Sådan laver du dit eget - videnskabelige - æbleforsøg

De virale æbler, Videnskab.dk netop har skrevet om, har dannet grobund for en undren over, hvordan man egentlig laver et videnskabeligt forsøg med æblerne.

For at gøre en lang historie kort, så begyndte det hele med Facebook-brugeren Mette Hofstedt, som i sin have havde lagt to forskellige æbler.

Et Pink Lady-æble, som lå i haven i 13 dage uden at blive spist af havens fugle og andre dyr. Og et usprøjtet æble, som ifølge Mette Hofstedt blev gnasket i af alskens dyr allerede efter en halv dag.

Som forskere i denne artikel påpeger, kan man ikke udlede noget konkret på baggrund af et enkelt tilfælde. Der skal andre metoder i brug, hvis det skal have et videnskabeligt grundlag.

LÆS OGSÅ: Hvad er videnskabelig metode?

Hvad vil du undersøge?

Første skridt er at overveje, hvad du egentlig gerne vil undersøge. Det var blandt andet hér, at det lille forsøg med de to æbler gik skævt.

Som Nina Cedergreen, professor i miljøtoksikologi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab hos Københavns Universitet, forklarer:

»Forsøget (som Mette Hofstedt lavede, red.) kaldes en flugttest, som også bruges i forhold til at teste, om sprøjtemidler har en afskrækkende effekt på for eksempel skadedyr. En flugttest siger i sig selv ikke noget om giftighed, men i stedet om dyret kan detektere, at der er et stof, og om det kan lide det eller ej,« forklarer Nina Cedergreen.

Det vil sige, at man skal være meget opmærksom på, hvad man undersøger, når man kaster sig over videnskabelige forsøg. Ifølge Nina Cedergreen kan man simpelthen ikke udlede noget om gift ved denne såkaldte flugttest.

Hvis man læser kommentarsporet til Facebook-opslaget om de to æbler, kan man se, at adskillige brugere netop konkluderer, at Pink Lady-æblet er giftigt, fordi ingen dyr har spist af det.

Og tilmed at det ikke bare må være giftigt for dyrene, men at det også gælder for mennesker. Men den påstand skal altså trykprøves på en helt anden måde end med denne type forsøg.

»Man skal notere sig, hvad der egentlig bliver undersøgt. Og dette forsøg viser slet ikke noget om giftighed,« uddyber Nina Cedergreen.

LÆS OGSÅ: Quiz: Kan du gennemskue fup i nyheder om videnskab?

Køb mange æbler

Så langt så godt. Nu ved vi, at vi undersøger, om dyr kan detektere, at der er noget ved æblet, som de ikke kan lide.

Næste skridt er så at købe flere æbler, end de to Mette Hofstedt havde.

Nina Cedergreen forklarer, at man nemlig skal have rigtig mange gentagelser, før man kan udtale sig om en årsag.

»Et skud fra hoften kan være 30 sprøjtede æbler og 30 usprøjtede. Men det afhænger af, hvordan fuglene angriber æblerne. Jo større variation der er i fuglenes præferencer i forhold til æblerne, jo flere æbler skal man have,« siger hun.

Så præcis hvor mange æbler man skal købe, er svært at sige. Først bør man nemlig lave en mindre forundersøgelse - et såkaldt pilotstudie.

Og nu skal man holde tungen lige i munden.

Pilotstudie

Pilotstudiet ville i dette tilfælde blandt andet handle om at undersøge, hvor meget fuglene spiser af æblerne.

Hvordan man vurderer, om et æble er spist, kan man gøre på flere måder:

• Man kan tælle alle de æbler, som en fugl har prikket i, som værende spist. Så får man data, som viser antal spist/antal uspist.
• Eller man kan vurdere ved hvert enkelt æble, hvor meget af æblet der er blevet spist. Så får man data med kategorier på, at for eksempel 10 procent, 20 procent eller 30 procent af æblet er spist.

Så tilbage til, at vi gerne ville finde ud af, hvor mange æbler vi skal bruge til vores primære forsøg, nemlig flugttesten, som Mette Hofstedt lavede i sin have.

Jo mere 'uens' fuglene angriber æblerne, jo flere æbler skal vi bruge.

Efter vores pilotstudie har vi nu fundet ud af, hvor mange æbler, vi præcist skal bruge. Lad os for nemheds skyld antage, at vi kan bruge professor Nina Cedergreens bud på de 30 sprøjtede og 30 usprøjtede æbler.

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk's nye Evidensbarometer hjælper dig med at afkode nyheder om sundhed

Hvilke æbler skal du købe?

De 60 æbler må ikke være en blanding af forskellige sorter, forklarer lektor Torben Toldam-Andersen, der er videnskabelig leder af Pometet, som hører under Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Pometet er en stor samling frugttræer og -buske, og han har således sin daglige gang blandt cirka 800 forskellige æblesorter.

»Det er vigtigt, at det er noget, man kan sammenligne. Der er nemlig rigtig stor forskel på sorter, og nogle fugle og dyr kan bedre lide én sort frem for andre. Så man skal sørge for at købe samme sort,« forklarer Torben Toldam-Andersen.

Ellers kan man risikere, at de solsorte, man har i haven, bare bedre kan lide Discovery-æbler end Elstar-æbler, og så vil det påvirke resultaterne, hvis man har købt begge sorter.

Sprøjtes med det samme

Lad os sige, at vi vælger Discovery-æbler. For at opsummere har vi altså nu 30 sprøjtede og 30 usprøjtede Discovery-æbler.

Dertil kommer en anden vigtig detalje, vi skal have undersøgt, inden vi kan gå igang med flugttesten.

De æbler, som ikke er sprøjtede, kan vi lægge til side og glemme for en stund.

De æbler, som er sprøjtede, skal vi i stedet kigge på. For det er ifølge forskerne vigtigt, at man sprøjter æblerne med det samme middel.

»Man skal beslutte, om man kun vil sprøjte æblerne med svampemidler, SmartFresh eller én af de forskellige typer af voksmidler,« siger lektor Torben Toldam-Andersen.

Og så skal de sprøjtes lige meget. Så sikrer man sig mod, at nogle æbler kun er påvirket ganske lidt, og andre for eksempel er søbet ind.

Lad os til vores æbler vælge det ret almindelige ukrudtsmiddel: Glyfosat.

LÆS OGSÅ: Hvad er videnskabelig evidens?

Æblerne skal placeres tilfældigt

Nu skal alle 60 æbler placeres ude i haven. Og det er vigtigt, at de bliver placeret forskelligt.

»Som eksempel skal man undgå at placere æblerne i solpletter i haven eller placere alle under buske. Der findes metoder for tilfældighed, som man kan bruge og sikre sig, at æblerne bliver lagt tilfældigt,« uddyber professor Nina Cedergreen.

Og så skal man observere, som er et af nøglebegreberne i den naturvidenskabelige metode.

Hvor ofte og hvordan man observerer sine æbler, kommer an på, hvilke opdagelser man gjorde sig i pilotforsøget.

Så nu har du 60 Discovery-æbler, hvoraf halvdelen er sprøjtet med lige mængder glyfosat.

Og på baggrund af flugttesten, kan du udlede, om havens dyr kan detektere, at glyfosat er i æblerne, og om de kan lide det eller ej.

Forsøget siger stadig intet om helbredseffekten

Forsøget kan altså sige noget om fugle og smådyrs smagspræferencer.

Men der skal nye og anderledes forsøg til for at undersøge, om denne mængde glyfosat er skadelig for dyrenes sundhed.

Og dertil helt andre undersøgelser, hvis du vil vide, hvordan sprøjtede æbler påvirker menneskers helbred.

LÆS OGSÅ: Spot fup på Facebook med enkelte greb

LÆS OGSÅ: Fup eller fakta? Nyhedsmedierne er bedst til at skelne