Mystiske signaler fra rummet er nu opsnappet for anden gang
Kilde: 
10 januar 2019

For anden gang har astronomer opsnappet gentagne, korte radioglimt, der kommer fra det samme sted i rummet, langt væk fra vores egen galakse.

Radioglimtene ligner med deres karakteristiske gentagelser ikke de radiobølger, astronomerne typisk støder på, og det har vakt opsigt.

Det skriver The Guardian.

Astronomerne ved ikke præcist, hvad der udløser radioglimtene, eller hvordan de opstår.

»At vide, at der er andre (typer radiobølger, red.), tyder på, at der kunne være mere derude. Og ved flere gentagelser og mere tilgængelig viden kan vi bedre forstå dette kosmetiske puslespil – hvor de er fra, og hvad der udløser dem,« siger Ingrid Trapper, astrofysiker fra University of British Columbia (UBC), til The Guardian.

Men der er flere teorier om, hvad der kan forårsage glimtene. 

Blandt andet kan det være en neutronstjerne med et stærkt magnetfelt, der spinder meget hurtigt.

Det kan også være to neutronstjerner, der smelter sammen. En sådan begivenhed er kun blevet rapporteret én gang før af et andet teleskop. Det har Videnskab.dk skrevet om i 2016, og senere i 2017, hvor forskere fandt ud af, at bølgerne stammede fra noget, der ligner en fjern dværggalakse, som rummer et stort, sort hul i midten. I artiklen fra 2017 kan du desuden læse andre forskeres bud og forklaringer på fænomenet.

Der er dog også nogle, der er fremkommet med nogle lidt vildere teorier, herunder Avi Loeb,  der er professor i astrofysik fra det anerkendte Harvard-Smithsonian-universitet. 

Han foreslår, at de mystiske radioglimt kan være et bevis på en utroligt avanceret teknologi fra aliens, hvilket vi i 2017 beskrev i artiklen Mystiske radioglimt stammer fra ekstremt miljø i fjern galakse.

I artiklen siger professor mso Johan Fynbo fra Niels Bohr Institutet om Avi Loebs hypotese:

»Avi Loeb er professor på Harvard, så man skal ikke gøre grin af ham. Han er respekteret og kendt for at tænke ud af boksen. Når man står med et fænomen, som man ikke forstår, skal man netop være åben over for alle muligheder. Men med den evidens, som vi efterhånden har fået, er der ikke noget, der tyder på, at vi skal ud i den slags vilde forklaringer.«

De nye observationer stammer fra CHIME observatoriet, der ligger i British Columbia's Okanagan Valley, USA, og består af 4 styks 100-meter lange halvcylinder-antenner, som skanner den nordlige himmel hver dag.

Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

viw

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.