I Østrig bor en brun schweizisk ko ved navn Veronika. I mange år har den levet i et åbent, grønt landskab som kæleko for en økologisk landmand.
For ti år siden opdagede landmanden, at koen Veronika kunne finde på at samle pinde op og bruge dem til at klø sig selv.
Efter at have set videooptagelser af det opsigtsvækkende fænomen valgte forskere fra University of Veterinary Medicine i Wien at teste koens evner til at samle redskaber op. Da forskerne mødtes med Veronika, placerede de en fejekost på jorden foran hende.
I flere forsøg viste det sig, at koen Veronika samlede kosten op og brugte den på vidt forskellige måder til at klø sig.
Resultaterne af de forsøg er nu udgivet i et nyt studie i Current Biology. Studiet indikerer, at vi har undervurderet køers kognitive evner, mener forskerne bag.
Måske ikke så kognitivt begrænsede
»Videoerne af Veronica, som klør sig, er både helt vildt fine og meget tankevækkende,« siger lektor Maria Vilain Rørvang, der forsker i køers adfærd og kognition ved Sveriges Landbrugsuniversitet. Hun har ikke været involveret i studiet.
Det er ikke sjældent, at køer bider i og løfter ting med munden, forklarer hun. Men det særlige er den specifikke måde, koen Veronika brugte kosten.
»Der, hvor det bliver rigtig spændende, er, når man ser, at hun skifter mellem, hvilken ende af kosten hun har hvor på kroppen,« siger Maria Vilain Rørvang.
Som en kløpind brugte Veronika kostens børste, når hun skulle klø sig på ryggen og siderne. Når hun derimod skulle klø sin underkrop omkring navlen og yveret, brugte hun tilsyneladende bevidst enden af kosteskaftet. Andre gange så det ud til, at hun justerede sit greb for at få et bedre greb om kosten.
Forskerne dokumenterer 76 gange, hvor Veronika bruger kosten i konsekvente bevægelser.
»Det er jo noget af det, der taler for, at det her ikke bare er en tilfældighed. Men at det er en bevidst handling og en bevidst brug af et redskab,« siger Maria Vilain Rørvang.
Studiet er begrænset af, at der kun er tale om en enkelt ko. Der findes heller ikke tidligere studier, som kan kvalificere, om koen Veronika virkelig bruger kosten på en bevidst måde.
Alligevel kan resultaterne antyde, at køer faktisk er kloge nok til at bruge redskaber.
Vi taler oftest om køer i forbindelse med produktion og landbrug, men vi ved forbavsende lidt om deres indlæringsevner, siger hun.
Men selvom vi måske ikke ser på køers intelligens på samme måder som aber eller krager, er det ikke ensbetydende med, at køer ikke kan løse hverdagsproblemer på ganske raffinerede måder.
»Køer kan måske ikke regne, men det har de heller ikke haft brug for,« siger Maria Vilain Rørvang.
»Nu er der her en ko, som kan finde ud af at bruge redskaber. Så det kan godt være, at køer kan lære sig at bruge redskaber, hvis de er i et miljø, hvor det er nødvendigt.«
Veronikas rammer kan have haft betydning
Man har ikke tidligere set samme systematiske beskrivelser af, at køer bruger redskaber på denne måde.
Det bunder formentlig i, at de fleste fritgående kvæg eller kvæg i stalde har mulighed for at klø sig på anden vis ifølge Maria Vilain Rørvang. For eksempel ved at klø sig på en roterende børste i en stald eller på et træ.
»Det er derfor ikke sikkert, at de har haft brug for at lære den her lidt mere komplekse adfærd,« siger hun.
»Men det er ikke det samme som at sige, at de ikke kan.«
\ Andre eksempler på køers intelligens
En canadisk forsker studsede over, om man kunne lære køer, at det ikke er farligt, men helt okay at blive klovbeskåret (en procedure, som kvæg skal igennem ofte).
Derfor trænede hun en masse kvier, altså hunkalve, til at forbinde beskæringen med en godbid, nøjagtig som når man træner sin hund eller et dyr i zoo, hvorefter kvien fik en godbid.
Halvdelen af forsøgsgruppen gennemgik denne træning, mens den anden halvdel blev klovbeskåret på normal vis.
Efterfølgende viste det sig, at kvierne som vidste, at de ville få en godbid, kom springende og gladeligt placerede sig i klovboksen for at få deres klovbeskæring og godbid.
»Det er et fint og klassisk eksempel på, at vi kan forbedre vores håndtering af køer, når man tænker over, at de faktisk er vildt dygtige til at lære,« siger Maria Vilain Rørvang.
Kilde: Training dairy heifers with positive reinforcement: Effects on anticipatory behavior’
De fleste køer lever ikke i samme miljø som koen Veronika og har derfor ikke haft samme mulighed for at interagere med forskellige objekter.
Forskerne bag studiet vurderer, at Veronikas lange levetid på 13 år, daglige kontakt med mennesker og liv på græs har skabt gode omstændigheder for, at hun kunne eksperimentere.
»Hun er jo en ganske gammel ko, hvis man sammenligner med almindelige danske malkekøer, så hun har haft mange år til at lære sig alt muligt,« siger Maria Vilain Rørvang.
Danske malkekøer bliver cirka tre til fire år gamle, før de slagtes, ifølge Landbrug og Fødevarer.
Mere end bare et produktionsdyr
I 1982 blev en tegneserie ved navn ‘Cow Tools’ udgivet, som afbildede en ko ved siden af en række misformede redskaber. Den spøjse tegning legede med opfattelsen af, at køer ikke er intelligente nok til at lave eller bruge redskaber.
Men måske er det nye studie med til at afblæse netop den myte. Samtidig håber Maria Vilain Rørvang, at resultaterne kan skabe opmærksomhed omkring husdyrs intelligens, som har været underudforsket.
»I den vestlige verden er køer mest af alt et produktionsdyr. Vi ved rigtig meget om deres produktion og knap så meget om, hvordan de løser problemer, og hvordan de lærer,« siger hun.
»Jeg tror og håber, studiet vil vække mere interesse for vores køer.«
Måske er Veronika ikke den eneste ko med helt særlige evner. Derfor håber studiets forskere også, at andre vil række ud, hvis de har set lignende mønstre hos andre kvæg.
