Fascinerende billeder: Sjælden gennemsigtig blæksprutte og andre flotte havdyr filmet af forskere

Den næsten helt gennemsigtige blæksprutte Vitreledonella richardi blev første gang beskrevet i 1918, men er aldrig fotograferet så tæt på som nu. (Foto: SOI/ROV SuBastian)

Den næsten helt gennemsigtige blæksprutte Vitreledonella richardi blev første gang beskrevet i 1918, men er aldrig fotograferet så tæt på som nu. (Foto: SOI/ROV SuBastian)

13 juli 2021

Verdenshavene er hjemsted til mange mystiske organismer, som vi fortsat ved meget lidt om.

En af dem er blæksprutten Vitreledonella richardi, som er uhyre sjælden. Den er næsten helt gennemsigtig, hvorfor den på engelsk kaldes 'glass octopus', der direkte oversat til dansk betyder glasblæksprutte.

Før nu har der været så få optagelser af dyret, at biologer med forhåbninger om at studere 'glasblæksprutten' har måttet ty til rester fundet i maven på rovdyr.

Ikke længere. På en ekspedition i Stillehavet har forskere i samarbejde med den almennyttige videnskabsorganisation Schmidt Ocean Institute nu foreviget den sky blæksprutte i en detaljegrad, som aldrig før er set.

Den næsten udenjordisk-udseende blæksprutte, hvis eneste ikke-gennemsigtige træk er dens optiske nerver, øjne og fordøjelsessystem. (Video: Schmidt Ocean)

Det skriver Schmidt Ocean Institute i en pressemeddelelse.

Den 34 dage lange ekspedition har haft til formål at undersøge havet omkring Phoenix-øgruppen i Polynesien.

Her har forskerne kortlagt mere end 30.000 kvadratkilometer havbund, lavet timevis af videooptagelser, opdaget potentielt nye arter og indsamlet forskellige dybhavsorganismer til nærstudier.

Et af områderne, der er blevet forsket i, er hvordan koraller og svampe reagerer på sår fra rovdyr, og hvordan korallernes og svampenes immunsystemer påvirkes af forskellige mikrobielle stimuli. En dag kan denne viden måske bruges i udviklingen af kræftbehandlinger og nye vacciner.

I alt tilbragte forskerne over 182 timer på at udforske havbunden med undervandsrobotten SuBastian, der i alt foretog 21 dyk.

Her følger nogle af de fascinerende billeder, som blev taget i de mange timer under vandet. På instituttets Youtube-kanal har de også livestreamet nogle af de mange dyk.

En troldhummer navigerer koraller. Koralrev har været hjemsted for troldhummere i omtrent 150 millioner år. (Foto: SOI/ROV SuBastian)

Evoplosoma er en slægt af søstjerner, som spiser koraller, helt ned til skelettet, her fotograferet ved to kilometers dybde. (Foto: SOI/ROV SuBastian)

Korallerne er hjemsted til en utrolig biodiversitet. (Foto: SOI/ROV SuBastian)

Mange arter er afhængige af koraller for at overleve, både som skjulested eller som del af et symbiotisk forhold, men også dyr som driver rov på dem. (Foto: SOI/ROV SuBastian)

Den fjernstyrede undervandsrobot SuBastian, som gjorde det muligt for forskerne at nærstudere havbunde. SuBastian søsættes fra skibet R/V Falkor, som også huser laboratorier og videnskabeligt udstyr, heriblandt vejrsensorer. (Foto: SOI)

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.