Monsterreje havde ingen tænder

For en halv milliard år siden svømmede der en stor reje-agtig skabning omkring i havet.

Tidsperioden var kambrium. På landjorden var det øde, og i luften var der kun lidt oxygen.

I havet var der imidlertid meget liv, og en af det største skabninger var Anomalocaris.

Den havde øjne på stilke, et par imponerende luffer eller arme foran munden og tilhørte en dyregruppe, som var i slægt med nutidens leddyr, det vil sige insekter, krebsdyr og edderkopper.

Anomalocaris var en kæmpe

Den formodet kødædende Anomalocaris har appelleret til fantasien hos journalister og dem, som beskæftiger sig med populærvidenskab.

Skabningen har været karakteriseret som en 'reje fra Helvede' og verdens første store rovdyr.

Ingen store, komplette eksemplarer er fundet, så man kan ikke været helt sikker på, hvor stor den kunne blive.

De fleste dyr, som fandtes på denne tid, var små, og uanset hvad var Anomalocaris kæmpestor i sammenligning med dem.

I mange fremstillinger hedder det imidlertid, at den kunne blive en til to meter lang, og på tegninger og illustrationer ser den ikke ud som noget, du ville bryde dig om at finde i badekarret.

Nye fund

I ny forskning, som blev præsenteret på Geological Society of Americas årlige kongres, blev der fremlagt data, som dog kan gøre monsterrejen mindre skræmmende.

Geologen James Hagadorn fra Denver Museum of Nature & Science fremlagde ny viden om Anomalocaris sammen med nogle af sine studerende, og de mener, at dyret bogstavelig talt var tandløst.

Det havde en rund mund bestående af plader, som vendte indad mod midten af munden.

Af udseende kan munden bedst sammenlignes med en ananasring.

Hagadorn har undersøgt mundens bidemuligheder og hævder, at den ikke havde hårde dele, som kan sammenlignes med tænder.

Det rejelignende dyr kan derfor ikke have været i stand til at mæske sig i trilobitter og andre byttedyr med skal, mener han.

Kunne ikke bide

Baseret på fossile fund har Hagadorn lavet en tredimensionel model af munden, som viser, at den ikke kan have været stærk nok til at knække trilobitskaller.

Også de sære luffer foran munden ser ud til at have været bløde og bøjelige,

Ifølge Hagadorn er der ikke fundet fossilt maveindhold eller afføring fra Anomalocaris, som kunne tyde på, at den har haft skaldyr på menuen.

Desuden viser ingen af de 400 Anomalocarismunde, som er undersøgt, tegn på slitage. Hvis mundene var blevet brugt til at gnave på hårde byttedyr, kunne man ellers forvente at finde mærker efter det.

»I populære fremstillinger strejfer Anomalocaris rundt i det kambriske hav og sluger trilobitter og alt andet,« siger Hagadorn. Han tilføjer, at det er en opfattelse, som bør revurderes.

Ukendt menu

Anomalocaris kan efter hans beregninger ikke engang have lukket munden mere end halvvejs. Munden kan have været brugt til at suge mad i sig.

»Hvis vi sammenligner med dyr, som findes i dag, så er det ikke nødvendigvis sådan, at store dyr er rovdyr højt oppe i fødekæden. Nogle af de store dyr er planteædere. Andre, som blåhvaler, lever af plankton,« siger James Hagadorn.

Han kan ikke selv sige med sikkerhed, hvad Anomalocaris levede af.

Burgess Shale

Anomalocaris er en hel dyregruppe, og der er identificeret flere forskellige arter. Monsterrejen, hvis man altså fortsat kan kalde den det, er særligt kendt fra Burgess Shale-fossiler, der er fundet i skifer i den canadiske delstat British Columbia.

Der er også gjort fund i Kina, USA og Europa.

I den forunderlige kambriske verden levede også skabningen Hurdia, som var i slægt med Anomalocaris, og som er beskrevet på videnskab.dk her.

En animation af Anomalocaris kan ses her hos British Natural History Museum.

Den kambriske eksplosion

Hagadorn har arbejdet med fossiler fra kambrium i 15 år, og han mener, at den såkaldte kambriske eksplosion, hvor mange nye dyrearter opstod, er et fascinerende materiale.

»Mange forskere mener, at det er i det tidsinterval, hvor dyr begynder at spise hinanden. Det kan forklare, hvorfor det var smart at udvikle en skal til beskyttelse,« siger han.

Anomalocaris havde ingen skal og næsten kun bløde kropsdele. Derfor er den meget sværere at finde som forssil end for eksempel trilobitter.

Omstridt

Ikke alle godtager uden videre den nye beskrivelse af Anomalocaris' spisevaner. Palæontologen Mark McMenamin sagde til Discovery News tidligere på måneden, at han var skeptisk.

Hvis den nye tolkning af fundene er rigtig, må man i så fald finde et andet rovdyr fra kambrium, som kan forklare bidemærker på trilobitter, sagde han.

Hagadorn siger, at der fandtes andre dyr i havet i kambrium, som kunne optræde som rovdyr, og at mærkerne på trilobitterne kan komme fra disse.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm