Hvorfor er planeter runde?
Tyngdekraften er den vigtigste faktor for, at himmellegemer er runde. Og helt kuglerunde er de faktisk sjældent.
Enhver ved, at planeter er runde. Spørgsmålet er så, hvorfor de ikke kan have andre former, om de nu også er helt kuglerunde, som mange af os går og tror.

Enhver ved, at planeter er runde. Spørgsmålet er så, hvorfor de ikke kan have andre former, om de nu også er helt kuglerunde, som mange af os går og tror. (Foto: Shutterstock)

Når du kigger op på en skyfri nattehimmel, vil du typisk se en rund måne. 

Og i skolen har du nok set billeder af alle planeterne i vores solsystem. Både Jorden, dens måne og de andre planeter har en ting til fælles: De er alle runde.

Men hvorfor er planeter og måner runde? De kunne vel lige så godt have været firkantede, aflange eller hullede som en ost? 

Videnskab.dk's læser Martin Larsen har undret sig over netop dette spørgsmål, og derfor har han skrevet en e-mail til os:

»Hvorfor er planeter og måner altid kugleformede? Hvad er det for en naturlov, der bestemmer formen på planeter?«

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Tyngdekraften bestemmer over planeternes form

For at finde et svar har vi allieret os med lektor og partikelfysiker Troels C. Petersen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

»Det er tyngdekraften, som stort set er den eneste kraft, der bestemmer over planeters form,« forklarer han.

Det betyder, at det, en planet er lavet af, er i den lavest mulige energitilstand, når den har en rund form. 

»Ligesom en sten er i den laveste energitilstand, når den er rullet ned ad en bakke i stedet for at ligge på toppen. Tyngdekraften får alt til at rulle ned ad bakken og dermed sørge for, at der ikke er nogen bakker eller kanter. I hvert fald kun meget små, set på den store skala,« uddyber Troels C. Petersen.

Der er også et andet element, som hænger uløseligt sammen med tyngdekraften. Og det er planeters størrelse. 

»De skal være store nok til at kunne holde sammen på sig selv,« siger Troels C. Petersen. 

Hvis ikke de er store nok, er tyngdekraften heller ikke stærk nok. Så kan de have en kantet overflade og ligne en stor sten, afhængig af hvordan den oprindelige form så ud, og hvilke objekter der har ramt den undervejs. 

Asteroider er for eksempel for små til, at tyngdekraften former dem og gør dem runde.

LÆS OGSÅ: 26 små sten rusker op i ideer om Solsystemets historie

4vesta_asteroide_NASA_mars_Jupiter_rund

Asteroiden '4 Vesta' er for lille til at være helt rund. Den befinder sig i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. (Foto: NASA/JPL-Caltech/UCAL/MPS/DLR/IDA)

Ikke helt runde

Fordi planeterne roterer, er de faktisk ikke helt kugleformede og runde. De buler ud på midten ved ækvator. Det gør Jorden eksempelvis også, og den form hedder en rotationsellipse.  

»Det vil sige, at hvis det er en stor planet, er den rund. Og hvis den roterer, bliver den lidt fladtrykt,« siger Troels C. Petersen. 

Og det gælder, uanset hvilket materiale planeterne består af. Om det er is, gas eller sten. 

Hvis en planet roterede endnu hurtigere end de planeter, vi kender i dag, kunne man forestille sig, at de kunne blive mere flade. 

»Planeten skulle rotere helt vildt hurtigt. Og inden den kom til det stadie, at den ville blive flad, ville den nok blive revet fra hinanden,« forklarer han. 

Objekter i rummet

Stjerne: Et legeme, som er så stort, at der sker energiprocessor i kernen, som gør den glødende.

Planet: Et himmellegeme af den vis størrelse, der kredser rundt om en stjerne og er så stor, at tyngdekraften bestemmmer dets form.

Måne: Et objekt, som er i kredsløb om et andet objekt. 

Asteroide: Et himmellegeme af varierende størrelse, som er i bane rundt om solen.

Komet: Et lille himmellegeme af is og støv, som stammer fra det ydre rum, og som er i bane om solen.

Hvornår er noget en planet?

Hvis et himmellegeme ikke er stort nok, er det ikke en planet. Så er det eksempelvis en dværgplanet eller en asteroide. 

»Pluto er sådan set stor nok til, at tyngdekraften gør den rund. Men alligevel bliver den kaldt en dværgplanet. Det er, fordi den ikke er stor nok til at rydde området omkring sig selv.«

LÆS OGSÅ: Kig op i juni: Jupiter er så tæt på Jorden, at du kan se dens måner i en kikkert

Forudsætningen for at blive kaldt en planet er altså, at den både skal være så stor, at tyngdekraften er kraftig nok til at gøre den rund. Og samtidig skal den kunne opsluge alt omkring sig. 

Endnu et eksempel på et himmellegeme, som er lille og derfor har en svag tyngdekraft, er en af Saturns måner.

»Månen Lapetus har en bjergkæde omkring ækvator. Man spekulerer på, om den engang havde ringe, som den ikke har kunnet holde oppe. Og den har ikke tyngdekraft nok til at hive bjergene ned mod sig selv,« siger Troels C. Petersen. 

Videnskab.dk siger tak til Martin Larsen for det gode spørgsmål og håber, at svaret kunne kaste lys over, hvorfor planeter har den form, de har. 

Som tak på spørgsmålet kvitterer vi med en flot t-shirt.

Husk, at du kan læse flere spændende spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben. Ligger du selv inde med et godt spørgsmål, er du meget velkommen til at sende det til sv@videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Endelig bevist: Saturns ringe er meget yngre end planeten

LÆS OGSÅ: Forskere identificerer planeter, der kan udvikle liv

LÆS OGSÅ: Lyt eller læs: Sådan finder forskere nye planeter

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.


Det sker