Elefanter hjælper med at redde klimaet

Elefanter i de afrikanske regnskove er med til at holde den globale opvarmning i skak.

Sådan lyder konklusionen fra amerikanske og franske forskere, der i et nyt studie har kigget på spisevanerne hos de skovelefanter, der primært lever i Afrikas største regnskov i og omkring Den Demokratiske Republik Congo.

»Når vi mennesker tænker på skovbevarelse, er der en tendens til at tænke på de store dyr som flødeskum på lagkagen. Men her bliver det understreget, at de faktisk har stor indflydelse på skovenes struktur og deres evne til at indsamle CO₂,« siger professor Jens Christian Svenning, som forsker i makroøkologi, men som ikke har været en del af studiet.

Forskerne beskriver, at elefanterne foretrækker at spise træer og planter, der har lav kulstoftæthed - altså som kun kan indeholde små mængder CO₂.

Til gengæld lader de andre mere kulstoftætte træer være, og disse får så mere plads, mere sollys, mere næring og bedre mulighed for at vokse sig store og suge større mængder af de klimaopvarmende gasser til sig.

Derudover producerer disse CO₂-indsamlende træer frugter, som elefanterne spiser og derefter spreder frø fra.

Alt i alt betyder det, at elefanterne har en rolle at spille i regnskovens evne til at indsamle og holde på drivhusgasser.

Og hvis de allerede kritisk truede elefanter udryddes, vil regnskoven i Central- og Vestafrika, der er den næststørste regnskov i verden, risikere at miste mellem seks og ni procent af dens evne til at fange CO₂, hvilket vil forstærke den globale opvarmning, advarer forskerne.

Ligger i forlængelse af tidligere forskning

Jens-Christian Svenning, der er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) ved Aarhus Universitet, fortæller, at det nye studie ligger godt i forlængelse af tidligere forskning.

Han henviser til et studie fra 2022, som han selv var involveret i, der viste, at udryddelse af pattedyr og fugle allerede har reduceret planters evne til at holde trit med de igangværende klimaforandringer med 60 procent globalt - og at et tab af udrydningstruede arter kunne nedsætte den med yderligere 15 procent.

Dertil har lignende studier fra Sydamerika og Asien af store dyrs effekt på skovene fundet frem til samme konklusioner, som det nye studie. De studier har blandt andet undersøgt effekten af store fugle eller store aber.

Jens-Christian Svenning fortæller dog om det nye studie, at selvom en nedsætning af CO₂-kapacitet på seks til ni procent for den afrikanske regnskov kan lyde voldsomt, udgør det en relativt lille forskel for udledningen sammenlignet med decideret afskovning og risikoen for klima-nedbrud af store skovområder.

Desuden ville de klimamæssige konsekvenser af udryddelsen af elefanter sandsynligvis ikke være øjeblikkelige, tilføjer forskerne i studiet, da træer kan leve i hundredvis af år - og effekterne derfor kan tiltage over lige så lang tid.

Men studiet er lige så meget et argument for at øge bevidstheden om de udrydningstruede elefanter, fortæller forskerne bag studiet i en pressemeddelelse:

»Elefanter er blevet jaget af mennesker i årtusinder,« siger førsteforfatter Stephen Blake, der er professor i biologi ved Saint Louis Universitet i USA.

»Som følge heraf er afrikanske skovelefanter kritisk truede. Argumentet om, at alle elsker elefanter, har ikke givet tilstrækkelig støtte til at stoppe drabene. At flytte argumentet for elefantbevarelse over til den rolle, som skovelefanter spiller i at opretholde skovens biodiversitet og forklare, at det at miste elefanter ville betyde at miste skovens biodiversitet, har heller ikke virket, da antallet fortsætter med at falde,« fortsætter han.

»Vi kan nu tilføje den konklusion, at hvis vi mister skovelefanter, vil vi gøre en global bjørnetjeneste mod afbødning af klimaforandringer.«

Viser, at biodiversiteten og de store dyr hænger sammen

Professor Jens Christian Svenning mener også, at det er »enormt vigtigt,« at få studier på banen, som viser, hvordan klima og dyr spiller sammen.

»Det er vigtigt at forstå, hvordan tropeskove fungerer. Mere og mere forskning viser, at de store dyr spiller en stor rolle for skovenes biodiversitet og økologiske funktion, og det er vigtig viden, når vi skal bevare og genoprette de hårdt pressede regnskove,« siger han og tilføjer, at studiet også rummer et perspektiv til vores natur herhjemme i Danmark:

»Der har været en del diskussion om nationalparker i Danmark, der blandt andet er gået på, om der skal være vilde heste og andre store planteædere i dem. Og her fremviser studier som dette et økologisk argument, der siger, at natur ikke kun er planter, men at de store dyr er meget vigtige for den øvrige biodiversitet og den økologiske funktion,« siger professoren.

Han påpeger, at heste eksempelvis er helt afgørende og giver modspil til træer og buske, ligesom elefanterne gør det i Afrika. De spreder frø over store afstande, og samtidig laver de hestepærer, der danner føde for insekter, som videre danner føde for blandt andet fugle, forklarer Jens-Christian Svenning.

»Dette nye studie er et godt eksempel på, at de store dyr er vigtige for, at økosystemer får deres fulde funktionsevne,« slutter han.

Det nye studie er udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).