I denne artikel kan du læse om den forventede, første bemandede opsendelse af et amerikansk rumskib siden 2011.
Det er firmaet SpaceX , der har bygget rumfærgen Dragon 2, som nu skal sendes til Den Internationale Rumstation med en besætning på to mand.
Trods Coronakrisen gør NASA meget for at få opsendt deres nye rover ’Perseverance’ i juli. Dét sker for mange eksperters vedkommende fra hjemmekontorerne.
Vi vil i artiklen også se på den store nyskabelse i marsforskningen, nemlig at roveren medbringer en lille helikopter, der vil gøre det lettere for jordkontrollen at planlægge den vej, roveren skal køre.
Mars mangler jo i udpræget grad pæne, asfalterede veje, så det er nogle gange en kunst at navigere frem gennem det stenede landskab.
Endelig vil vi følge op på en tidligere omtalt begivenhed, nemlig den planlagte opsendelse af en astronomisk satellit kaldet Cheops.
Kom Coronavirus med i rumkapslen?
ISS fik en ny besætning i april, bestående af en amerikaner og to russere, der blev opsendt fra rumcentret Baikonur i Kazakhstan.
Før opsendelsen var besætningen i streng karantæne, og kun meget få fik adgang til Baikonur.
Nu har det så alligevel vist sig, at en ingeniør fra det russiske firma Energia, som var med på basen før opsendelsen, er testet positiv for Corona.
Det russiske rumagentur Roskosmos er dog helt sikre på, at han ikke på nogen måde kan have smittet de tre astronauter, netop på grund af den strenge karantæne.
Astronauterne på ISS følger naturligvis Corona-krisen. De har taget billeder af Jorden, der viser, hvordan forureningen mange steder i verden er faldet som følge af nedlukningen.
\ Rumnyheder i maj
Astronauttræning
NASA vil nu træne deres nye astronauter ved at give dem ture med kommercielle ’turistfly’ som Virgin Galactic og New Shepard.
Efter planen skulle de første turistrejser ud i rummet starte senere i år. Ganske vist kommer man kun 100 kilometer op og er vægtløs i nogle få minutter, men det er nok til at give en ny astronaut en god fornemmelse af, hvordan det er at komme ud i rummet.
Hemmelig rumfærge
USA har en lille og meget hemmelig ubemandet rumfærge kaldet X-37B. Den har fløjet nogle gange tidligere og skal igen opsendes i maj med en Atlas raket.
Der er ingen, der kan gennemskue, hvad den lille rumfærge egentlig laver på sine meget langvarige flyvninger – men det kan være noget så uskyldigt som at afprøve, hvorledes forskellige materialer klarer lange ophold i rummet.
Rumstationen mangler mandskab
Men det store problem er lige nu, at rumstationen mangler mandskab, og det er amerikanernes skyld.
For tiden er der kun tre astronauter på ISS mod den normale besætning på seks.
Hvis alt går efter planen, skal det stærkt forsinkede rumskib Dragon 2 fra SpaceX opsendes 27. maj med to astronauter.
Da det er den første bemandede flyvning med Dragon 2, var den oprindeligt tænkt som en forholdsvis kort flyvning, men nu har man givet de to astronauter ekstra træning, så de kan opholde sig mindst et par måneder på rumstationen og dermed bringe besætningen op på fem mand.
Til oktober skal april-besætningen tilbage til Jorden, og når amerikaneren Cassidy lander, har NASA ikke flere aftaler med russerne om at sende astronauter op med Soyuz (serie af russiske rumfartøjer, red.)
\ Læs mere
Rumskibet Starliner blev meget forsinket
Alene for at betjene udstyret i den amerikanske del af ISS er det vigtigt, at der hele tiden er en amerikaner i rummet.
Derfor er en planlagt opsendelse af SpaceX's Dragon til efteråret meget vigtig, og denne gang er det planen at opsende hele fire astronauter, som er trænet til et langtidsophold på ISS.
Men det er et stort problem, at det andet amerikanske rumskib Starliner, der er bygget af flyproducenten Boeing, nu er forsinket et helt år.
Du kan læse om det private rumkapløb i artiklen Hvad kan vi forvente af rumfarten i 2018?
Den første ubemandede flyvning med Starliner i december 2019 gik ikke helt efter planen. På grund af en softwarefejl måtte man opgive en sammenkobling med ISS.
En undersøgelse viste en manglende kvalitetskontrol af softwaren, og nu bliver Boeing så nødt til at gennemføre endnu en ubemandet flyvning til efteråret.
Det betyder ret sikkert, at den første bemandede Starliner først kommer op i 2021.
Indtil Dragon 2 og Starliner er helt parate til regelmæssige flyvninger op til ISS, så er det nok en god idé for både USA og Europa at holde en god kontakt til Rusland for måske at kunne aftale nogle sidste øjebliks reservationer af en plads på gode, gamle Soyuz.
Første helikopter på Mars
Når man skal styre en rover rundt på Mars, er det rart at kunne se det hele lidt fra oven for at vælge den bedste vej.
Det vil man netop forsøge at gøre med den lille helikopter, som den nye rover Perseverance (vedholdenhed) skal medbringe, når den opsendes i juli.
Perseverance er lige nu på Kennedy-rumcentret på Cape Canaveral, og her er teknikere ved at installere den lille helikopter. Den vejer kun 1,8 kg og monteres under roveren.
Men det er med Coronakrisen noget af en udfordring at blive klar til tiden.
Der er indført meget stærke rejsebegrænsninger, hvor kun et minimum af medarbejdere opholder sig på Cape Canaveral.
Og med 90 procent af eksperterne, som må arbejde hjemmefra, kommer der et stort tidspres på projektet. Men man gør, hvad man kan.
\ Om artiklens forfattere
Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.
I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.
De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.
Helikopteren skal foldes ud efter ankomsten
Når Perseverance forhåbentlig efter planen er landet i Jezero-krateret på Mars i februar 2021, så skal den først køre omkring et stykke tid, hvor helikopteren stadig hænger på.
Først i maj får roveren så besked om at landsætte den lille helikopter på overfladen, hvorpå den bakker mindst 100 meter bort.
Så er det planen, at helikopteren skal folde sig helt ud til sin fulde højde på hele 80 cm, mens dens fire rotorblade også folder sig ud. Nu skal der flyves – men hverken særlig højt eller særlig langt.
For det er noget af en udfordring at flyve med en helikopter på Mars.
Højderekorden for en helikopter her på Jorden er 12.200 meter, men lufttrykket ved overfladen af Mars svarer til trykket her på Jorden i en højde på over 30 kilometer.
Det er altså en meget tynd luft for en helikopter– selvom den lave tyngdekraft på godt en tredjedel af Jordens tyngdekraft naturligvis hjælper.
Den er udstyret med to sæt af rotorblade, som roterer hver sin vej med 3.000 omdrejninger i minuttet, 10 gange hurtigere end rotorbladene på en jordisk helikopter.
Planen er, at den lille helikopter skal flyve op til fem gange. Den første flyvning går bare tre meter op og kommer kun til at vare 30 sekunder.
Men så bliver man mere dristig, og til sidst regner man med flyveture på et par hundrede meter, der varer 1-2 minutter.
På meget langt sigt kunne NASA tænke sig en helikopter i den tætte atmosfære på Saturns store måne, Titan – den kunne vise os nogle enestående landskaber, men desværre ligger det en del år ude i fremtiden.
Sådan gik det Cheops-satellitten
I efteråret omtalte Videnskab.dk en ny astronomisk satellit, som skulle opsendes for at studere exoplaneter.
Det var den europæiske Cheops-satellit, der blev omtalt i artiklen 'Til efteråret starter rumteleskopet Cheops jagten på planeter med betingelser for liv'.
Vi kan nu fortælle, at Cheops blev vellykket opsendt 18. december 2019, og at den har taget de første målinger af en exoplanet.
I januar og februar blev dens instrumenter afprøvet og kalibreret, og herunder foretog Cheops nogle meget nøjagtige målinger af en exoplanet kaldet KELT-11b.
KELT-11b har været kendt siden 2016. Opgaven for Cheops er ikke at finde nye exoplaneter, men i stedet at foretage præcisionsmålinger af allerede kendte exoplaneter.
Planetens diameter er nu blevet målt meget præcist til 181.600 kilometer, hvilket gør den 26 procent større end Jupiter.
Den kredser om en ret stor og varm stjerne 320 lysår borte, og KELT-11b udmærker sig ved at have en meget lav massefylde på cirka en tiendedel af vands massefylde.
Forklaringen er sandsynligvis, at KELT-11b kredser om sin stjerne i en så lille afstand, at den så at sige er blæst op som en varmluftballon.
I alle tilfælde er dens masse trods størrelsen kun 20 procent af Jupiters masse – en på alle måder usædvanlig planet. Men nu ved vi, at Cheops virker.
