Genbrug, CO₂-plast og cirkulær kemi: 3 bud på plastens næste og bedre kapitel

Hvert år kasserer vi mennesker verden over 52 millioner ton plast, som enten bliver brændt af under åben himmel eller ender i naturen. Det viser et studie i Nature, udført af forskere fra University of Leeds i England.

Plast, der for eksempel dumpes i havet svarer til, at cirka 2.000 skraldebiler hver dag tømmer deres plastaffald udover en havnekaj.

Plast er ikke kun skidt i miljøet, men også dårligt for klimaet. Størstedelen fremstilles af olie og gas, vi hiver op af jorden og under havbunden. I 2023 kom 85 procent af al plast i Europa fra fossile brændsler, ifølge Plastics Europe.

»Så det er et problem i forhold til både klima og forurening af naturen,« siger Henrik Wenzel, professor ved Institut for Grøn Teknologi samt forskningsklyngen Climate Cluster på Syddansk Universitet.

Men hvilke løsninger eksisterer, hvis vi skal bruge færre fossile brændsler og samtidig undgå, at yoghurtbægre og plastkopper flyder rundt i verdenshavene?

Her kommer tre bud fra forskere:

1. Affald skal håndteres ordentligt

Affaldshåndtering er nødvendig, for at vores plast ikke ender i naturen.

»Selvom der på globalt plan ender for meget plast i naturen, er vi i Danmark nogle af frontløberne – det er ikke dansk plast, vi finder i verdenshavene,« siger Henrik Wenzel.

Alligevel kan affaldshåndteringen herhjemme også få et nøk opad.

Kun 23 procent af vores brugte plast blev genanvendt i 2022, ifølge Miljøstyrelsen.

Dels fordi vi ikke er gode nok til at sortere, dels fordi kvaliteten af affaldet ikke holder til at blive genanvendt, for eksempel PVC, der bruges i alt fra vinduer til hospitalsudstyr.

Derfor foreslår Henrik Wenzel, at affald i stedet skal sorteres centralt i et anlæg, fremfor at borgerne skal gøre det i husstanden. Det kalder man centralsortering, og det betyder, at maskiner i stedet sorterer det plastaffald, som vi så kan nøjes med at smide i restaffald.

I flere hollandske kommuner lader man maskiner sortere plasten. I 2022 blev 45 procent af plasten i landet genanvendt, ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur.

I 2022 udfærdigede rådgivningsvirksomheden Rambøll en miljøvurderingsrapport, hvori det fremgår, at centralsortering vil føre til 46 procent genanvendelse af plast, mens det vil føre til 32 procents genanvendelse, hvis man lader borgerne sortere plast derhjemme, kendt som kildesortering.

I Københavns Kommune vil man både have sortering hjemme i husstandene og sortering centralt, men det er der ikke behov for, mener han.

»I Holland går man bort fra sortering i hjemmene de steder, hvor man har centralsortering, da det ikke giver noget ekstra,« siger Henrik Wenzel.

»Man kan lige så godt droppe at lade folk sortere plast derhjemme, når det centrale anlæg står der.«

Mogens Hinge er professor ved Institut for Materialer og Produktion på Aalborg Universitet og mener også, at central sortering er en god idé. Alligevel ser han sortering hos borgerne som noget, der kan gøre den centrale plastsortering væsentligt nemmere.

»At tro på, at du og jeg kan sortere plast fejlfrit, kan du godt droppe. Så kildesortering ender ret ofte i fejl. Derfor skal den efterfølges af en centralsortering, som kan sikre, at plasten er ren nok.«

Han mener, at løsningerne til dels kan findes i kamerateknologi, der kan se plastens forskellige kemiske sammensætninger.

Plastaffald kan sammenlignes med en romkugle lavet af forskellige kager, siger Mogens Hinge: Det er sammensat af mange forskellige materialer, hvilket kan gøre det svært at adskille igen.

Ved hjælp af såkaldte hyperspektrale kameraer kan man identificere og fjerne plastemner med potentielt skadelige pigmenter og kemiske tilsætningsstoffer, inden plasten bliver genanvendt.

»Jeg er begyndt at se, at de her kamerasystemer bliver bedre og bedre, og de bliver implementeret flere og flere steder,« siger Mogens Hinge.

»Det er nødvendigt, for at de kan få tilstrækkelig rene plastdele ud.«

2. Plast lavet af CO₂

Hvis vi skal lave et holdbart alternativ til plast, kan man omdanne CO₂ til plast, mener Henrik Wenzel.

Det foregår ved, at man brænder gammelt plast, der vanskeligt kan anvendes, sammen med andet restaffald. CO₂-udledningen fanger man i skorstenen. Alternativt kan man trække CO₂’en direkte ud af atmosfæren.

I den ene hånd har man så CO₂, og med den anden hånd tilfører man vand, siger Henrik Wenzel.

Vandet spalter man i brint og ilt, og ved hjælp af grøn elektricitet lader man brinten reagere med CO₂. Via kemiske processer kan man dermed producere plast ud fra CO₂.

»Det er fuldstændig den samme plast. Det er bare lavet af ikke-fossile råvarer,« siger han.

»Vi har nok CO₂ i luften og i røggas fra affaldsforbrænding, vi kan tage af. Så på den måde løber vi ikke tør, når vi skal lave plast.«

Og plasten kan bruges til de samme formål som i dag.

I landsbyen Kassø i Sønderjylland er virksomheden European Energy i gang med netop det i samarbejde med Lego og Novo Nordisk.

European Energy fremstiller e-metanol, som er metanol produceret af CO₂ og brint. E-metanolen køres så til Tyskland og omdannes til plast, som køres tilbage til Danmark igen.

»Det er ikke som at række efter Månen. Det sker allerede i dag,« siger Henrik Wenzel.

Der er også andre eksempler på drivhusgasser, der bruges til plast. For eksempel har forskere fremstillet plast, men af drivhusgassen metan (CH4) opsamlet i gylletanke.

Henrik Wenzel ser også biogas, der stammer fra organisk affald, som en mulighed.

»Biogas kan ikke løse det hele. Men der er store uudnyttede ressourcer af biogas rundtomkring i verden,« siger Henrik Wenzel.

3. Brug plasten længere

Mogens Hinge fremhæver idéen om at genbruge plastgenstande, så man kan genanvende plast så meget som muligt for stadig at bevare materialets værdi.

Genanvendelse af plast er et forholdsvis nyt felt. Derfor kan der være plasttyper, hvor man endnu ikke kender potentialet for genanvendelse. Forskerne undersøger stadig, hvor mange gange et materiale kan genanvendes, før det bliver ubrugeligt og skal brændes.

Hvis man genbruger et drikkeglas eller en kødbakke, er det ikke sikkert, den kan blive til et nyt eksemplar af samme, men noget andet.

»Når det genanvendes, kan det for eksempel blive til et håndtag på en skruemaskine, eller et nyt reb eller stof til trøjer,« siger Mogens Hinge, der netop arbejder med at omdanne plast til nye og værdifulde produkter.

Eller har man en tom plastdunk med sprinklervæske, kan den smeltes om og bruges til at producere plastposer.

Det er netop derfor, bedre plastsortering er så vigtig, mener han.

»Vi kan ikke bevare materialet så længe, hvis vi ikke kan sortere det ordentligt. Ved dårlig eller ingen sortering bliver plasten forurenet med alle mulige andre plasttyper eller materialer.«