Dybhavet har gennem tiden overrasket videnskabens verden.
I takt med den teknologiske udvikling og undervandsekspeditioner, der formår at nå dybere og dybere ned i dybhavet, bliver der vendt op og ned på, hvad, vi troede, vi vidste, om dybhavet.
Engang antog man nemlig, at det voldsomme tryk og de hårde livsbetingelser i dybhavet betød, at der ikke var liv. Men det har vist sig at være en forkert antagelse.
For nyere forskning og avancerede robotteknologier har vist, at der findes masser af liv og mange værdifulde ressourcer og mineraler i havets dybeste afkroge.
Disse skjulte skatte vil den amerikanske præsident, Donald Trump, gerne have fingrene i. Han har derfor valgt, at USA skal slække på de internationale retningslinjer omkring havmining, så det er nemmere for amerikanske virksomheder at komme til dem.
Men bør vi høste mineralerne, set i lyset af hvilke konsekvenser minedrift og mineraludvinding har haft på landjorden?
Det forsøger vært Torben Sangild at finde ud af i selskab med professor i biogeokemi Ronnie Glud og lektor i geologi Kristoffer Szilas i denne episode af podcasten ‘Hvordan ved vi det?’ af Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi.
\ Om podcasten
I podcastserien ‘Hvordan ved vi det?’ forsøger værten Torben Sangild at gøre os klogere på havet gennem samtaler med vidende gæster.
I denne sæson kan du blandt andet blive klogere på:
- Hvordan Danmark så ud for 10.000 år siden
- Danmark som søfartsnation
- Havet som apotek
Podcastserien er fra Videnskabernes Selskabs formidlingsindsats VidenSkaber og Det Unge Akademi.
Videnskab.dk bringer podcasten med økonomisk støtte fra Videnskabernes Selskab.
Formidlingsindsatsen VidenSkaber er støttet af Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet og Lundbeckfonden.
Rundt omkring i havene på tre-fire kilometers dybde findes nogle klumpformede formationer kaldet manganknolde. De er værdifulde, fordi de kan indeholde kobber, kobolt, aluminium og sjældne jordarter.
Manganknoldene kan høstes, ved at man ‘støvsuger’ havbunden. Men metoden er ikke uden konsekvenser for biologien på havbunden.
Og når først manganknoldene er væk, kommer de ikke igen.
Men kan man måske udvinde mineralerne og ressourcerne i dybhavet for at fremme den grønne omstilling - og på den måde skåne miljøet på landjorden?
Kan vi mennesker lære om nedbrydningen af menneskeskabt plasticaffald ved at kigge på måden, dybhavet håndterer affaldet på?
Hvor meget kulstof lagrer dybhavet egentlig?
Og hvor store er de kæmpe tanglopper, der lever på 11 kilometers dybde?
Få alle svarene i denne episode af ‘Hvordan ved vi det?’.
