I juli 1982 hørte en række forskere ugenkendelige lyde ud for New Zealands kyst. Lydene kom i fire korte rap, som var det fra en and, hvilket også inspirerede navnet ‘bio-duck’.
I flere årtier har lydenes ophav været et mysterie.
Men nu, 42 år senere, mener en forsker fra University of Victoria i Canada at være kommet tættere på svaret.
Det skriver The Acoustical Society of America i en pressemeddelelse.
Professor emeritus Ross Chapman mener nemlig, at lydene har været en samtale. Lydene blev optaget af en akustisk antenne af undervandsmikrofoner bag et skib, hvor forskerne kunne se, at der var forskellige talere fra forskellige steder i havet.
»Det mest utrolige var, at når én taler havde ordet, var de andre stille, som om de lyttede. Så ville den første taler stoppe med at tale og lytte til de andres svar,« siger Ross Chapman i pressemeddelelsen.
Da forskerne undersøgte lydfilerne, stod det klart for Ross Chapman og kollegerne, at lydene var biologiske.
Tilbage i 2014 mente forskere at have løst gåden om 'bio-duck', og at lydene kom fra antarktiske vågehvaler (Balaenoptera bonaerensis). Men der er efter sigende ingen visuelle beviser for, at hvalerne skulle have stået bag lydene i de newzealandske data.
Selvom det specifikke dyr er ukendt, mener Ross Chapman altså, at der har været tale om en samtale mellem forskellige dyr.
»Måske talte de om aftensmad, måske var det forældrene, der talte til sine børn, eller måske kommenterede de bare på det mærkelige skib, der blev ved med at sejle frem og tilbage og trække den lange snor bag sig,« fortæller forskeren.
Forskeren har fremlagt sin teori og analyser af lydfilerne 21. november på konferencen 187th Meeting of the Acoustical Society of America.
