Det virker usandsynligt, at vi mennesker skulle blive giftige, men kunne det lade sig gøre?
Ja, ifølge et nyt studie, som ser på, hvordan forskellige arter har udviklet giftige bid.
I studiet har forskerne identificeret en række fælles gener hos reptiler og pattedyr. Gener, som hos mennesker er med til at forme vores spytkirtler, og som gennem tidens løb har udviklet giftkirtler hos dyr i flere end 100 uafhængige tilfælde.
»Essentielt set har vi alle byggeklodserne på plads,« fortæller medforfatter på studiet Agneesh Barua, ifølge Live Science.
»Nu er det op til evolutionen at føre os derhen.«
Alle reptiler og pattedyr har de genetiske forudsætninger til, relativt hurtigt endda, at udvikle evnen til at producere gift.
Hos mennesker og andre pattedyr vil det første skridt formentligt være gennem enzymet kallikrein, der udskilles i vores spyt og nedbryder andre proteiner, og som findes i mange gifttyper, skriver Live Science.
Her er enzymet blandt andet med til at forhindre blod i at størkne, som det ses hos vampyrflagermus, der udnytter det til at suge blod fra et sår i længere tid.
»Det er intet tilfælde, at kallikrein er den mest udbredte komponent i gifttyper på tværs af dyreriget, da det i alle sine former er et meget aktivt enzym, som kan udrette nogle rimeligt væmmelige ting,« fortæller biokemiker Bryan Fry, som ikke var involveret i studiet, til Live Science.
Vi mennesker besidder altså ifølge studiet de fleste af de genetiske komponenter, som skal til for at udvikle gift, men hvordan det lige skulle ske er ikke til at sige.
Gift hos dyr bruges primært til selvforsvar og jagt, så det kræver nok nogle rimeligt drastiske ændringer i vores levevis, før vi mennesker udvikler giftkirtler, men man skal aldrig sige aldrig.
Studiet blev offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.
\ Læs mere
cll
