Målinger fra en avanceret radar på NASA’s Mars-satellit Mars Reconnaissance Orbiter har afsløret en stor mængde is, der gemmer sig under støvet på Mars.
Rumfanget af isen er cirka 14.300 kubikkilometer, hvilket ville være nok til at fylde Nordamerikas Lake Superior, der er en af Jordens største søer.
»Det er rigtig spændende, at der er så meget is. Man har vidst, at der var en form for permafrost mange steder på Mars, men det er nyt, at der er så meget is i den form,« fortæller Nanna Bjørnholt Karlsson, der er postdoc ved Alfred Wegener Instituttet for Marin- og Polarforskning i Tyskland.
\ Læs mere
Is på lave breddegradder
Isen er gemt under et lag støv, der er mellem 1 og 10 meter tykt, i et 375.000 kvadratkilometer stort område i et gammelt nedslagskrater, der kaldes Utopia Planitia.
Hvis isen ikke var dækket af støv, ville den forsvinde (sublimere) ud i Mars’ tynde atmosfære ved de breddegrader.
Nanna Bjørnholt Karlsson har tidligere forsket ved Niels Bohr Institutets Center for Is og Klima under Københavns Universitet, og her var hun med til at beregne mængden af is i Mars’ gletsjere, der også gemmer sig under støvet.
Gletsjerne viste sig at gemme på hele 150 milliarder kubikmeter is. Det er så meget, at hvis isen blev fordelt ud over Mars, ville hele planeten være dækket af et 1,1 meter tykt lag is.
\ Læs mere
»Dette er en anden slags is, så at sige. Hvor gletsjere er isdepoter, der ligger oven på landskabet, svarer det nyfundne depot til det, vi kalder permafrost, og som vi for eksempel kender fra store områder i Sibirien,« fortæller hun.
Isen kan fortælle planetens historie
Fundet af isen kan give en bedre forståelse af Mars’ historie. Forskerne er ret sikre på, at der engang har været masser af flydende vand på overfladen af Mars, men spørgsmålet er, hvad der er blevet af det.
\ Læs mere
»Det ser ud til, at der har været et stort hav på Mars. Spørgsmålet er, hvor alt dette vand er blevet af. Når man lægger isen ved polerne og i gletsjerne sammen, er det ikke helt nok,« lyder det fra Nanna Bjørnholt Karlsson.
»Men noget af vandet kan altså ligge under overfladen på denne måde. En del er også forsvundet fra atmosfæren og ud i verdensrummet, men dette er en brik i puslespillet for at få balanceret Mars’ vandbudget.«
Godt sted for bosættelser
Hvis mennesker skal bo på Mars, skal det helst være et sted, hvor det er til at få fat på vand, og her kunne Utopia Planitia måske være ideel.
Vandet kan ikke bare bruges som drikkevand, det kan også splittes op i ilt og brint, og som bekendt har mennesker brug for ilt for at overleve. Ilt og brint kan også bruges til at drive rumraketter.
Ved Mars’ poler er det nemmere at få fat i vandet, men her er det ekstremt koldt og mørkt en stor del af året.
Det er bedre at bosætte sig tættere på ækvator, hvor det er lidt varmere, og hvor der er lys til solpaneler, der kan give elektricitet.
\ Læs mere
Isen er ikke helt ren
Og is er der altså nok af, hvis man graver lidt efter det. Radaren måler et lag is, der er mellem 80 og 170 meter tykt.
Isen er dog ikke helt ren, men er blandet op med sten og støv, og netop det bemærker Nanna Bjørnholt Karlsson:
»Umiddelbart ville jeg måske nok gå efter en gletsjer. De findes ved omtrent samme breddegrader. Islaget her rummer kun mellem 50 og 85 procent vand, og en gletsjer har 80-90 procent vand. Men omvendt ligger mange af gletsjerne op ad bjergsider eller højdedrag, og man vil jo helst ikke lande et sted, der er alt for stejlt.«
\ Læs mere
Kan gøre klogere på Mars’ forhistoriske klima
Netop det er professor Jack Holt fra University of Texas også inde på. Han er medforfatter til den videnskabelige artikel i tidsskriftet Geophysical Research Letters, hvor opdagelsen præsenteres, og ifølge en pressemeddelelse fra NASA siger han:
»Denne aflejring er sandsynligvis lettere tilgængelig end det meste af vandisen på Mars, fordi det findes på en relativ lav breddegrad og i et fladt, glat område, hvor det vil være nemmere at lande et rumskib end ved nogle af de andre områder med begravet is.«
Astronauter på Mars kunne så benytte lejligheden til at bore et godt stykke ned i isen. Ved at analysere is, jord og støv fra forskellige dybder kunne man blive en del klogere på Mars’ forhistoriske klima.
