Havde vi sex med neandertalere?
Neandertalere homo sapiens sameksistens sex parring

Vi ved, at Homo sapiens levede side om side med Neandertalerne i 10-12.000 år, men spørgsmålet er, om de levede som to adskilte arter, eller om de også dyrkede sex. (Foto: Shutterstock)

Vi ved, at Homo sapiens levede side om side med Neandertalerne i 10-12.000 år, men spørgsmålet er, om de levede som to adskilte arter, eller om de også dyrkede sex. (Foto: Shutterstock)

Mennesket og chimpansen splittede op for ca. 5 millioner år siden.

For ca. 2 millioner år siden udviklede menneskelinjen færdigheder til at kunne anvende redskaber. Disse mennesker kaldes Homo ergaster.

For ca. 1,8 millioner år siden udvandrede de første mennesker fra Afrika. Nogle vandrede til Asien og udviklede sig til de såkaldte Homo erectus, mens andre vandrede til Europa og udviklede sig til de såkaldte neandertalere.

Det moderne menneske, Homo sapiens, startede deres udvandring fra Afrika for ca. 60.000 år siden for at nå Europa for ca 40.000 år siden. Her sameksisterede de med Neandertalerne i 10-12.000 år, hvorefter Homo sapiens fik overtaget, og Neandertalerne uddøde.

Parrede Homo sapiens og neandertalere sig?

Svante Paabo, professor i evolutionær genetik ved Max Planck Instituttet i Leipzig, interesserer sig for de 10-12.000 år, hvor Neandertalerne og Homo sapiens sameksisterede i Europa, og især i om de parrede sig og fik levedygtigt afkom.

»Jeg er sikker på, at de havde sex,« udtaler Svante Paabo til The Telegraph, men er i tvivl om, om der kom afkom ud af anstrengelserne, og i givet fald om afkommet har været fertilt.

Mere specifikt er han interesseret i, om han kan finde spor af Homo sapiens-dna i neandertal-fossiler, som i givet fald vil stamme fra parringer mellem neandertalere og Homo sapiens for 30-40.000 år siden.

Tidligere undersøgelser baseret på dna-analyse har ikke kunnet give vished for genetisk blanding, men disse analyser var baseret på en meget lille del af genomet.

For sent at undersøge i mennesker

Det er ny lykkedes Svante Paabo og hans kolleger at sekventere hele genomet fra fossile neandertalere, som nu kan sammenlignes med genomet fra Homo sapiens.

Disse analyser vil kunne fortælle, om der er spor af Homo sapiens-dna i Neandertaleres genom, også selv om det drejer sig om relative små mængder.

Interessant ville det naturligvis også være at lede efter spor af neandertal-dna hos Homo sapiens, men Svante Paabo mener, at sådanne spor vil være så små, at de ikke kan detekteres efter 30.000 år.

Resultaterne af disse analyser vil blive publiceret inden længe.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.