Forsker: Bjørnedyrene kan sagtens overleve på Månen
De små dyr styrtede ned på Månen i april

Bjørnedyr er styrtet ned på Månen, og ifølge dansk forsker kan de overleve længe i rummet. (Illustration: Shutterstock) 

Bjørnedyr er styrtet ned på Månen, og ifølge dansk forsker kan de overleve længe i rummet. (Illustration: Shutterstock) 

Er der liv på Månen? Normalt ville det typiske svar være et nej, men det kan have ændret sig henover sommeren.

I april mistede israelske forskere kontakten til rumfartøjet Beresheet Lunar Lander, som styrtede ned på Månen fra 149 meters højde. 

Ombord på rumfartøjet var en lille beholder med bjørnedyr, små leddelte dyr på mellem 0,08 og 1 millimeter, der er kendt for deres utrolige overlevelsesevner.

Men kan de klare kosmisk stråling, ekstreme temperaturer og ingen ilt? Ja, det burde de sådan set godt kunne, lyder det fra Reinhardt Møbjerg Kristensen, der er professor emeritus på Statens Naturhistoriske Museum og en af verdens førende forskere i bjørnedyr.

»Det burde ikke være noget problem. Jeg har selv været med til at sende bjørnedyr på en tur ud i rummet i 2007, og i en af grupperne af bjørnedyr var flere end 82 procent i live fire måneder senere. Men hvad angår bjørnedyrene på Månen, handler det lidt om omstændighederne for styrtet,« siger Reinhardt Møbjerg Kristensen til Videnskab.dk.

Forsøget i 2007

1.000 bjørnedyr af tre forskellige arter blev sendt i kredsløb om Jorden i 12 dage.

De lå i kasser, som enten var af plexiglas, gummi eller stål, så de kunne få forskellige mængder kosmisk stråling.

Af Reinhardt Møbjerg Kristensens bjørnedyr i plexiglas overlevede 67,9 procent. 89,5 procent overlevede i gummibeholderen, mens 82,5 procent overlevede i stålbeholderen.

Kontrolgrupper af bjørnedyr lå i tilsvarende beholdere på Jorden, og mens stort set alle overlevede i plexiglas og gummibeholderne, havde bjørnedyrene i stålbeholderen stort set samme overlevelsesrate på Jorden som i rummet.

Du kan læse mere om forsøget i Reinhart Møbjerg Kristensens tidligere ph.d.-studerende Dennis Perssons afhandling fra 2007. 
 

Det vides ikke, hvor voldsomt styrtet var

Hvis der har været en eksplosion i forbindelse med rumfartøjets styrt, kan bjørnedyrene allerede være døde. Det kan også være, de ganske enkelt er blevet mast ved sammenstødet med Månens overflade, men det vides ikke endnu, fortæller Reinhardt Møbjerg Kristensen.

»Det har ikke været muligt at få en melding endnu. Jeg har talt med forskerne fra Israel, men det er begrænset, hvad de ved lige nu,« siger han.

Er bjørnedyrene derimod ikke blevet dræbt ved styrtet, er der god grund til at tro, at de har det fint, siger Reinhardt Møbjerg Kristensen.

Bjørnedyrene er blevet sendt afsted, mens de var lagt i dvale, eller mere specifikt kryptobiose, som er en tilstand, hvor de udtørrer, og deres kroppe stort set ikke indeholder vand. Samtidig er deres stofskifte sat på pause, og de har heller ikke brug for ilt.

»På en måde er de sådan set døde, men de kan genoplives, lige så snart de bliver tilført vand. I den tilstand kan de klare sig i meget ekstreme miljøer. Dem, jeg sendte ud i rummet, kunne ligge over 10 år på den måde og stadig genoplives,« siger Reinhardt Møbjerg Kristensen.

Et skildpaddebjørnedyr set helt tæt på gennem et skanningselektronmikroskop (SEM). Den har fire benpar med hver sine kløer og vender her på ryggen. Bjørnedyret her stammer fra mosset på Reinhardt Møbjerg Kristensens hustag i Nivå. (Foto: Reinhardt Møbjerg Kristensen.)

Kan klare kosmisk stråling

Reinhardt Møbjerg Kristensen var en af de første forskere, der påstod, at bjørnedyr kan klare en tur i rummet, og i 2007 fik han som den første grønt lys af ESA til at sende bjørnedyr i rummet i en kapsel uden på et russisk rumfartøj i 12 dage, så de kunne udsættes for den kosmiske stråling.

De var i en lille specialdesignet kapsel, der var lukket under opsendelse og landing, så dyrene ikke blev påvirket af selve flyvningen, men kun af miljøet i rummet.

»Størstedelen af bjørnedyrene overlevede turen, men man ved ikke helt, hvorfor de kan klare strålingen. Og den kosmiske stråling skader stadig deres DNA, og det gør det svært for cellerne at reparere sig selv, så der er grænser for, hvor længe de kan klare det,« siger Reinhardt Møbjerg Kristensen.

Derfor vurderer han også, at bjørnedyrene på Månen har de bedste chancer for at overleve, hvis de ligger indelukket eller under vraget fra rumfartøjet.

LÆS OGSÅ: Bjørnedyrets genom kortlagt: Derfor vil det overleve os alle

Et aktivt hun-bjørnedyr af arten Tidevandsbjørnedyr, på latin navngivet Echiniscoides sigismundi. (Foto: Reinhardt Møbjerg Kristensen.)

Dvaletilstand gør bjørnedyr immune over for iltmangel og ekstreme temperaturer

Når bjørnedyr udtørrer, er der blot fire-seks procent vand tilbage i kroppen. De har heller ikke brug for ilt, for de omsætter simpelthen ikke energi i dvaletilstanden. Faktisk tyder forskning på, at bjørnedyrets biologiske ur også sættes på pause, så de ikke aldres, mens de slumrer.

Det betyder også, at bjørnedyrene sagtens vil kunne klare manglen på ilt i rummet og på Månen, fortæller Reinhardt Møbjerg Kristensen.

Men på Månen kan temperaturen også svinge fra mellem minus 160 grader på skyggesiden til plus 130 grader på solsiden. Og her afhænger det nok lidt af, hvor de er landet, hvis de skal overleve.

»Kulde er ikke noget problem, for bjørnedyr kan overleve nedfrysning til minus 272 grader, men der er mange, der også siger, at bjørnedyr kan overleve at blive kogt. Det kan de altså ikke,« forklarer Reinhardt Møbjerg Kristensen og fortsætter:

»Men så længe de er tørre, kan de faktisk klare rigtig høje temperaturer. Jeg har selv haft dem på 60 grader på en tør stegepande, og det klarede de fint. 130 grader tror jeg også godt, de kan klare. Men det kommer jo også an på, om de ligger i deres kasse, under vraget eller på skyggesiden. Her vil de have det fint.«

LÆS OGSÅ: Forskerens favorit: Bjørnedyr er ekstreme overlevere

Et tidevandsbjørnedyr set gennem elektronmikroskop. Hunnen her er fra Julebæk, Sjælland, og Reinhardt Møbjerg Kristensen fortæller, at billedet er taget efter parring. (Foto: Reinhardt Møbjerg Kristensen)

Rumbjørnedyr har overlevet i tre generationer

De bjørnedyr, som Reinhardt Møbjerg Kristensen sendte ud i rummet, overlevede turen, men det lykkedes ham ikke at få dem til at parre sig og få unger, efter at de kom hjem.

Men hans svenske kollega, professor og bjørnedyrsforsker K. Ingemar Jönsson, som også deltog i studiet i 2007, har i øjeblikket bjørnedyr gående i sit laboratorium, som er tredje generation af rum-bjørnedyrene.

»Han er den eneste, der er lykkedes med at få dem til at lægge æg, efter at de har været i rummet.«

LÆS OGSÅ: Uimponeret professor: Selvfølgelig kan bjørnedyr overleve 31 år i en dybfryser

Astronauter kan møde bjørnedyrene i fremtiden

Hvis vi mennesker kommer til Månen igen i den nære fremtid, har vi altså chance for at støde på bjørnedyr i dvale, lyder Reinhardt Møbjerg Kristensens vurdering. Men vi får nok svært ved at finde dem.

»De er jo blandt de mindste flercellede dyr i verden, så det er ikke nogle, man bare lige støder ind i, hvis de er blevet spredt ud over Månens overflade. Så bliver de svære at finde igen,« siger han.

Men hvis de har ligget i en beholder, der beskytter dem mod kosmisk stråling, vil de ikke bare være nemme at finde, så vil de faktisk også kunne genoplives. Selv, hvis det tager lang tid, før der kommer astronauter på Månen igen.

»De kan ligge i dvaletilstanden i op til 10 år og stadig vækkes til live,« siger han.

LÆS OGSÅ: Fanget på film: Bjørnedyr har maratonsex

Et bjørnedyr bliver tørret ud og går i dvale på grund af udtørring. (Video: Reinhardt Møbjerg Kristensen)

Bjørnedyr kan hjælpe mennesker med at overleve

Hvis du nu sidder tilbage og funderer over, hvorfor man dog i det hele taget har udsat de stakkels bjørnedyr for ekstreme forsøg og sendt dem i rummet flere gange, er der faktisk en fornuftig forklaring.

Deres utrolige evne til at lukke ned for aldring og stofskifte er nemlig interessant for medicinsk forskning, fortæller Reinhardt Møbjerg Kristensen.

»Der er for eksempel en problematik i, hvor lang tid man kan opbevare og holde et hjerte friskt inden en hjertetransplantation. Derfor forsøger forskere blandt andet at lære af bjørnedyrets evne til at gå i dvale,« siger han.

LÆS OGSÅ: Kosmisk stråling kan skade Mars-astronauter

LÆS OGSÅ:Hvordan reagerer astronauter på den ekstreme isolation under en fremtidig Mars-mission?

Der findes mange forskellige arter af bjørnedyr

Fra venstre er det dinosaurbjørnedyret, skildpaddebjørnedyret og tidevandsbjørnedyret. Set i korrekte størrelsesforhold er dinosaurbjørnedyret størst. (Foto: Reinhardt Møbjerg Kristensen)

Reinhardt Møbjerg Kristensen er lidt træt af, at bjørnedyr altid nævnes som en ensartet gruppe af dyr. Der findes nemlig flere end 1.200 forskellige arter, som lever meget forskelligt.

For eksempel:

  • Tidevandsbjørnedyret, der på latin kaldes Echiniscoides sigismundi. Tidevandsbjørnedyr kan have mellem 7 og helt op til 13 kløer på hver af sine fire benpar. Det lever i havet, typisk på rurer eller alger, og spiser  bakterier og alger. Det kan blive fra 0.2 til 0.3 mm lang. Man siger, at det er det bjørnedyr, der kan tåle mest her på jorden – udtørring, mangel på ilt og så kan det overleve i en koncentreret saltopløsning
  • Skildpaddebjørnedyret, Echiniscus testudo, lever derimod i mos, og Reinhardt Møbjerg Kristensen har endda høstet en del på mosset på hans eget tag i hjemmet i Nivå. Skildpaddebjørnedyret har en flot, orange farve, et lille skjold på ryggen og lever af at suge næring ud af mos.
  • Dinosaurbjørnedyret har fået sit navn, fordi det er blevet fundet fossilt i rav og fandtes samtidig med dinosaurerne. Det latinske navn er Minesium Tardigradum. Dinosaurbjørnedyret er desuden et rovbjørnedyr, og det står på bagbenene, når det angriber, og kan ifølge Reinhardt Møbjerg Kristensen derfor ligne en tyrannosaurus rex.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.