Verden så bestyrtet til i juli 2021, da ekstremt nedbør resulterede i oversvømmelser, der tilintetgjorde hjem i Europa, udløste jordskred i Asien og oversvømmede undergrundsbaner i Kina.
Mere end 900 mennesker døde som følge af vejrhændelsen.
Det nordvestlige USA, som led under en historisk hedebølge, kæmpede med naturbrande midt i en intens tørke, der havde konsekvenser for vand- og strømforsyningen.
Vandrelaterede faremomenter kan være usædvanlig ødelæggende, og klimaforandringernes effekt på ekstreme vandrelaterede hændelser som disse er i stigende grad tydelig.
Foruroligende advarsel
Den seneste rapport fra FN's klimapanel publiceret 9. august 2021 udsteder en foruroligende advarsel: Vandets kredsløb er blevet intensiveret - og det vil fortsætte, i takt med at kloden bliver varmere.
Rapporten, som jeg er hovedforfatter på, dokumenterer en stigning i både våde ekstreme vejrhændelser, blandt andet mere intens nedbør i de fleste regioner og tørre vejrekstremer, som udtørring i Middelhavs-regionen, det sydvestlige Australien, sydvestlige Sydamerika, Sydafrika og vestlige Nordamerika.
Det viser også, at både våde og tørre ekstreme vejrhændelser fortsat vil stige med opvarmningen i fremtiden.
Hvorfor bliver vandkredsløbet intensiveret?
Vandets kredsløb er en evig cyklus, hvor vandet bevæger sig mellem lag i jorden, ud mod søer, vandløb, hav og atmosfæren for igen at falde som regn eller sne. Og så starter vandets bevægelse ned i jorden igen.
Planterne optager også vand fra jorden og frigiver det gennem fordampning fra deres blade.
I løbet af de seneste årtier har der været en samlet stigning i mængden af nedbør og fordampning.
En række faktorer intensiverer vandkredsløbet, og én af de vigtigste er, at opvarmningstemperaturerne hæver den øvre grænse for mængden af fugt i luften.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Øger nedbørsmængden
Det øger muligheden for mere regn.
Dette aspekt ved klimaforandringerne bliver bekræftet på tværs af alle vores evidensområder: Det forventes ud fra grundlæggende fysik, projiceres af computermodellerne, og det viser sig allerede i observationsdatamængden som en generel stigning i nedbørsintensiteten som følge af de stigende temperaturer.
En forståelse af dette aspekt samt andre ændringer i vandkredsløbet er afgørende - og ikke blot for at forberede os på katastrofer.
Vand er en vigtig ressource for samtlige økosystemer og menneskelige samfund, og især landbruget.
Hvad betyder det for fremtiden?
En intensiveret vandcyklus betyder, at både våde og tørre ekstremer og vandkredsløbets generelle foranderlighed vil stige, men ikke ligeligt over hele kloden.
Regnintensiteten forventes at stige for de fleste landområder, men den største stigning i udtørring forventes i Middelhavsområdet, det sydvestlige Sydamerika og det vestlige Nordamerika.
På globalt plan vil daglige ekstreme nedbørshændelser sandsynligvis intensivere med omkring syv procent for hver enkelt grad celsius, som de globale temperaturer stiger.
Mange af vandkredsløbets andre vigtige aspekter vil også ændre sig såvel som ekstremer, i takt med at de globale temperaturer stiger, viser FN-rapporten.
Eksempelvis afsmeltning af bjerggletsjere, mindsket varighed af sæsonbestemt snedække, tidligere sneafsmeltning og kontrasterende forandringer i monsunregnen på tværs af forskellige regioner, som vil have konsekvenser for milliarder af menneskers vandressourcer.
Hvad kan vi gøre?
Et fælles tema på tværs af alle disse aspekter er, at større udledning af CO2 fører til større effekter.
FN’s klimapanel, IPCC, fremsætter ikke politiske anbefalinger.
\ Læs mere
I stedet leverer panelet - på baggrund af en gennemgang af forskningslitteraturen - den videnskabelige information, der er nødvendig for nøje at evaluere politiske valg.
Resultaterne viser, hvad konsekvenserne af de forskellige valg sandsynligvis vil være.
Konsekvenser er tæt forbundet med CO2-udledningen
Én ting, den videnskabelige evidensmængde i rapporten tydelig fortæller verdenslederne, er, at begrænsningen af den globale opvarmning til Parisaftalens målsætning på 1,5 °C vil kræve øjeblikkelige, hurtige og store nedskæringer i udledningen af CO2.
Uanset hvilken målsætning, vi forsøger at bevæge os hen imod, står det helt klart, at alvorligheden af klimaforandringernes konsekvenser er tæt forbundet med CO2-udledningen: En reduktion af udledningen vil mindske konsekvenserne.
Hver eneste brøkdel af en temperaturgrad gør en forskel.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
