Nu er der nye resultater fra rumsonden Juno, som er i kredsløb om solsystemets største planet Jupiter, og det er stærke sager. Igen.

Ligesom Junos hjemsendte billeder af planeten sidste sommer fik rumforskerne på NASA til at gå bagover af overrasket begejstring, er der nu nye opdagelser, der vækker stor opstandelse.  

»Vi kommer til at ændre forståelsen af både Jupiter, Solsystemets dannelse og alle gasgiganterne, som findes i hobetal om fremmede stjerner,« fortæller professor John Leif Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitet.

Han befinder sig lige nu hos NASA i Texas, hvor han og kollegerne på Junomissionen arbejder på højtryk på at forstå omfanget af de nye indsigter i Jupiters indre og ydre. Det er et stort, men spændende, arbejde, fortæller han.

»Alt i alt er det én stor overraskelse. Nøgleordet må være ‘Bounty of surprises’,« siger professoren, der beskriver, at stemningen blandt forskerne på NASA derfor er »helt i top«.

Juno gennemførte sin første omflyvning tæt på Jupiters overflade i august 2016. Sonden var cirka 5000 kilometer fra overfladen, hvilket er det tætteste en sonde nogensinde har været på gasgiganten. (Foto: NASA)

Mulig løsning på mysteriet om Jupiters kerne

En af de overraskende opdagelser er ifølge John Leif Jørgensen, at Jupiters magnetfelt slet ikke opfører sig, som man havde forventet af en gasplanet af den størrelse.

»Man skulle tro, at en flydende planet bliver tungere indad mod centrum, men det er langt fra tilfældet,« siger DTU-professoren.

I stedet varierer tyngdefeltet udad mod rummet, hvor det i flere lag er overraskende stærkt i forhold til de gældende teorier om magnetfelter.

Det er ifølge forskeren »virkeligt underligt« og alt i alt tyder det på, at Jupiters kerne måske er i en opløst og diffus tilstand i stedet for det hårde, Jord-lignende indre, forskerne ellers havde forestillet sig.  

»Men med Jupiter er det hele så nyt, at vi kan ikke overskue konsekvenserne endnu,« siger forskeren.

Der skal altså en hel del mere data og analysearbejde til, før forskerholdet kan sige endeligt, hvad der præcis gemmer sig i gasplanetens hjerte.

Forskerne havde regnet med, at Jupiter gemte på en fast kerne, men med den nye analyser af magnetfeltet ser det ud til, at den teori måske skal omskrives. (Illustration: NASA)

Dansk forskerkollega roser arbejdet

Målingerne af Jupiters magnetfelt imponerer også de danske kolleger. Seniorforsker i geomagnetisme, Chris Finlay, fra DTU kalder således de nye opdagelser »en bemærkelsesværdigt bedrift«.

»De nye målinger af Jupiters magnetfelt er meget spændende. De antyder, at de elektriske strømninger muligvis opstår langt tættere på Jupiters overflade, end vi troede,« siger Chris Finlay.  

»Resultaterne er især en stor succes, når man tænker på alle de vanskeligheder, der er forbundet med at lave målinger i det helt ekstreme miljø, der hersker så tæt på Jupiters overflade,« forklarer han.

Derfor glæder han sig til at følge med, når fremtidige målinger fra Juno kan kombineres til et mere komplet billede af Jupiters indre, fortæller han.    

Mystiske stormsystemer ved polerne

Udover de nye opdagelser om Jupiters magnetfelt, er der også et væld af andre fund, og blandt nyhederne er hidtil usete billeder af Jupiters poler, hvor kæmpemæssige stormsystemer ligger side om side.

På Nord- og Sydpolen på Jupiter har Juno fanget billeder af enorme stormsystemer, der kan blive op til 1400 kilometer på tværs. (Foto: NASA)

De enkelte storme er helt op til 1400 kilometer i diameter og er ifølge John Leif Jørgensen interessante, fordi de ser ud til at opføre sig anderledes end cykloner på eksempelvis Saturn.

Et mysterium som John Leif Jørgensen, sammen med en masse andet, glæder sig til at få opklaret. Det arbejder forskerne nu videre på at forstå.

»Vi har lige fået de sidste data ned fra instrumenterne, så alle arbejder på de næste overraskelser,« siger han.

De nye opdagelser offentliggøres i sidste uge af maj på en stor pressekonference hos NASA, som man også kan følge via livestream. Derudover udkommer forskerholdet med 47 videnskabelige artikler i slutningen af denne uge, henholdsvis 45 i Geophysical Review Letters og 2 i Science.