For 1.95 millioner år siden samlede en gruppe af vores ældste slægtninge sig på stranden ved en sø eller flod i Kenya.
De indsamlede fisk og andre dyr fra vandet og slog dem i stykker med stenredskaber. Det store ædegilde bød blandt andet på en malle, en skildpadde og en krokodillefod.
Nu har forskere gravet de hundredvis af fiskeben og tusindvis af stenredskaber frem, som de mætte forfædre efterlod. Fundet er enestående, fordi det sætter en ny dato for, hvornår hominider (samlebetegnelse for mennesker og menneskeaber) begyndte at slagte og spise dyr fra vandet.
Det skriver ScienceNow, og resultatet er netop blevet offentliggjort online i Proceedings of the National Academy of Sciences.
Fiskeolier fik vores hjerner til at vokse
Forskere har længe spekuleret i, at vores hjerner begyndte at vokse for omkring to millioner år siden, da vi begyndte at spise kød. Nogle har ment, at fisk også måtte være en del af kosten, for de indeholder fedtsyrer som omega-3 og omega-6, der er essentielle for hjernevækst.
Problemet var bare, at det - bortset fra 1,8 millioner år gamle fiskeben fundet i Tanzania - ikke var muligt at bevise, at der så tidligt i menneskets evolution indgik fisk i diæten.
Homo erectus er den første menneskeart med markant større hjerne, og den udviklede sig for 1,8 millioner år siden. Derfor måtte indtagelsen af fiskeolierne være begyndt endnu tidligere.
Beviset dukkede op tæt på findestedet for de ældste fossiler af Homo erectus ved Koobi Fora i Kenya. Det var arkæologen David Braun, der i 2004 gjorde fundet. På det tidspunkt var han stadig kun kandidatstuderende ved Rutgers University, New Jersey, USA.
Fundet inkluderer tusindvis af primitive stenflager og forskellige knoglerester fra mindst 48 forskellige fiske- og dyrearter.
Alt kød i nærheden blev fortæret
Forskerne bag fundet gør opmærksom på, at disse 'abemennesker' ikke var kræsne og ikke holdt sig til 'alt godt fra havet'. De spiste også antiloper, flodheste og næsehorn.
»De spiste alle former for dyr, de kunne få fat på,« fortæller medforfatter Brian Richmond, palæontolog ved George Washington University, USA.
Præcis hvilken gren af menneskets stamtræ, der har sat tænderne i mallen og skildpadden, kan forskerne kun gætte på. Der er ikke fundet skeletter på udgravningsstedet, men Australopithecus-slægten og forskellige tidlige medlemmer af Homo-slægten er fundet i nærheden.
Begge slægter har også forholdsvis små hjerner, så det passer perfekt med teorien om, at de begyndte at søge mod vandet efter kød og de vigtige fiskeolier, hvilket fik vores hjerner til at ekspandere i retningen af det moderne menneske.
