Hvad er Videnskabernes Selskab?

Der er højt til loftet i mere end én forstand i Videnskabernes Selskab - eller Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, som det rettelig hedder.

Domicilet på H.C. Andersens Boulevard ved Dantes Plads i København har kun tre etager, men er lige så højt som nabobygningerne med fem. Arkitekt Vilhelm Petersens hus fra 1899 har en passende pondus som mødested for eliten af danske forskere.

I aften ankommer selskabets medlemmer fra hele Riget - næsten alle professorer ved universiteterne - for at stemme om hvem der skal være den næste præsident for det knap 275 år gamle selskab.

I den anledning prøver vi at finde ud af, hvad Videnskabernes Selskab er - for de fleste har nok hørt navnet, men hvad er det egentlig, hvilken magt har de og taler rygterne sandt: At selveste Carlsberg er kontrolleret af selskabet?

Den kloge elites privilegerede klub

»Videnskabernes Selskab er to ting: Det er en institution med en opgave at varetage grundvidenskabernes interesser og for det andet også en forsamling af mennesker, som mødes og taler om videnskab og udveksler ideer på tværs af fagligheder,« siger den nu afgående præsident Kirsten Hastrup, professor i antropologi ved Københavns Universitet.

Selskabet afholder møder - kaldet meddelelser - hver anden uge klokken 17 året igennem med foredrag fra to vidt forskellige fagligheder med efterfølgende øl og smørrebrød.

Eller, som et medlem udtrykker det, er det »måske det eneste sted i Danmark, hvor man først kan bevæge sig ned i bjørnedyrenes utrolige liv og derefter opleve en professor citere den franske filosof Diderot.«

Her lever den klassiske universitetsånd.

»Det er et kæmpe privilegium at være en del af,« siger Hastrup.

»Det er et af de få steder, hvor man kan forelægge nye ideer og foreløbige resultater, uden at de nødvendigvis skal publiceres eller tilrettevises. Der er ikke konkurrence mellem folk, for vi er alle forskellige, så vi lytter på hinanden og stiller uventede spørgsmål, som i princippet kan befordre nye tanker og ideer. Det er flot og morsomt.«

På den måde har selskabet været et åndehul, hvor professorerne har kunnet mødes med ligesindede og udveksle ideer, siden det blev stiftet med Kongens velsignelse i 1742.

J.C. Jacobsen testamenterede bryggeriet og sin formue til Carlsbergfondet

Videnskabernes selskab er lukket for udefrakommende, men det arrangerer mange møder for offentligheden. Dem vender vi tilbage til.

Medlemsmøderne er gratis, og der bliver serveret øl til smørrebrødet. Det er ingen tilfældighed.

Den gamle brygger J.C. Jacobsen, som grundlagde Carlsberg-bryggerierne, var meget optaget af videnskaben og af at brygge øl på et videnskabeligt grundlag. Han stiftede Carlsbergfondet (1876) med det formål at fremme grundvidenskaben, og han var så glad for Videnskabernes Selskab, at han besluttede, at fondets direktion skulle bestå af fem personer, valgt af og blandt selskabets medlemmer.

Men ikke bare det.

Det var bryggerens overbevisning, at hans virksomhed stod sig bedst sikret i fremtiden ved at være ledet af landets klogeste videnskabsfolk og ikke kun af forretningsfolk, så ved sin død testamenterede han bryggeriet og sin formue til fondet i 1888.

Ifølge fundatsen skal Carlsbergfondet eje mindst 51 procent af de stemmegivende aktier i Carlsberg A/S, så på den måde kontrollerer Videnskabernes Selskabs medlemmer ikke bare Carlsbergfondet, men også Carlsberg - en ret usædvanlig konstruktion for et multinationalt selskab.

Et selskab med penge og magt

For medlemmerne af Videnskabernes Selskab præsenterer Carlsbergfondet også mulighed for et klækkeligt tilskud til professorlønnen. Ved at blive valgt som en af de fem til fondets direktion, kan man mere end fordoble den typiske professorløn.

Direktionen er automatisk også med i Carlsbergs bestyrelse og honoreres i alt med et årligt vederlag på den rigtige side af 750.000 kr.

Til formanden - som for tiden hedder Flemming Besenbacher - er der knap 2,5 millioner kroner eller cirka firedobbelt professorløn.

Arbejdet i Carlsbergfondet giver en betydelig magt i det danske forskningslandskab, fordi man uddeler generøse bevillinger og dermed kan tænde og slukke for forskningsprojekter i Danmark.

Dertil kommer, at medlemmer via Videnskabernes Selskab har pladser i flere af de store fonde, der bevilliger forskningsmidler, som for eksempel Danmarks Grundforskningsfond.

I og med mere og mere forskningsfinansiering er ekstern, er selskabets betydning voksende, og medlemmerne af Videnskabernes Selskab - specielt direktionen i Carlsbergfondet - kan direkte forme forskerkarrierer.

I sidste ende kan de også spille en afgørende rolle i, hvem der bliver ansat og får offentlige penge, fordi universiteterne gerne hyrer videnskabsfolk, der er gode til at skaffe midler.

Der er kritik af legitimiteten

Selskabets medlemmer har dermed en afgørende finger med i spillet om at definere, hvad der er god forskning i Danmark.

Man kan rette en kritik mod legitimiteten i det, for medlemmerne vælges internt ved, at andre medlemmer indstiller dem. Typisk er det fysikprofessoren, der indstiller en fysikprofessor og en juraprofessor, der indstiller en juraprofessor.

Selskabet kan derfor blive en måde, hvorpå de gamle, etablerede professorer og ligesindede kan definere den gode forskning, hvormed forskningen risikerer at stagnere. Den risiko er dog lille, mener Hastrup, i og med at ingen enkeltinstitution kan kontrollere det dynamiske forskningslandskab, der findes i Danmark, og som er en del af et stort internationalt netværk.

Et konkret initiativ til fornyelse er Det Unge Akademi (med kælenavnet 'børnehaven'), som blev oprettet under Kirsten Hastrups periode i 2011.

Det er organiseret under Videnskabernes Selskab, men er et selvstændigt organ, der vælger deres egne projekter. Tanken er også at give dygtige, unge forskere et rum, hvor de kan mødes på tværs af discipliner og både få indblik i helt andre fagligheder og bidrage med indspark til debatten om forskningspolitik.

»Det Unge Akademi er et af de mere interessante tiltag fra Videnskabernes Selskabs side, som nok er en erkendelse af, at der er risiko for en hvis stagnation og ikke så meget fornyelse,« siger lektor i videnskabshistorie Kristian Hvidtfelt Nielsen ved Aarhus Universitet, som ikke selv er medlem af Videnskabernes Selskab.

»Det Unge Akademi virker, som om der er en dynamik og forsøg på at række ud over Videnskabernes Selskabs mere eller mindre lukkede cirkler.«

Elitenetværk for unge forskere

Ser man på de medlemmer, der er optaget de seneste år, er det tydeligt, at Videnskabernes Selskab søger yngre forskere - og der er også et fokus på få flere kvinder med - som kan hjælpe med at profilere forskningen i offentligheden.

»Det er en udvikling, som har med tiden at gøre. Vi indvælger primært professorer, og procentdelen af kvindelige professorer er stadig meget lille, men jeg tror, vi er ved at komme foran universiteterne, i hvert fald i de relativt yngre årgange,« siger Kirsten Hastrup.

»Der er principielt ikke en øvre aldersgrænse, men det er meget få, som kommer ind efter 60 år.«

Dermed er Videnskabernes Selskab ved at indtage en ny rolle i forskningslandskabet: Hvor man tidligere rekrutterede medlemmer med størstedelen af karrieren bag sig, ligner Videnskabernes Selskab i dag det nok stærkeste, akademiske elitenetværk i Danmark for yngre forskere midt i karrieren.

Videnskabernes Selskab er grundvidenskabens interesseorganisation

Men Videnskabernes Selskab er også mere end det. I vedtægten står, at man skal fremme grundvidenskabens interesser - med andre ord en slags interesseorganisation for videnskaben.

»Vi skelner faktisk lidt mellem videnskab og forskning,« siger Kirsten Hastrup.

»Forskning er projekter, der bedrives utroligt mange steder også i industrien. Men videnskab er det, der stort set bedrives på universiteterne og der, hvor universiteterne har pligt til at holde et solidt grundvidenskabeligt vidensniveau, som vi formidler videre til næste generation. Videnskaben er det, vi står på, det, vi skal forny og det, der er grundlaget for de fremtidige uddannelser.«

Mængden af forskning er eksploderet

Det er med andre ord særligt den rene grundforsknings interesser, selskabet vil fremme, og modsat tidligere, hvor der kun var få aktører på forskningsområdet, er det i dag blevet en helt anden broget størrelse.

»I perioden efter Anden Verdenskrig er sket en udvidelse af videnskab, forskning og højere uddannelse i Danmark. Der er Videnskabernes Selskabs rolle nok også blevet mindre al den stund, hvor forskningen i virkeligheden har fået en anden betydning i samfundet,« siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

»Der er kommet nogle andre typer forbindelser mellem forskningsverdenen og det politiske liv og for eksempel hele opblomstringen af sektorforskning og strategisk forskning. Fra politisk side er der sat fokus på, at vi har brug for videnskaben til nogle bestemte ting i samfundet, og at det er for vigtig en opgave til, at vi bare kan lade dem styre sig selv helt.«

Hvor Selskabet tidligere stort set sad på den samlede viden i Danmark, kan det ikke længere ikke nøjes med at holde møder og regne med, at det når ud til de vigtige beslutningstagere.

I dag søger selskabet derfor at sætte dagsordenen i forskningsdebatten ved at udgive forskningspolitiske hvidbøger hvert år over emner som eksempelvis bevillinger, rekruttering og forskerkarriereveje. Desuden inviterer selskabet forskningsministeren og andre aktører til debatmøder.

Åbner dørene til offentligheden med gratis foredrag

Dertil kommer en anden vigtig søjle, som er at udbrede kendskabet til grundvidenskaben i den bredere offentlighed - i realiteten den københavnske offentlighed.

Videnskabernes Selskab afholder selv en lang række offentlige foredrag på H.C. Andersens Boulevard, åbner dørene i Forskningens Døgn og arrangerer to-tre årlige nobelpristager-foredrag i Den Sorte Diamant, hvor cirka 400 kan komme til foredrag, champagne og pindemadder.

Det næste er tirsdag 19. april med den norske May-Britt Moser, som fik Nobelprisen i 2014.

»Man kan komme ind og høre, hvordan hun er kommet til det punkt, hvor hun fik Nobelprisen, og samtidig kan man se, at selv nobelpristagere er ret almindelige mennesker,« siger Hastrup, som mener, at det i sig selv kan inspirere til at forfølge højere mål.

»Man kan se, at nobelprisvindere ikke er født på en særlig måde, eller på en særlig sti, men at det simpelthen handler om en god idé, en stor arbejdsindsats, en portion held og stærk dedikation.«

Alle foredrag er gratis.