Var det en ufo? Var det en kikset korncirkel? Var det folket fra midten af Jorden, som havde boret sig vej op i det fri?
Nej, det var et såkaldt jordfaldshul, som for nyligt fik jorden til at styrte sammen i et kæmpe ingenting under Guatemalas hovedstad, Guatemala City.
Et jordfaldshul opstår, når vand gennem mange tusinde år har skyllet kalksten væk fra jorden under et låg af bjergarter.
Når låget endelig går i stykker, styrter det ned i det store underliggende hul, som i dette tilfælde nåede 30 meter ned i undergrunden.
Men ét spørgsmål står ifølge flere af Videnskab.dk's læsere ubesvaret tilbage:
Hvorfor er hullet i Guatemala helt rundt?
Drypstenshuler under jordens overflade
Fænomenet undrer faktisk også danske forskere. På De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) må forskerne tage sig en lille snak over eftermiddagskaffen, og på Aarhus Universitet konstaterer geolog Bo Holm Jacobsen, at han har fået samme spørgsmål fra flere af sine kolleger.
»Og så er man jo nødt til at tænke lidt,« konstaterer han.
Bo Holm Jacobsen tænker højt: En drypstenshule må være blevet dannet på stedet nede i jorden. Drypstenshuler opstår, når strømmende grundvand gennem mange tusinde år har opløst kalksten og på den måde dannet store hulrum.
»Mange steder på Jorden ser man disse vældige drypstenshuler, hvor loftet hvælver sig som kirkekupler. I de største drypstenshuler kunne selve Peterskirken få plads uden problemer,« fortæller Bo Holm Jacobsen.
LÆS OGSÅ: Hvad ville der ske, hvis man faldt tværs gennem Jorden?
\ To typer jordfaldshuller
Der findes to typer jordfaldshuller:
- Den ene dannes, når taget i en hule kollapser og dermed blotter det underjordiske hul.
- Den anden type dannes, når vand opløser klippe, der befinder sig under jord. Dermed skabes en underjordisk kløft. Uden klippen til at understøtte kollapser jordlaget og skaber et hul på overfladen.
Kilde: National Geographic
Stærk kuppel holder jorden oppe
Geologen fortsætter tankerækken: Det er netop loftets kuppelform, som kan bære den enorme vægt af jordlagene ovenover.
»Sådan én kan faktisk bære sig selv, selvom der er hul i toppen, som man kender det fra Pantheon i Rom, der er bygget på den måde,« siger Bo Holm Jacobsen, der i øvrigt er lektor på Geologisk Institut på Aarhus Universitet.
Men efterhånden som loftet bliver slidt tyndere og tyndere, styrter det øverste af kuplen ned i det store underliggende hul.
Til gengæld er det ifølge Bo Holm Jacobsen ikke nogen selvfølge, at hullet op til jordoverfladen får lodrette vægge, som man ser det på billederne.
Hvis 'låget' var styrtet sammen i løst sand, ville væggene være skredet ind fra siderne. Her står de fast. Det indikerer, at lagene ovenover er så sammenhængende - kaldet kompetente lag - at væggene kan stå som en lodret klint. Det forklarer igen, hvorfor den cylinderformede struktur bliver opretholdt.
Andre former var styrtet sammen tidligere
Men hvorfor er formen på hullet i Guatemala så lige præcis rund i første instans?
Bo Holm Jacobsen konkluderer, at det endelige svar kræver, at man tænker alle disse fakta lidt bagvendt: Hullet er rundt, og hvælvingen er rund, fordi enhver anden form ikke ville kunne holde sig selv oppe på samme måde.
»Hvis man tænker sig, at væggene ikke var runde og kompetente, og at der ikke var dannet en stærk hvælving, ville det være faldet ned tidligere,« lyder det.
LÆS OGSÅ: Mystiske kratere skyldes formentlig metanudbrud
Kan senere ændre sig til mange forskellige former
På GEUS erklærer seniorforsker Trine Dahl-Jensen efter kaffepausen, at gruppen af forskere er helt enige med Bo Holm Jacobsens overvejelser.
»I et karstlandskab (landskab med porøs kalksten, som er blevet opløst og formet af vand, red.) med huler og revner opstår ofte jordfaldshuller, og når det hele styrter ned, sker det i en kegleform med spidsen på hullet, der opstår i hulens loft,« forklarer Trine Dahl-Jensen.
»Derfor er langt de fleste jordfaldshuller cirkelrunde, når de opstår. Derefter kan de blive eroderet til mange forskellig faconer,« siger hun.
\ Jordfaldshuller kan både være naturlige og menneskeskabte
Landskaber med et porøst underjordisk klippelag såsom kalksten er ofte fyldt med jordfaldshuller, da klippelaget let opløses.
Menneskeskabte jordfaldshuller opstår, når byudvikling ikke harmonerer med undergrunden. Veje, bygninger og andre former for konstruktioner kan forårsage, at vand samles i bestemte områder og vasker det understøttende klippelag væk.
Kilde: National Geographic
I Guatemala spekulerer man i, at det kan være en tropisk storm, som har skabt hul i loftet, ligesom man mistænker dårlige dræn for at have forstærket regnens nedbrydning af kalk i jorden.
Januar 2020: Jordfaldshul i Kina sluger bus og fodgængere
Siden denne artikel blev udgivet, har et gigantisk jordfaldshul i Kina slugt en bus og flere fodgængere. Seks mennesker er bekræftet døde, mens ti andre savnes. Det oplyser statslige medier, skriver DR 14. januar 2020.
Videooptagelser fra stedet viser folk ved et busstoppested løbe væk fra den kollapsende vej, idet bussen synker halvt ned i jorden.
Årsagen til ulykken er under efterforskning, skriver DR.
LÆS OGSÅ: Mystik: Hvad har skabt dette kæmpe krater?
LÆS OGSÅ: Sjældent fænomen afslører: Sådan kollapser vulkaner
