Kvinder og piger er biologiske overlevere
Kvinder lever længere end mænd selv under ekstremt hårde vilkår som hungersnød.
kvinde piger diskrimination hungersnød overlevelse forventet levealder mortalitet epidemier X Y kromosom Trinidad slaver drenge nyfødte overtag ekstreme livsvilkår dødelighed adfærdsmæssig forskel genetik biologi

Kvinder har det overlevelsesmæssige overtag – selv i situationer eller lande hvor dødeligheden er ekstremt høj som følge af hungersnød eller epidemier. (Foto: Shutterstock)

Kvinder har det overlevelsesmæssige overtag – selv i situationer eller lande hvor dødeligheden er ekstremt høj som følge af hungersnød eller epidemier. (Foto: Shutterstock)

I dag lever kvinder længere end mænd i næsten alle verdens lande.

Det understøttes af en stor mængde forskning, der forklarer mange af de bagvedliggende faktorer som adfærdsmæssige og biologiske forskelle mellem kvinder og mænd.

Historien kort
  • SDU-studie undersøger, om kvinder også lever længere end mænd under ekstremt hårde forhold.
  • Studiet kaster lys over den biologiske årsag bag kvindernes tilsyneladende  overlevesesmæssige overtag.
  • Men menneskelig 'indblanding' kan vende tendensen, hvilket blev illustreret af slaver i Trinidad i starten af det 19. århundrede.

Mænd har eksempelvis en tendens til at indtage større mængder alkohol og psykoaktive stoffer samt mere tobak end kvinder.

Mænd er generelt også mere hæmningsløse end kvinder: De kører mindre forsigtigt, spiser mindre sundt og besøger lægen mindre hyppigt.

Men biologien spiller også en afgørende rolle: Selv i grupper, hvor kvinder og mænd har en tilsvarende og mere sund livsstil, har kvinder en højere forventet levealder; som eksempelvis blandt nonner og munke, der lever afsondret fra verden, men i et fælleskab.

Ændrer det sig under ekstreme kriseforhold? Har kvinder stadig det overlevelsesmæssige overtag, hvis der er krig, hungersnød, epidemier eller andre krisesituationer?

Der var ikke nok evidens i den videnskabelige litteratur til at det kunne afgøres med sikkerhed, så derfor fremstillede vi et studie, så vi kunne granske historiske kriser.

Har kvinder overtaget i krisetider?

Vi analyserede syv historiske befolkningsgrupper med veldokumenterede og pålidelige data; heriblandt en gruppe plantageslaver i Trinidad i starten af det 19. århundrede og en population i Sverige i løbet af hungersnøden i 1772-1773.

Vi undersøgte forskellen mellem henholdsvis mænd og kvinders overlevelse blandt populationer udsat for ekstreme levevilkår, og vi fandt, at kvinderne overlevede bedre end mænd i alle populationerne.

Ikke alene havde kvinderne en højere forventet levealder, de havde også en lavere dødelighed på tværs af alle aldersgrupper.

Desuden havde nyfødte piger en bedre overlevelse end nyfødte drengebørn, hvilket indikerer, at der er større sandsynlighed for, at nyfødte piger overlever ekstremt hårde levevilkår.

Den forventede levealder styrtdykkede i løbet af hungersnøden i Sverige i 1772-1773. Svenske kvinder (blå) levede længere end mændene (rød) både før, under og efter krisen. (Graf: ScienceNordic.com / ForskerZonen. Kilde: Zarulli et al., 2018. Get the data / Created with Datawrapper)

Kvinder er biologiske overlevere

Selv om nyfødte piger og drenge ikke adskiller sig markant fra hinanden adfærdsmæssigt, er det samme ikke nødvendigvis tilfældet for deres forældre.

Hvis forældrene har forskellig indstilling til den nyfødte, afhængig af om det er en pige eller en dreng, kan det have konsekvenser for barnets overlevelse.

Diskrimination i de historiske befolkningsgrupper, som vi studerede, var formentlig rettet mod pigerne; drengene blev sandsynligvis favoriseret.

Det afslører historisk og antropologisk evidens fra før-industrielle samfund.

Så det faktum, at kvinder overlevede bedre end mænd – selv i den tidligste barndom, hvor adfærdsmæssige forskelle er minimale og på trods af potentiel diskrimination – bakker op om den biologiske understøttelse af kvindernes overlevelsesmæssige overtag.

Genetik kan forklare forskellen

Tidligere forskning afslører, at kvindernes biologiske overtag muligvis ligger gemt i hormonelle og genetiske forskelle.

Østrogenerne fremmer immunsystemet og beskytter mod en bred vifte af sygdomme, mens testosteron tilsyneladende øger mortalitetsriskoen og desuden har immunsupprimerende effekter; det vil sige, at testosteronet dæmper immunforsvarets respons.

Også den genetiske sammensætning forfordeler muligvis kvinderne.

Kvinder har to X-kromosomer, hvilket praktisk talt betyder, at de har ekstra genetisk materiale; en backupkopi så at sige, der (til dels) kompenserer for uheldige mutationer.

Hvis en kvinde har ét dårligt X-kromosom, har hun et i reserve, der muligvis ikke indeholder det uønskede gen.

Mænd har derimod et X-kromosom og et Y-kromosom (XY) og derfor ingen 'backupkopi'. Der findes ikke et yderligere X, der kan kompensere for en uheldig mutation i det andet X.

Forventet levealder for slaver i Trinidad, 1813 til 1816. Kvindelige slavers forventede levealder (blå) mandlige slaver (rød) i Trinidad i starten af det 19. århundrede. (Graf: ScienceNordic/ForskerZonen. Kilde: Zarulli et al., 2018. Get the data/Created with Datawrapper)

Menneskets 'indblanding' kan vende tendens

Slaverne i Trinidad repræsenterede interessant nok undtagelsen, der bekræfter reglen.

I denne gruppe led kvinderne under højere mortalitet i barndommen og det tidlige voksenliv, selv om de havde en højere forventet levealder end mændene.

Det skyldes sandsynligvis, at unge mandlige slaver var i højere kurs, da de var flere penge værd end kvindelige slaver.

Det kaster lys over en afgørende forskel: I populationer, der har ekstremt hårde levevilkår, som hungersnød eller epidemier, har kvinderne det overlevelsesmæssige overtag.

Men når overlevelsen kommer under menneskets kontrol – som slaverne i Trinidad – kan mænd ende med en lavere mortalitet end kvinder; i hvert fald for visse aldersgrupper.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Kvinder lever længere end mænd – selv i krisetider

Vores resultater viser, at kvinder som regel lever længere end mænd, selv i lande eller situationer hvor mortaliteten er ekstremt høj som følge af slaveri eller hændelser som hungersnød eller epidemier.

Hypotesen om, at kvindernes overlevelsesmæssige overtag understøttes biologisk, bakkes op af det faktum, at kvinderne overlever bedre end mændene, og det starter i en meget ung alder – selv under disse meget hårde vilkår.

Det næste skridt i vores forskning er at finde andre små brikker i dette komplekse puslespil. Vi vil eksempelvis undersøge, den rolle alderdommen spiller i overlevelsesevnens overordnede kønsforskel, som i stigende grad er med til at forme vores samfund.

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk