Hvorfor uddøde kæmpehajen 'megalodon'?
Den 15 meter lange haj dominerede i millioner af år, men forsvandt så fra dybet.

Kæmpehajen 'megalodon' uddøde for 3,5 millioner år siden, men forskerne ved ikke med sikkerhed hvorfor. Hør deres teorier i videoen. (Video: Tjek) 

Kæmpehajen 'megalodon' uddøde for 3,5 millioner år siden, men forskerne ved ikke med sikkerhed hvorfor. Hør deres teorier i videoen. (Video: Tjek) 

Den glubske, blodhungrende hvidhaj i filmen Jaws har formentlig sat en hajskræk i mange filmseere.

Men den berømte haj med Dødens Gab kan godt pakke sammen.

For 10 millioner år siden herskede hvidhajens koloenorme slægtning, megalodon, nemlig i dybet.

Megalodon kunne blive omkring 15 meter lang, og så havde den 5 rækker af spidse, kødgnaskende tænder.

Inden panikken indtræder, og du ikke tør tage en svømmetur i havet, næste gang du er på ferie, kan du trøste dig med, at megalodon forsvandt fra verdenshavet for omkring 3,5 millioner år siden.

Og forskerne er altså ganske sikre på, at den er god nok - megalodon er uddød.

Men hvorfor uddøde verdens største haj? Hvad kunne udrydde sådan en krabat?

Få forskernes bud i den nye video på Tjek, som er Videnskab.dk's YouTube-kanal målrettet unge.

Om Tjek

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.

Forskere ved ikke, hvorfor kæmpehajen uddøde 

Faktisk ved forskere ikke med sikkerhed, hvorfor eller hvordan megalodon uddøde.

Men der er flere teorier, og en af dem fortæller Mette Elstrup Steenman, som er enhedsleder ved Museum Østjylland, os om.

For fem-seks millioner år siden faldt havniveauet over hele verden, passager i Middelhavet tørrede ud, og Nord-og Sydamerika voksede sammen, så havstrømme ikke længere kunne bevæge sig mellem de to kontinenter.

Det fik selvfølgelig konsekvenser for havdyrene, fortæller Mette Elstrup Steeman.

Forskerne ved, at forandringerne i havet fik flere hvalarter til at uddø.

Det er dog usikkert, om teorien også kan forklare, hvorfor megalodonen ikke længere svømmer rundt i farvandene - for den forsvandt nemlig først for omkring 3,5 millioner år siden.

Kamp om føden og kampe i dybet 

Mangel på føde er en anden teori, der måske kan forklare, hvorfor megalodon uddøde, og den teori fortæller Peter Rask Møller, som er lektor på Statens Naturhistoriske Museum, om.

For mens megalodon potentielt havde problemer med at få mad nok, kom der samtidig mere rift om føden fra konkurrerende kødædere. 

Et studie fra 2016 peger på, at der blev færre af megalodons yndlingsspise, bardevalerne, i den periode, hvor megalodon uddøde.

Desværre for den kæmpestore megalodon, var den ikke den eneste, der kunne lide at sætte tænderne i en lækker bardehval.

Både spækhuggeren og hvidhajen jagtede også bardehvaler, og de kunne, måske lidt overraskende, godt konkurrere med kæmpehajen.

Spækhuggere er nemlig intelligente og snu, og vi ved, at hvidhajen i dag er presset af spækhugger-angreb.

Det er altså ikke usandsynligt, at der ikke kun har været kamp om føden, men også regulære kampe mellem den enorme megalodon og den noget mindre spækhugger for millioner af år siden.

Men forskere er heller ikke sikre på, at den teori holder - og der er flere andre teorier, der forsøger at forklare, hvordan gigant-hajen uddøde.

Viden fra forskere og fagfolk

Selvom forskerne ikke er sikre på, hvorfor megalodonen uddøde, er de ret enige om, at den altså er uddød.

Men hvordan kan de vide det?

Hør deres argumenter og forklaringer i videoen øverst i artiklen!

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Mette Elstrup Steeman, enhedsleder, ph.d., Naturhistorie, Gram Lergrav - Palæontologi

  • Peter Rask Møller, lektor, Statens Naturhistoriske Museum

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.