I det eventyrlige landskab på Isle of Skye ud for Skotlands nordvestlige kyst blev et kranie gravet ud af kalksten fra Jura-tiden.
Kraniet tilhørte én af de ældste salamandere, der nogensinde er fundet.
Men der gik flere årtier, før forskerne havde teknologien og finansieringen til at kunne stykke salamanderen sammen.
En del af skelettet blev indsamlet i begyndelsen af 1970’erne, da palæontologerne Michael Waldman og Robert Savage bemærkede en sort knogle blotlagt på den hårde grå klippeoverflade, hvilket indikerede, at et fossil gemte sig derinde.
De gravede fossilet op og indså, at det nok var meget betydningsfuldt.
Gemt og urørt i klippeblokken i yderligere 45 år
Selvom dele af fossilet efterfølgende blev udgravet, var det ikke nok til at berettige et detaljeret studie, så derfor blev fossilet liggende gemt og urørt i klippeblokken i yderligere 45 år.
Udflugter til lokationen, som blev påbegyndt igen i 2004, afslørede adskillige fossiler, blandt andet salamandere.
Roger Benson undersøgte klippeblokken, som blev indsamlet i 1970’erne.
Han indså, at den ødelagte overflade matchede noget, som han havde fundet i 2016.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Fund ligger uberørte i flere årtier
De fleste indsamlede knogler bliver ikke undersøgt med det samme.
Det er svært at skaffe penge til feltarbejde, men det er endnu sværere at sikre finansiering til at studere de fossiler, som bliver indsamlet.
Det er ikke ualmindeligt, at fund ligger uberørte i flere årtier.
Mikro-CT-røntgenskanning afslørede, at klippestykket indeholdt resterne af en ny fossil salamander-art: Mamorerpeton wakei.
Den havde 166 millioner år på bagen og var dermed én af de ældste kendte salamandere, og den vidner om ét af de tidligste kendte stadier af salamanderens evolution.
Sjældne salamanderfund
Salamander-fossiler er sjældne. Fra hele Juratiden (fra 201 til 145 millioner år siden) er der fundet færre end 20 arter.
Til sammenligning kender vi til mere end 450 dinosaurarter. Salamanderne er svære at finde, fordi de er små og skøbelige – men denne mangel på viden kan også skyldes manglende opmærksomhed fra forskernes side.
Palæontologer havde de første indikationer på evidens for en uddød salamanderart for 30 år siden, da dele af en fossil rygrad og kæbeknogler blev fundet i nærheden af Oxford i England.
Det blev dog stort set ignoreret af det videnskabelige samfund til fordel for forskning i Karaurus-salamanderen fra Kasakhstan fra den mellemste Jura-tid.
Salamanderes fælles forfader
Indtil nu er Karaurus-salamanderen ofte blevet anset for at være de nutidige salamanderes fælles forfader.
De fossile knogler fra Mamorerpeton-salamanderen er stadig bevaret inde i den hårde klippeblok, så indtil vi brugte mikro-CT-røntgenskanning, var vi ikke sikre på, hvad der gemte sig i klippestykket.
De fleste klippeblokke blev indsamlet uden præcis viden om, hvad de egentlig gemte på.
En fossil klippeblok fundet i 2016, viste sig at være halvdelen af et klippestykke indsamlet mere end 40 år tidligere fra samme lokation.
Størstedelen af skelettet er bevaret, blandt andet kranie og hale.
Møjsommelig opgave
At omdanne knogler til digitale modeller er en møjsommelig opgave, men det gav os mulighed for at lave en tredimensionel model af kraniet, hvilket aldrig er gjort med et salamander-fossil før.
Arkæologerne indsamler ofte fossiler i forbindelse med feltarbejde, men de bliver ikke studeret i mange år som følge af manglende tid eller ekspertise.
For fossilet indsamlet i 1971 var kanterne på nogle knogler synlige, men det ville have været meget vanskeligt at fjerne knoglerne. Mekanisk fjernelse risikerede at beskadige dem, men mikro-CT-røntgenskanning gjorde det muligt for os at se knoglerne tydeligt.
Hvad lærte vi?
Vores nye analyse placerer den nye art Marmorerpeton i den uddøde gruppe Karauridae. Dyrene i denne gruppe har alle krokodille-lignende kranieknogler og fremtrædende knogler bag øjnene.
Den nye art er opkaldt efter den afdøde professor David Wake, en førende amerikansk autoritet inden for salamandernes evolution.
Det brede kranie, den lange hale og lemmeknoglerne med ufærdige ender indikerer, at Marmorerpeton-salamanderen havde en akvatisk livsstil, som ligner den nulevende såkaldte ‘hellbender’- salamander (Cryptobranchus) og Andrias i Kina og Japan, som er en slægt af kæmpe salamandere.
De spiste formentlig insekter ved hjælp af en teknik kaldet ‘suction feeding‘ (sugefodring, red.) og lagde æg, der blev befrugtet eksternt.
På lands og til vands
Salamandere er generelt enten akvatiske (som armpadder, Sirenidae), landlevende (som Pletodon) eller starter med at være akvatiske, men bliver så landlevende i voksenalderen (som Triturus).
Det er muligt, at de tidligste salamandere alle var akvatiske, men der er ikke fundet nok fossiler til, at vi ved det med sikkerhed.
Vores studie sætter spørgsmålstegn ved, hvad forskerne troede, de vidste om salamandernes evolution.
Vores analyse indikerer, at adskillige fossiler fra Jura og Kridt i Kina (som eksempelvis Chunerpeton), der engang blev anset for at være tidlige medlemmer af moderne salamanderslægter, ikke er tæt beslægtet med nulevende salamandere.
Tidligere studier læner sig for meget op ad af Karaurus (salamandernes Archaeopteryx) fra den sene Juratid (Archaeopteryx er en uddød fugleslægt der danner en af de vigtigste fossile mellemformer mellem ‘krybdyr’ og fugle, red).
Salamanderne i dag
Salamandere er afgørende for forskningen.
Forskere har undersøgt salamanderne for at øge forståelsen af skeletudvikling, regenerering af lemmer og organer samt toksikologi hos alle hvirveldyr, men vi ved overraskende lidt om salamandere selv.
Mange tror, at salamandere er en slags firben og er ikke klar over, hvor forskellige de er.
Der er mere end 750 arter i live i dag spredt ud over de nordlige kontinenter.
Der er individer, som ligner ål og lever i oversvømmede huler, akvatiske planteædere med næb og små landlevende salamandere, som klatrer i træer ved hjælp af deres hale eller bruger deres kamæleonlignende tunger til at fange bytte.
Adskillige arter udviser omsorg overfor deres afkom i form af forberedelse og bevogtning af rederne.
Stor betydning for fødenettene
Storbritannien har tre salamander-arter. De lever alle i vandet som unge, men er landbaserede som voksne, og vender tilbage til vandet for at yngle.
Salamandere er desuden vigtige for fødekæden og økosystemet. Mange af dem spiser store mængder insekter, og de er bytte for mange dyr og endda en del planter.
Desværre er mange arter truet som følge af tab af levesteder.
De fossile lokaliteter fra Juratiden i Skye har global betydning. Fossiler af firbenlignende krybdyr, tidlige firben, Crocodylomorpha, skildpadder, Pterosaurer, Mammaliformer og langhalsede dinosaurer blev alle fundet netop her.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
