Sidste år var airfryers og elektronik meget populære julegaver. I år ser det igen ud til, at køkkengrej og elektronikgadgets ligger i top, når det gælder danskernes fortrukne julegaver.
Men nu har du mulighed for at give en meget utraditionel julegave, der samtidig støtter forskningen; nemlig en pindsvinelort.
»Der var meget hype om det der med at give en ged i gave for et par år siden. Så derfor tænkte jeg – hvorfor ikke give en pindsvinelort i gave? Det er sgu da meget sjovt,« siger Sophie Lund Rasmussen, der også går under tilnavnet ’Doktor Pindsvin’ blandt kolleger.
Men egentlig er det slet ikke for sjov, at Sophie Lund Rasmussen har oprettet en crowdfunding-side, hvor privatpersoner kan donere penge og få ’et lortebevis’, der kan udgøre en julegave.
Hun ønsker nemlig at analysere pindsvinenes lort og finde ud af, hvad de spiser for at kunne hjælpe de små spidsnæsede dyr, der for nylig kom på listen over nær truede dyrearter i Europa.
»Der findes kun sparsom forskning i pindsvinenes kost, og jeg er interesseret i at vide, præcis hvad pindsvinene indtager, så vi kan sikre deres overlevelse på længere sigt,« forklarer hun.
\ Om pindsvin
Pindsvinet (Erinaceus europaeus) er udbredt over det meste af Europa, heriblandt i Danmark, hvor det findes i alt fra parker og villahaver til kompostbunker og tætte hække.
Et voksent pindsvin bliver op til 30 centimeter langt og vejer op til et kilogram, og de lever - i hvert fald traditionelt set - primært af insekter og hvirvelløse dyr.
Dets tætte pigge gør, at den har ganske få naturlige fjender. Primært trues det europæiske pindsvin af menneskeskabte udfordringer såsom trafik.
I Danmark anses pindsvinet ikke som et spisedyr, men det gjorde det i gamle dage. Historiske kilder peger på, at blandt andre fattige bønder helt indtil det tidlige 20. århundrede kogte suppe på de små spidssnuder eller stegte dem over bål.
Pindsvin spiser blandt andet insekter, viser eksisterende forskning tilbage fra 1970’erne. Men meget i den danske natur har ændret sig siden »dengang, hvor man skulle skrubbe bilruden ren for splattede insekter efter en køretur,« fortæller Sophie Lund Rasmussen.
Hvis hendes undersøgelser eksempelvis kommer til at vise, at pindsvins overlevelse idag er afhængig af kattemad, som de bliver tilbudt i de danske villahaver, giver det et indtryk af, at der er for lidt naturlig føde, såsom insekter, til rådighed for pindsvinene.
»Hvis det er tilfældet, bør vi prioritere at sørge for, at vores haver bliver fulde af biodiversitet og naturlig føde - eller alternativt at supplere pindsvinenes diæt med specialudviklet foder,« lyder det fra Sophie Lund Rasmussen.
Afslag, på afslag, på afslag
Men det er ikke lykkedes Doktor Pindsvin at overbevise de mere end 25 fonde, hun har ansøgt om penge til sit forskningsprojekt.
»Og det er endda, selvom der også er mulighed for at kortlægge biodiversiteten gennem analysen af lortene,« lyder det fra Sophie Lund Rasmussen.
Hun ønsker at bruge metoden 'Environmental DNA' eller eDNA (Miljø-DNA på dansk) til at analysere lortene, hvilket giver mulighed for at artsbestemme alt, hvad pindsvinene har indtaget af både insekter, dyr og planter.
»Det vil give indblik i, hvordan det står til med biodiversiteten i Danmark. Er der mange forskellige arter i prøverne? Eller blot få – det er interessant,« siger hun.
Hun må dog erkende, at fondene åbenbart ikke finder det lige så interessant som hende selv.
»Jeg søger forskningspuljer i konkurrence med forskere, der vil kurere kræft. Så jeg forstår godt, at den type projekter ofte vinder over at forbedre vilkår for dyr. Men jeg håber stadig naivt på, der kan være plads til begge dele.«
Vil udnytte, at folk elsker pindsvin
Derfor har hun taget sagen i egen hånd og oprettet en crowdfunding-indsamling, hvor pengene går direkte til analysen af de 800 pindsvinelorte, som Sophie Lund Rasmussen har liggende hjemme i fryseren.
Det er frivillige, der har hjulpet hende med at indsamle lortene, og det giver Sophie Lund Rasmussen håb.
»Jeg ved, at der er rigtig mange danskere, der kærer sig om pindsvin, og som gerne vil hjælpe. Det er dem, jeg prøver at nå med min alternative funding-strategi,« siger hun.
Hun forklarer, at det koster 1.500 kroner at få analyseret en enkelt lort med miljø-DNA-metoden.
»Men man kan donere lige præcis det beløb, man selv har lyst og råd til. Og jeg laver gerne et lortebevis, som man kan printe og pakke ind som gave,« lyder det fra Sophie Lund Rasmussen.
Går ind på privatkontoen
Crowdfunding siden har været oppe i et par dage og er i skrivende stund oppe på knap 5.000 kr.
Pengene, man donerer, går direkte ind på Sophie Lund Rasmussens egen forskningskonto. Indsamlingen er dog godkendt af Indsamlingsnævnet, og hun skal aflægge regnskab over, hvad pengene er blevet brugt på.
Og netop gennemsigtighed er vigtigt, når det gælder crowdfunding, forklarer Mads Paludan Goddiksen, der er postdoc og forsker i videnskabsetik på Københavns Universitet.
»Det er altid vigtigt at vide, hvem der har betalt for et forskningsprojekt, og hvilken indflydelse betalerne har haft på forskningen,« siger han, der påpeger, at der ikke er noget problem ved crowdfunding rent etisk, hvis gennemsigtigheden er i orden.
Han forklarer samtidig, at crowdfunding ikke er en særlig udbredt finansieringsstrategi i forskningsverdenen.
»Dels fordi mange måske ikke overvejer det som mulighed. Og så fordi de beløb, man kan indsamle, er lave i forhold til dem, man kan få hos fonde, der typisk er på flere millioner kroner,« siger Mads Paludan Goddiksen.
Derfor har fondene også en enorm magt i forhold til at bestemme, hvad der bliver forsket i, uddyber han.
»Og på den måde kan crowdfunding give almindelige mennesker indflydelse på, hvad der kunne være interessant af forske i. Det tager en smule af magten væk fra de store fonde,« siger han.
For Sophie Lund Rasmussen er det »grænseoverskridende» at skulle bede om penge på den her måde.
Faktum er bare, at jeg snart løber tør for fondsmidler, og hvis ikke jeg gør noget, stopper det der. Så vil der ikke længere være nogen i Danmark, der forsker i pindsvinene, og hvordan vi bedst kan bevare dem i naturen. Derfor håber jeg, at en pindsvinelort kan være gaven til den, der har alt,« slutter hun.
