Vi mennesker bevæger os til fods og på cykel. Vi kører i bil, bus og tog. Og vi flyver.
Faktisk bevæger vi os så utroligt meget, at bevægelse af hele den menneskelige biomasse langt overstiger alle vilde pattedyr, fugle og leddyr tilsammen, viser et studie, der er publiceret i Nature Ecology & Evolution.
Den menneskelige bevægelse er over 40 gange større end disse dyrs, konkluderer forskerne i studiet.
Et eksempel er den årlige vandring af over en million gnuer, gazeller og zebraer i Serengeti en bevægelse af biomasse, der kan sammenlignes med en stor menneskelig forsamling som VM i fodbold eller Hajj, den islamiske pilgrimsfærd.
Og i 2019 fløj menneskeheden over 8 billioner kilometer rundt i verden.
»Det er virkelig fascinerende,« siger Jens-Christian Svenning, professor og leder af Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet.
»Studiet sætter tal på, hvor ekstremt menneskers bevægelse nu dominerer.«
Han har læst studiet igennem for Videnskab.dk, og da han selv forsker inden for samme område, er det et emne, han er meget interesseret i.
»Forskerne konkluderer - og det er egentlig logisk nok - at med så mange mennesker som en del af biomassen, så bliver vores bevægelsesmasse meget dominerende,« siger Jens-Christian Svenning.
»Vi bevæger os jo rigtig meget. For eksempel cykler jeg over syv kilometer til arbejde, og det er jo meget mere, end en mus bevæger sig.«
\ Sådan måles bevægelse af biomasse
Bevægelse af biomasse måles i gigaton kilometer om året.
- I det nye studie finder forskerne, at menneskets biomassebevægelse ligger på omkring 4.000 gigaton kilometer om året.
- Til sammenligning bevæger alle vilde landdyr, fugle og leddyr sig tilsammen kun omkring 100 gigaton kilometer om året.
Studiet giver os en ny indsigt i global mobilitet. Mobilitet er et definerende træk ved dyr, der former økosystemer gennem fødesøgning, migration og næringsstoftransport.
Mennesker bevæger sig også meget, både til fods og via transportmidler såsom biler, bus, tog og fly.
Sammenligning af bevægelsen af biomasse - defineret som produktet af kropsmasse - og tilbagelagt afstand giver en direkte målestok til at vurdere omfanget af menneskelig og animalsk aktivitet.
Havdyrene dominerer
Forskerne har analyseret videnskabelig litteratur og hundredvis af datakilder for at regne den globale bevægelse af biomasse ud på tværs af arter.
Biomassebevægelsen for en given art er defineret som dens samlede biomasse ganget med den afstand, den aktivt tilbagelægger om året.
»Forskerne har integreret en hulens masse data for at undersøge, hvordan mennesker og dyr bevæger sig,« siger Jens-Christian Svenning.
Havdyrene - fra pukkelhvalerne til silde- og torskestimerne - bevæger sig stadig mest.
Men forskerne finder frem til, at biomassebevægelsen for havdyr er blevet halveret siden 1850 på grund af industrielt fiskeri og hvalfangst.
»Det er tankevækkende, hvor meget bevægelsen i havet er faldet,« siger Jens-Christian Svenning.
»Det afspejler den voldsomme udnyttelse af havets dyr gennem de sidste 150 år – især fiskeri og hvalfangst. Når de store dyr forsvinder, mister vi ikke kun biomasse, men også deres rolle i at flytte næringsstoffer og energi rundt i havets økosystemer.«
Vores art er som en havstrøm
Studiet er vigtigt, fordi det giver os en større forståelse for, hvordan vi mennesker påvirker biosfæren, siger Jens-Christian Svenning.
Biosfæren er den samlede levende del af Jorden – alt liv på land, i havet og i atmosfærens laveste lag, hvor organismer lever og interagerer med omgivelserne. Det inkluderer også alle arterne.
»Det viser jo, at vi påvirker biosfæren enormt. Og det taler ind i diskussionen om, hvorvidt vi er trådt ind i den antropocæne (menneskets, red.) tidsalder,« siger han.
»Det mener jeg jo, vi er. Vi er i en ny tilstand, hvor vores gøren og laden udgør en planetær kraft på linje med pladetektonik, havstrømme og store vulkanudbrud.«
Forskerne finder i studiet også frem til, at menneskers biomasse er blevet 40 gange så stor siden 1850.
Menneskers bevægelser, vores dyr og vores teknologier flytter mere biomasse end naturen selv.
Samtidig er de vilde dyrs naturlige bevægelser, som engang spredte frø, næringsstoffer og energi, blevet voldsomt reduceret, forklarer han.
»I vores eget Science-studie viste vi, at det tab allerede har mindsket planters evne til at tilpasse sig klimaændringer med omkring 60 procent. Det sætter tal på, hvor dybt mennesket nu griber ind i selve livets dynamik på Jorden,« siger han.
»Det, der foregår globalt set, er jo enormt domineret af os og vores husdyr. Vi har brug for politikere, der mindsker vores klima- og arealaftryk gennem lavere energiforbrug, mere klimaneutral energi og en mere effektiv fødevareproduktion - for eksempel med større vægt på plantebaseret kost.«
Samtidig skal vi genskabe naturens egne processer ved at give mere plads til vild natur, støtte rewilding og gøre landbrug og skovbrug mere naturvenlige, mener han.
»Overordnet handler det om at sikre en bæredygtig udvikling for biosfæren,« siger Jens-Christian Svenning.
Hundredvis af datakilder
I en ledsagende artikel fra Nature Communications undersøger forskerne den historiske udvikling.
Den viser, at biomassen fra vilde pattedyr er mere end halveret siden 1850.
Alene biomassen af havpattedyr er faldet med omkring 70 procent, primært drevet af tilbagegangen i større arter som blåhval, pukkelhval, finnehval og kaskelothval.
I samme periode er biomassen af mennesker og tampattedyr, som køer og får, næsten femdoblet.
Selvom dataestimater fra det 19. århundrede bør tages med forsigtighed, skriver forskerne bag studiet, at resultaterne fremhæver et behov for forbedret overvågning af dyrs bevægelser og bestandstæthed, især for mindre arter og underrepræsenterede regioner.
Det er Jens-Christian Svenning enig i:
»Det er klart, at den her kæmpereduktion, der har været i både biomassen og antal arter, jo ikke er bæredygtig i det lange løb. Når mange af dem forsvinder, svækkes økosystemernes funktionalitet og deres evne til at tilpasse sig forandringer og klimaudsving.«
