Forskning i eksempelvis fisk er under rivende udvikling.
Nye teknologier gør det muligt for forskere at sætte mindre og mere avancerede sendere på dyr og dermed få adgang til videnskabelige data, som for få år siden var utænkelige.
Disse nye teknologiske fremskridt gør forskerne i stand til at få en helt ny indsigt i blandt andet truede fiskearter og dermed gøre forvaltningen af eksempelvis fiskeri mere effektiv.
Fremskridtene åbner også op for en masse oceanografiske data, som andre forskere kan få stor gavn af.
Nu har en gruppe internationale forskere, herunder forskere fra Danmark, udgivet en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science, som opsummerer de seneste 25 års fremskridt på området og udstikker retningen for fremtidig forskning.
»De teknologiske fremskridt har virkelig ændret på vores muligheder for at studere forskellige dyr. Nu skal vi bare sørge for, at vi får udnyttet denne nye teknologi til det yderste, så vi i fremtiden får mest mulig gavn af den i både forskning og forskellige forvaltninger,« fortæller den danske bidragyder til den nye artikel, ph.d. og seniorforsker Kim Aarestrup fra DTU AQUA ved Danmarks Tekniske Universitet.
Sendere er blevet mindre
Artiklen i Science adresserer specifikt to forskellige teknologier til at følge dyrs gøren og laden.
Den ene er pop-up-tags, som er små mikrocomputere og sendere i én, som forskerne sætter på forskellige dyr. Senderne transmitterer opsamlede data til forskerne via satellitter, efter at senderne er hoppet af dyrene og steget op til havets overflade. Heraf navnet pop-up.
Den anden fiskemærknings-teknologi, hvor der er sket store fremskridt, er akustiske sendere, der udsender lydbølger, som forskerne kan opfange med lyttestationer under vandet, når fiskene er i nærheden.
Begge teknologier er blevet begunstiget af, at den generelle udvikling i verden er gået i retning af mindre og mindre elektronik, og antallet af videnskabelige artikler på området er steget med raketfart de seneste år.
Engang kunne forskerne kun sætte sendere på store fisk som tun, hajer eller lignende, mens de i dag kan sætte sendere på selv små fisk, eksempelvis ål. Samtidig kan senderne i dag udstyres med målere, der kan måle temperaturer, dybde, saltindhold, eller hvad forskerne end har lyst til at måle på, for at lære mere om fiskenes miljø.
»I takt med at senderne er blevet mindre, er det blevet muligt for os at måle på mange flere fiskearter og på mange flere parametre. Det har været et kæmpe fremskridt i vores forskning,« siger Kim Aarestrup.
Kollega er begejstret
Professor Michael Møller Hansen forsker i genetik og evolution hos fisk ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Han har ikke deltaget i den nye artikel, men professoren er enig i, at der sker store fremskridt indenfor fiskemærknings-området i disse år, og det kommer kun til at blive intensiveret i fremtiden.
»Der er overhovedet ingen tvivl om, at det kommer til at blive stort i fremtiden. Det er under enorm udvikling. Desuden bliver teknologien integreret i andre forskningsdiscipliner, så vi kan lære endnu mere om dyrene i havet,« siger Michael Møller Hansen.
Michael Møller Hansen ser blandt andet interessante muligheder i at koble data fra fiskemærkning til genetiske undersøgelser.
På den måde vil forskerne kunne se, hvordan genetisk variation i eksempelvis laks og ørred kommer til udtryk i deres vandringer i havet.
»Det vil være oplagt, og det vil give os nogle værktøjer, som man kan bruge til blandt andet at regulere fiskeri,« siger Michael Møller Hansen.
Stør dukkede op i Canada
I den nye artikel kalder Kim Aarestrup og kollegaer også på, at fremskridtet bliver ved med at blive udnyttet i forskning.
Eksempelvis er der ifølge forskerne et stort potentiale i at koble lyttestationer i hele verden sammen i et globalt netværk med en database i skyen, som alle forskere har adgang til.
På den måde følger de enkelte forskere ikke bare deres egne fisk med deres egen lyttestation, men de vil også opfange andre forskeres fisk, ligesom de også vil få at vide, hvis deres fisk svømmer forbi en anden forskers lyttestation.
Det vil give forskerne et helt nyt indblik i fiskenes vandring.
Man lavede ifølge Kim Aarestrup noget lignende langs den amerikanske vestkyst for nogle år siden.
Her satte forskere akustiske sendere på den grønne stør, som er en truet dyreart. Forskerne ville spore størens vandring i Stillehavet ud for den amerikanske sydvestkyst.
Til forskernes store overraskelse dukkede mange af deres stør pludselig op ved lyttestationer ud for den canadiske kyst langt mod nord.
»Det havde man aldrig fået at vide, hvis man ikke havde lavet det her netværk af lyttestationer. Nu kan bevaringsfolk til gengæld gøre mere for størene, da de med den nye opdagelse kender til en hidtil ukendt del af fiskenes liv. Det havde måske været nyttesløst, hvis man kun prøvede at beskytte dem i USA, og generelt tegner der sig et billede af, at fisk generelt vandrer langt mere, end man tidligere har regnet med,« forklarer Kim Aarestrup.
Gavner naturforvaltning
Større viden om fisk og deres bevægelser vil også gøre det nemmere at tilrettelægge beskyttede områder.
Flere steder i verden har man lavet beskyttede havområder for at passe på truede fiskearter. Desværre har det vist sig, at ikke alle fisk respekterer de menneskeskabte grænser for beskyttet og ubeskyttet område, så de svømmer bare ud af områderne.
Med det nye system kan forskerne finde ud af, hvor de svømmer hen.
»Hvis vi vil beskytte en fiskeart, er det vigtigt, at vi ved, hvor den lever henne, og mange fisk vandrer mellem forskellige områder. Her nytter det jo ikke noget, hvis kun det ene område er beskyttet. Et større kendskab til fiskenes vandringer vil gøre os bedre i stand til at beskytte dem,« fortæller Kim Aarestrup.
Lærebøger om laks var forkerte
Kim Aarestrup har selv ledet et forskningsprojekt for nylig, hvor forskerne for alvor fik gavn de teknologiske fremskridt.
I et forsøg med danske laks, mærkede forskerene en stribe af de store fisk i Skjern Å med pop-up-mærker, som de satte tilbage i havet ved Danmark.
Lærebøgerne fortæller, at laksene herfra ville svømme til Færøerne og derefter til den sydvestlige del af Grønland.
Det gjorde de dog ikke. Alle laksene endte op øst for Grønland, hvilket var en kæmpe overraskelse for forskerne.
»Vi kunne jo ikke vide, at de var ved Østgrønland, for ingen havde nogensinde været deroppe og lede efter dem. Kun ved denne form for objektiv måling, kan vi få et helt præcist billede af, hvor fiskene svømmer hen, uden at vi skal forsøge at gætte os til det. Hvis man skal lave forvaltning på dyr, er det jo en god idé at vide, hvor de rent faktisk er,« lyder det fra Kim Aarestrup.
Gavner også andre typer forskning
Et globalt netværk til opsamling af data vil også være en gave til for eksempel oceanografer, der prøver at forstå dynamikken i verdenshavene.
Normalt benytter oceanograferne sig af satellitter eller bøjer, som de lægger ud i havene. Bøjerne er udstyret med instrumenter, som måler på alle mulige forhold i havet.
Der er dog områder, hvor oceanograferne ikke kan komme til, eksempelvis under isen ved Antarktis og Arktis, hvilket har stor interesse i en tid med global opvarmning.
Ved polerne lever til gengæld masser af hvaler og sæler, og nogle af dem er udstyret med biologernes sendere.
Når dyrenes indsamlede data bliver gjort tilgængelige i databaser, vil oceanograferne få adgang til en sand guldgrube af data omkring iltforhold, temperaturer og saltholdighed mm. i havområder, de har været forment adgang til i mange år.
»Vi er på vej derhen nu, og artiklen i Science er en positiv artikel, for det går den rigtige vej. Jeg er sikker på, at vi kommer til at se globale netværk af systemer til monitering af dyr i havet, og jeg vil lægge hovedet på blokken på, at vi i de kommende år kommer til at finde ud af en helt masse om blandt andet fisk, som vi ikke vidste før,« siger Kim Aarestrup.
