger sig en millimeter, har vi kunnet måle det,« lyder det fra Shfaqat Abbas Khan. 

GPS-dataen er derefter sammenlignet med fly- og satellitdata og tidligere data fra området, hvilket giver en helt ny og bedre forståelse af afsmeltningen i området. 

Shfaqat Abbas Khan og hans forskningsgruppe en ambition om at lave lignende målinger i de kommende år: 

»Vi håber i nær fremtid at kunne få støtte til at lave tilsvarende arbejde for hele Grønland og Antarktis, så vi kan få mere realistiske estimater af de to iskappers bidrag til havniveaustigninger frem mod år 2100,« siger han.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk