Storslået plan om at kolonisere Mars overser 3 problemer
Entreprenøren Elon Musk har aldrig lagt skjul på, at formålet med sit firma SpaceX er at gøre det muligt at kolonisere Mars. Her leverer en ekspert sin vurdering af, om det overhovedet er muligt.
Mars astronomi planet rumforskning udforskning af rummet Elon Musk NASA ESA astronauter liv ¨ teknik videnskab forskning terraforming viden vand methan rover rumsonde

Hvis det stod til Tesla-milliardæren Elon Musk vil én million mennesker bosætte sig på Mars inden for de næste 50-100 år. (Foto og illustration: NASA)

Hvis det stod til Tesla-milliardæren Elon Musk vil én million mennesker bosætte sig på Mars inden for de næste 50-100 år. (Foto og illustration: NASA)

Bringes i samarbejde med The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Elon Musk, grundlægger af Tesla og SpaceX, har offentliggjort nye informationer om sine planer om at kolonisere dele af solsystemet – heriblandt Mars, Jupitermånen Europa og Saturns sjettestørste måne Enceladus.

Han planlægger at lancere flyvninger til Mars så tidligt som 2023 for at sikre, at mennesket bliver den første art, der lever på flere planeter i tilfælde af, at vores civilisation helt bryder sammen 

Informationerne, der for nylig er blevet publiceret i tidsskriftet New Space, er bestemt ambitiøse. Men er de realistiske? 

Jeg arbejder med solsystemudforskning og især den europæiske rumorganisations nye Mars-rover, og jeg mener, at de er ufattelige i ordets bogstaveligste forstand.

Musk er 'ikke en dagdrømmer'

Historien kort
  • Elon Musks SpaceX vil sende et rumskib i rutefart mellem Jorden og Mars.
  • Men en række udfordringer skal ryddes af vejen, før Tesla-milliardæren kan opfylde sin vision.
  • Her gennemgår en rumekspert forhindringerne og leverer sin vurdering af, om det kan lade sig gøre.

Først og fremmest er det afgørende, at vi ikke bare afskriver Elon Musk som en dagdrømmer fra Silicon Valley. Han har allerede haft enorm stor succes med raketlanceringer til rummet. 

Hans artikel foreslår flere interessante måder, vi kan forsøge at nå til Mars og videre ud i rummet på, og han stiler mod at opbygge en 'selvforsynende by' på den røde planet.

Elon Musks vision er afhængig af, at vi finder billigere måder at rejse ud i rummet. I artiklen skriver han, at transportprisen skal sænkes med 'fem millioner procent'.

Genanvendelig rumteknologi

Et afgørende aspekt er genanvendelig rumteknologi. Det er en glimrende ide, som Elon Musk allerede har ført ud i livet med imponerende landinger af raketfaser tilbage til Jorden – utvivlsomt et stort teknologisk bedrift.

Han foreslår også at fremstille brændstof på Mars og andre steder i rummet, hvilket vil gøre det økonomisk muligt. Flere eksperimenter er blevet igangsat, der demonstrerer vigtigheden i at finde det rigtige fremdrivningsmiddel.

MOXIE-eksperimentet på den næste Mars-rover, som NASA opsender i 2020, skal undersøge, om vi kan udvinde ilt af Mars' atmosfære. Måske er det muligt. 

Elon Musk vil også gerne lave methan, som både vil være billigere og mere genanvendeligt, men det er en vanskelig reaktion, der kræver meget energi.

Du kan se hele Elon Musks præsentation her. (Video: SpaceX/YouTube/Making Humans a Multiplanetary Species)

En million personer vil kunne forlade Jorden

Så indtil videre er det meste muligt, men så bliver planerne gradvist for usandsynlige til, at man kan tro på dem. 

Elon Musk vil opsende enorme rumskibe i kredsløb omkring Jorden, hvor de adskillige gange vil blive tanket op ved hjælp af boosters lanceret fra Jorden, mens de venter på at flyve til Mars. 

Hvert rumskib vil kunne transportere 100 eller flere personer, og Elon Musk vil lancere 1.000 eller flere rumskibe i løbet af de næste 40 til 100 år. 

Hans mål er, at én million personer på den måde vil kunne forlade Jorden.

Et luftkastel?

månen nasa liv koloni

Hvis det skal være – med en koloni i rummet – så er Jordens egen måne et bedre bud end Mars, lyder det fra Andrew Coates. Den er nemlig tættere på, så transporten ville være billigere. (Foto: NASA)

Der vil også være interplanetære tankstationer på Enceladus, Europa og endda Saturns måne Titan, hvor der måske har været, og måske endda stadig er liv

Brændstoffet vil blive produceret og lagret på de forskellige måner. Formålet er at gøre det muligt for os at rejse længere ud i rummet til eksempelvis Kuiperbæltet og Oort-skyen – en hypotetisk sværm af utallige små islegemer (kometkerner), som kredser omkring vort solsystem.

'Red Dragon'-kapslen bliver foreslået som potentiel lander, der bruger fremdrift i kombination med anden teknologi i stedet for faldskærme som andre Mars-missioner bruger.

Elon Musk har planer om at teste landing på Mars i 2020 med et ubemandet fartøj, men det står ikke klart, om det er muligt, og brændstofbehovet er enormt.

Der er tre helt afgørende ting, som Elon Musk overser eller forkaster i artiklen.

Problem nummer et: Andre missioner står i vejen

Den ene ting er, at missioner såsom Eksempelvis ExoMars 2020-roveren - og planer om at transportere prøveeksemplarer til Jorden –  leder efter tegn på liv på Mars.

Vi er nødt til at afvente resultaterne fra disse liv-søgende missioner, før vi forurener Mars med mennesker og alt deres affald. 

Planeterne og deres måner er omfattet af 'planetær nødværge'- reglerne, der skal afværge kontaminering, og det er vigtigt for forskningen, at alle fremtidige missioner følger reglerne.

Problem nummer to: Temperaturforholdene

Et andet problem er, at Elon Musk forkaster én af ​​de allerstørste tekniske udfordringer – nemlig temperaturforholdene. Han konkluderer:

»Der er lidt koldt, men vi kan varme Mars op. Planeten har en meget hjælpsom atmosfære, der primært består af CO2 med lidt nitrogen og argon samt et par andre sporstoffer. Det betyder, at vi kan dyrke afgrøder på Mars ved at komprimere atmosfæren.«

Mars astronomi planet rumforskning udforskning af rummet Elon Musk NASA ESA astronauter liv teknik videnskab forskning terraforming viden vand methan rover rumsonde

Elon Musk inspicerer et varmeskjold på SpaceX fabrikken. (Foto:Steve Jurvetson/Flickr, CC BY)

Men sandheden er, at  temperaturen på Mars falder fra cirka 0°C i løbet af dagen til næsten -120°C om natten. Det er allerede meget svært for de små Mars-landere og rovere at fungere ved så lave temperaturer.

Det er et problem, som er blevet løst gennem varmeapparater designet til den 300 kilo tunge ExoMars 2020-rover, men den mængde strøm, der er behov for, sætter noget af en forhindring i vejen for den ’selvforsynende by’.

Elon Musk giver ingen oplysninger om, hvordan han har tænkt sig at opvarme Mars eller komprimere atmosfæren – og begge er enorme teknologiske udfordringer. 

Science fiction-forfattere har foreslået 'terraforming' af Mars, som muligvis involverer afsmeltning af iskapperne. Det vil ikke alene forandre miljøet bestandigt, men vil også være en stor udfordring, fordi Mars ikke har et magnetfelt der kan hjælpe med at bevare den nye atmosfære. 

Mars mistede sin atmosfære gradvist i løbet 3,8 milliarder år, og det betyder, at det vil være svært at forhindre, at den opvarmede atmosfære strømmer ud i rummet.

Problem nummer tre: Stråling

Det sidste store problem er den manglende omtale af stråling. Rejsen til og livet på Mars vil være sårbare over for potentielt livsfarlige kosmiske stråler fra vores galakse og fra solfakler. Prognoserne for solfakler er kun i de tidligste stadier.

Med den nuværende afskærmningsteknologi vil én enkelt tur til Mars og tilbage igen udsætte astronauterne for op til fire gange den strålingsmængde, som er den anbefalede maximumsgrænse for astronauter i løbet af hele deres karriere. 

Mars astronomi planet rumforskning udforskning af rummet Elon Musk NASA ESA astronauter liv teknik videnskab forskning terraforming viden vand methan rover rumsonde

Europa er Jupiters fjerdestørste måne. Den indeholder meget is af lette molekyler og sammenholdt med den unge overflade, tyder det på, at der er et tilfrosset ocean eller en tyk isholdig skorpe på op til 50 km tykkelse. Derfor er Europa en af de førende kandidater for at finde ikke-jordisk liv i Solsystemet. (Foto: NASA)

Stråling vil også beskadige et ubemandet rumfartøj. Forskerne arbejder på bedre rumvejrsprognoser og bedre afskærmning. Det vil begrænse visse problemer, men der er lang vej endnu.

For missioner, der skal længere ud i rummet, er der også en del ubesvarede spørgsmål angående temperaturforhold og stråling, hvis Europa og Enceladus skal benyttes som tankstationer – og der er ingen kvalificerede ingeniørstudier, der vurderer dem. De to måner ligger badet i de stærkeste strålingsbælter i solsystemet. 

'Ren science fiction'

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Desuden stiller jeg spørgsmålstegn ved, hvorvidt det gør gavn at se disse spændende videnskabelige mål, der uden tvivl vil være mere egnede som værter for liv end Mars – som 'drivstofsdepoter'.

Planerne om at rejse til Kuiperbæltet og Oortskyen er på nuværende tidspunkt ren science fiction – det er simpelthen for langt, og vi har ingen infrastruktur. 

Hvis Elon Musk virkelig vil skabe et nyt hjem for menneskeheden, er månen det bedste bud – og så ligger den tættere på, hvilket ville gøre det meget billigere.

Men når alt det er sagt, så opnår man som regel noget, hvis man sigter højt – og Elon Musks nyeste visioner baner vej for senere udforskning.

Andrew Coates modtager støtte fra UK Space Agency og STFC. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker