En sikkerhedsfejl udløste den voldsomme eksplosion på biblioteket i Sønderjylland. Den kunne være undgået, hvis kemikerne havde haft den fornødne kemividen.
\ Automatisk oplæsning
Vi husker formentlig alle sammen, hvordan vores kemilærer i folkeskolen lavede forsøg i undervisningen for at vække vores interesse for det spændende fag.
På samme måde skulle en gruppe studerende fra Aalborg Universitet vække børn og unges interesse for kemiens verden i Sønderjylland - nærmere bestemt Tønder.
Men forsøget ‘Ånden i flasken’ vakte i stedet skrig og frygt blandt publikum. En eksplosion endte med at skade fire mennesker.
Eksplosionen skyldes en meget simpel fejl, som kemikerne skulle have været opmærksomme på.
»Det, der gik galt, var, at de brugte et skruelåg i stedet for en korkprop,« siger Peter Hald, der er sikkerhedsleder ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet.
‘Ånden i flasken’ er under de rette sikkerhedsforanstaltninger ikke farlig. Det er et gammelt forsøg, som har været brugt i mange årtier, og som Peter Hald selv bruger i sin undervisning.
»Det er et meget klassisk forsøg, som man anser for at være omgængeligt og meget ufarligt. Det giver en wow-effekt, der fanger publikum,« siger sikkerhedslederen, der selv bruger forsøget i sin undervisning.
I videoen nedenfor viser Peter Hald, hvad der sker, når forsøget udføres korrekt. Brintoverilten i beholderen møder kaliumpermanganat fra en lille pose. I mødet spaltes brintoverilten så til vand, ilt og varme, hvilket skaber den store dampsøjle, der stiger til vejrs fra flasken - lidt ligesom en lampeånd, der stiger til vejrs.
Peter Hald er udover at være kemiker og sikkerhedsleder også selv glad for kemiforsøg og -shows. I hans bog ‘169 kemiske eksperimenter’ indgår ‘Ånden i flasken'.
Her fremhæves det, at det SKAL være en korkprop, der bruges som låg. Korkproppen kan nemlig skydes af, hvis den kemiske reaktion starter i flasken, før kemikeren ville have ønsket det. En væsentlig sikkerhedsgaranti.
»Med korkprop er det lige meget, hvornår reaktionen sker. Det giver bare et lille pop, hvis reaktionen sker for tidligt - før kemikeren ville have fjernet låget,« siger Peter Hald.
Med et skruelåg kan trykket ikke slippe ud, hvis reaktionen starter for tidligt, hvilket kan ende i en eksplosion, som det gjorde i Tønder.
»Hvis du udvikler et højere tryk, end beholderen kan holde til, så risikerer du, at den eksploderer,« siger Peter Hald.
Sikkerhedslederen fra Aarhus Universitet har svært ved at forstå, hvornår og hvorfor man på Aalborg Universitet begyndte at bruge et skruelåg. Men han forklarer, at man sikkert har kunnet lave forsøget med skruelåg mange gange, uden at det nødvendigvis ville gå så galt.
»Fordi det er farligt, betyder det ikke, at det går galt hver gang. På et tidspunkt har de skiftet fra korkprop til skruelåg. Det ligner en uskyldig ændring. Men der skal man fange i sin risikovurdering, at den både fungerer som prop og sikkerhedsventil,« siger Peter Hald.
Udover at bruge en korkprop skulle de også have brugt en sikkerhedsskærm for at skåne publikum, mener han. Havde de brugt en skærm, var det kun kemikeren, der var kommet til skade.
Han håber dog ikke, at det mislykkede forsøg vil afskrække folk fra at tage til kemishow - heller ikke med Aalborg Universitet som arrangør.
»Det er gennemarbejdet, det vi laver. Folkene fra Aalborg har haft en procedure, der burde være blevet fanget i risikovurderingen. Men der har været lavet kemishows i mere end 25 år, hvor der ikke har været alvorlige tilskadekomster,« siger Peter Hald og forsætter:
»Selv med en forkert procedure, er det første gang, det går galt. Jeg er sikker på, at de husker at sørge for bedre sikkerhed fremover.«
