Et afgørende møde for Jordens fremtid og livet på vores planet er i fuld gang netop nu.
Delegerede fra 196 lande, heriblandt Danmark, er onsdag mødtes i Montreal, Canada for at diskutere den raserende og verdensomspændende biodiversitetskrise og løsninger herpå.
Mødet går under navnet COP15, eller ‘The UN Biodiversity Conference’, og har til formål at lande en aftale mellem de deltagende lande med en række mål og delmål mod 2030 og 2050.
Og det er ikke småting, der skal falde på plads, fortæller Christina Hvilsom, der er forsker i genetik ved København Zoo.
»Lige nu estimeres det, at tilbagegangen af arter går 1.000 til 10.000 gange hurtigere, end den burde. Mere end en million arter er i fare for at blive udryddet, og mange af dem inden for de kommende årtier, medmindre vi formår at bremse tabet af biodiversitet,« siger hun til Videnskab.dk.
»I lang tid har vi negligeret at tage de nødvendige tiltag, og med tiden er udfordringen kun blevet større. Vi bliver nødt til at tage nogle beslutninger, der leder til transformative forandringer. Det er menneskers og alle andre arters eksistens, det handler om,« fortæller Christina Hvilsom og understreger:
»Det er virkelig vigtigt, og det kommer til at gøre lidt ondt – også i forhold til økonomien, men vi vinder alle på langt sigt. Der er brug for en aftale, der batter.«
Genetisk diversitet har været negligeret
Selv har Christina Hvilsom i flere år kæmpet for at gøre opmærksom på et aspekt inden for biodiversitet, som ifølge hende har været negligeret i mange år: Genetisk diversitet inden for arter.
Det vil sige genetiske (DNA) forskelle mellem forskellige individer eller bestande inden for en art.
»Det er sværere at se med det blotte øje, og det er jo lidt nørdet, så det er nok derfor, det er blevet overset i så lang tid,« fortæller hun til Videnskab.dk.
»Men det er enormt vigtigt, at der er genetisk diversitet inden for arter, for det er grundlaget for tilpasning og modstandsdygtighed. Især nu, hvor vi både står i en biodiversitetskrise og en klimakrise, og hvor verden ændrer sig hurtigt.«
Hun forklarer, at genetisk diversitet er afgørende for, at en art kan tilpasse sig og overleve på sigt.
Hvis for eksempel en sygdom rammer en art, kan en variation i individernes gener gøre, at en andel af arten bedre kan håndtere sygdommen.
Så i stedet for, at en art bliver udryddet af en ny sygdom, så overlever en andel, der kan føre arten videre – som det for eksempel skete for en gruppe gorillaer i Odzala-Kokoua National Park i Den Demokratiske Republik Congo, hvor bestanden blev ramt af en ebola-virus, og 95 procent af individerne døde.
»Her fandt vi indikationer for, at der var noget i de overlevende gorillaers gener, der gjorde, at de var mere modstandsdygtige,« fortæller Christina Hvilsom.
Samme princip kan også tænkes at gælde for ændringer i temperatur, levesteder, adgang til føde eller alt andet, der kan påvirke en arts levevis.
Kommer med i aftalen
Christina Hvilsom håber på, at genetisk diversitet ikke bliver glemt i den nye aftale, hvilket det heller ikke tyder på:
»Vi er en global gruppe forskere, der arbejder med genetik, der har udarbejdet tre indikatorer for, hvornår der er tilstrækkelig genetisk diversitet i en bestand til at kunne tilpasse sig fremtidige miljøændringer, og som skal bruges som rettesnor,« siger hun.
Lige nu ser det faktisk ud til, at en af indikatorerne kan komme med i aftalen, fortæller Christina Hvilsom. Det er lidt kompliceret, tilføjer hun, men den henviser til, hvor mange individer i en bestand, der fører gener videre.
»Det er vi glade for, men vi så selvfølgelig gerne, at alle tre indikatorer kom med i aftalen, da de sammenlagt vil give det mest retvisende og informative billede af en arts genetiske diversitet,« siger hun.
»Dette er vigtigt at have for øje, for vi bliver nødt til løbende at tage et statustjek for, hvordan det går med arterne, og om de indsatser, der bliver gjort, har den rette effekt.«
Andre forslag til en aftale inkluderer at frede 30 procent af Jordens land- og havareal og adressere ubæredygtigt landbrug, skovbrug og fiskeri, som EU-landene har foreslået i en fælles melding op til mødet.
Du kan finde listen af foreslåede mål gennem dette link (fra side 9). Det er dog kun et udkast og er endnu ikke en aftale, før landene er blevet enige.
\ Læs mere
Optimistisk trods nedslående historik
Tilbage i 2010 fandt en lignende konference sted, hvor 20 mål blev aftalt mod 2020. Målene inkluderede blandt andet at minimere skader på koralrev, at halvere hastigheden af udryddelse af naturlige habitater og at informere den brede befolkning om værdien af biodiversitet.
Desværre viste en evaluering, at ingen af de 20 mål var nået i 2020 – og kun seks var delvist nået.
»Hvad, der gør det værre, er, at målene ikke engang var særligt ambitiøse,« siger Christina Hvilsom.
På trods af det nedslående bagtæppe er hun optimistisk:
»Jeg tror faktisk på, at de gerne vil finde en god aftale,« fortæller hun til Videnskab.dk.
»De seneste år er der kommet mere fokus på biodiversitet, og der er kommet en større og mere bred anerkendelse af, at det er vigtigt, og hvorfor det er vigtigt at beskytte biodiversiteten. Det gælder også for politikerne.«
Konferencen begyndte onsdag, 7. december 2022 og varer frem til den 19. december, hvor der efter planen skal være landet en aftale.
\ Kilder
\ Red Verden med Videnskab.dk (BRUG DENNE)
ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.
Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.
- Bør vi sætte alt ind på at begrænse overbefolkning?
- Virker det at købe CO2-aflad?
- Er cirkulær økonomi en løsning?
- Hvordan kan jeg handle anderledes i hverdagen?
- Og har verden overhovedet brug for at blive reddet?
Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?
Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.
