Lærkehannen hænger nu højt i luften og hævder territoriet med sin sang – og forsøger at tiltrække interesserede hunner. Det er en enorm fysisk kraftanstrengelse og meget energikrævende, men det er også en reklamesøjle for hans gener.
Det er generne, det hele handler om - altså det at få spredt dem. Biologisk set er det vores egentlige mål her i livet, at føre vores egne gener videre – så mange som muligt.
Ustabilt klima fordrer utroskab
Det har længe været kendt, at nogle fuglearter parrer sig med naboen. For eksempel parrer en bogfinkehun sig cirka 200 gange i løbet af sæsonen og i godt otte procent af tilfældene med en anden han end den, hun har bygget rede med.
Nye undersøgelser viser, at et ustabilt klima befordrer utroskaben hos flere fuglearter, hvor han og hun bygger rede sammen.
Risikoen for at miste unger er større under ustabile klimaforhold – så ved at 'lægge sine gener' i flere reder øges chancen for, at egne gener går videre til næste generation.
